mandag

Grrr...Igen...Nu med nål...

Photobucket (lastnightsparty.com)
Photobucket Photobucket
Nu hvor "animal-print" i nærmest enhver afskygning har hærget vores tøj her de seneste sæsoner, kom jeg til at tænke på, at der jo er nogen, der har taget tendensen sådan ekstra alvorligt... Det vil sige - jeg håber ikke, at det bare er en tendens for dem, for så er det sgu lidt træls når den er forduftet... Synes at pigen (på det øverste billede) lufter en særdeles cool tattoo - men ligner hun i øvrigt ikke "Scary spice"??? Hendes tatovering passer super godt til hende og jeg er rent ud sagt dødmisundelig. Har også altid været lidt lun på Eves tatoveringer af bjørnekloerne. Minder mig om noget indiansk animisme og igen passer det bare godt til hende og hendes stil. Ville få lavet det samme, hvis ikke det var for copy-cat agtigt....

Selv har jeg en (tribal)tatovering rundt om højre overarm som I måske har spottet på nogle af "dagens" billeder. Fik den som 17. årig hos "Tattoo Hank" - så bliver det næsten heller ikke mere trucker-agtigt...! Det var vist mit ungdomsoprør. Det virkede egentlig ikke. Mine forældre synes mest af alt, at det var lidt småfjollet og spild af penge. Dengang synes jeg selv, at jeg var for SEJ og det tror jeg egentlig også at andre gjorde. Lige indtil den type tatoveringer ikke længere var sagen. Det er jo desværre det, der engang imellem sker med tatoveringer der er baseret på trends. De dør - og bliver pludselig til permanente fejltagelser, som man ikke sådan lige kommer af med igen. Jeg har været virkelig træt af min og af, at man ikke bare lige kan "lægge den på hylden" for en tid... Jeg har såmænd også leget med tanken om at få den fjernet, men for det første vil det koste en million og for det andet, hvad nu hvis resultatet ikke bliver ordentligt? Derfor har jeg i stedet for valgt at leve med den og glæde mig over, at jeg som 80. årig kan tænke tilbage på mine unge dage, hvor jeg var (lidt) vild og mest af alt dum nok til impulsivt at få lavet en halvstor tusch på overarmen - som heller ikke lige er det allermest diskrete/feminine sted.


Jeg er dog ret lykkelig over at det TRODS alt ikke er en Pamela Anderson "Barb Wire"- ting, jeg render rundt med. DET havde jeg altså ikke kunnet leve med, ja undskyld....

Derfor - her kommer lige en mor-kommentar; Tænk dig rigtigt godt om, før du får lavet en tatovering. Overvej, om det er noget, der virkelig betyder noget for dig eller om det mest er, fordi den ser cool ud på Erin Wasson og om du stadig vil synes den vil være smuk om 15 - 30 - 50 år? Med andre ord - lad være med at gøre som mig og få lavet en tatoo i en brandert med et lånt sygesikringskort! Og husk i øvrigt at tjekke om tatovøren er autoriseret og om de farver der anvendes er godkendte. Sidstnævnte er super vigtigt, da der kan være rigtigt meget skidt i især de røde/gule nuancer som kan være ret farlige. Godt så! Mor har talt. Hav en god dag!

3 kommentarer:

  1. Haha tak mor
    Men på den anden side bør man heller ikke vente fucking 9 år som undertegnede...

    Hun ligner godt nok scary spice hende der!

    SvarSlet
  2. Den tus må du da flashe. Jeg har faktisk ikke lagt mærke til den. :o)

    SvarSlet
  3. Selv tak mor! Altså din tus var da i det mindste velovervejet og cool! Og fik du ikke to på én gang??? Jeg er snarere sådan en overlevering fra det sidste århundrede..Havde det været noget med tro, håb og kærlighed havde det da i det mindste været bare en smule smart igen! Nå, ja, sådan er det jo bare!

    Beam: Jeg flasher den nok ikke lige direkte og på, det er lidt for personligt, ha ha! (som om ens fjæs ikke er det...)Nej, jeg synes måske ikke at den er så fantastisk i sig selv, men man kan jo tit se den, når jeg har kortærmede bluser på...

    SvarSlet