Viser opslag med etiketten Ebay. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ebay. Vis alle opslag

onsdag

Kimono


Seneste besættelse er tanken om en kimono som både skal være lang nok til at kunne bruges som let jakke/cardigan og som kjole. Og gerne med en masse farver på. Har fundet nogle frem på Ebay og min favorit er den nederste. Den kunne jeg godt lige se mig selv daffe rundt i her til sommer med en let kjole indenunder, solbriller og et par lædersandaler. Men klik på linket under billederne, hvis I skulle være interesserede. Tror jeg holder øje med den nederste, men kender jeg mig selv ret har jeg nok glemt alt om den om et par dage. Og har jeg ikke det, så må det jo være ægte kærlighed og så kunne jeg måske overveje at lægge et bud. 

fredag

Ebay jakke

Er helt vild med den her jakke fra Ebay, men ved bare at den ikke vil klæde mig, da sådan nogle skuldre der bare ikke fungerer for mig,..Men hvor ser hun altså bare godt ud, så derfor er pigen her dagens inspiration for mit vedkommende! 

Byd på jakken her - auktionen slutter d. 14. marts. 

torsdag

Ear threads

 Photobucket

Efter 3 mdr. uden en ordentlig computer har vi endelig taget os sammen til at få den ordnet, så jeg fx. igen kan lave mine elskede collager!

Jeg ved selvfølgelig godt, hvilke øreringe jeg helst ville have her... Ingen tvivl om at Line & Jo laver nogle af de fineste ear threads (hvad hedder det på dansk???), men pt. står der julegaver på programmet (og et relativt dyrt genbrugskøb i dag som jeg viser senere) og jeg vil derfor ikke bruge 350,- lige nu på en enkelt ørering. I stedet for har jeg fundet nogle billigere alternativer på Ebay - som vist ovenfor -  og har da også købt et par stykker af hver til en pris af samlet 100 kr. Øreringene er i sterling silver og ja, så får man det vist heller ikke billigere!

Find Sandy DIY her og Dreambell her.
Line & Jo kan købes på nettet flere steder, find dem fx. her.

mandag

Ebay armyjakke


For et par dage siden modtog jeg min nye armyjakke. Den er rigtig fin og helt ny og sprød i stoffet (næsten lidt for sprød i det...) og eneste forskel på denne her og min gamle er, at den her ikke har en løbegang med snor i livet. Tror i øvrigt at der er flere at få, for så vidt jeg kan se, har sælgeren stadig 6 stks. tilbage i skrivende stund. Sælgeren skriver godt nok, at der kun sendes til UK, men bare skriv og spørg, så er det ikke noget problem. Jeg kom af med ca 120 danske kroner, hvilket inkluderede hurtig forsendelse fra UK. Man skal dog vist være obs på, at det ikke nødvendigvist er en ny jakke man modtager, så derfor er det ikke sikkert, at den vil ligne denne her på en prik. Men læs hele teksten, ligesom man jo altid skal, når man handler på Ebay.
Find sælgeren her!

onsdag

Ebay shearling


Der er jo sindssygt mange gode aviator/shearling jakker at vælge imellem i butikkerne, men skulle jeg selv have en, ville jeg nok vælge en vintage udgave, så man i det mindste kunne have lige præcist den model lidt for sig selv. Kan rigtigt godt lide denne her med den store krave og hætten. Find den på auktion lige her. Auktionen lukker i nat ved en tre-tiden, så der skal slås til hurtigt, hvis det er.

mandag

Funkinjunkievintage



Rimelig fantastisk ebay shop som byder på en hel masse goodies. Det her er nogle af de jakker, som jeg personligt godt kunne tænke mig at gå det efterhånden noget kolde vejr i møde med. Lad dig friste lige her!

Og nu har jeg faktisk en undskyldning for at shoppe! En eller anden BØLLE stjal nemlig min højt elskede armyjakke til Took it i fredags. Eller dvs. JEG mistede mit nummer i min fuldblodsbrandert, men regnede da bestemt med at jakken (+ en fin grå Zara cardigan!) var at finde oppe i garderoben. De ellers utroligt hjælpsomme garderobepiger kunne dog ikke finde min jakke nogen som helst steder! Og ja, jeg spurgte også om lørdagen.

Ergo må der have været nogle, der har nolet mit nummer (læs: sikkert fundet det ved baren...) og derefter på ganske udspekuleret vis fået udleveret MIN jakke. Bøller siger jeg bare! Jeg håber sgu vedkommende blev RIGTIG MEGET skuffet over, at det ikke var en eller anden dyr jakke med en million i lommen! Derudover tabte jeg også en Tromborg foundation børste, men det er nu mere til at klare, eftersom jeg ikke ligefrem kan sige, at jeg har et personligt og tæt forhold til en foundationbørste. Hvilket jeg bestemt mente at have med min armyjakke! Nå men, jeg har nu allerede trykket "købt og betalt" til hele 3 (!) "nye" armyjakker! Ok, ved godt, det måske er at overgøre det, men da jeg er rimeligt meget i tvivl om størrelsen har jeg bare valgt at bestille flere, og så kan de vel altid shippes videre til Trendsales.

Ellers har det været 3 rigtigt gode dage med en masse dejligt musik og utroligt god stemning på Voxhall. Højdepunktet var selvfølgelig Masta Ace, Jean Grae og rap-kavalkaden om lørdagen, der b.la. bød på nostalgiske gensyn med MC Einar, DGP, RBC, YB, Flopstarz, Al Agami og Faktaposen. Det var desuden en cute overraskelse, at man havde valgt at lade TMT gå på som eksponent for fremtidens hip hop anno 2010 og frem.

Skarp som jeg jo er, havde jeg godt nok undret mig lidt over, at der løb nogle små unger rundt nede blandt publikum, men i min daværende tilstand lykkedes det mig ikke lige at lægge to og to sammen, før de pludselig stod på scenen sammen med Marwan. De er altså nogle supernuttede små størrelser - måske ikke lige det en hip hopper drømmer om at høre - men altså så længe man er under 160, må man finde sig i at blive kaldt nuttet.... Spændende at se, om de bliver til noget, de har ihvertfald masser af energi og gå-på-mod! Desværre manglede jeg nu lidt Hvid Sjokolade, Malk de Koijn, Clemens, L.O.C og Johnsson som jeg egentlig havde forventet ville stå for nogle af årene, men alt i alt var det nu en meget god festival.

onsdag

Photobucket
For de der ikke kan få vilde smykker nok. Fra Ebay til en startpris på 17 £. Og så ikke et ord om våbenloven....

torsdag

Grannyboots

Photobucket
Synes de er ret fine de her granny-støvler i str. 37,5. Og så findes de kun i ét eksemplar til en pris af 45 £ på "buy now" auktion. Find dem her på Ebay før din nabo gør!

onsdag

Ebay fund



3 ting fra vintagebutikken Fancytreehouse. Ville ønske jeg kunne købe det hele! Er især vild med den nederste stribede jakke.

I stedet for har jeg lige købt den her silkeskjorte fra en anden sælger på Ebay for kun 100 kr. Synes den er lidt rå og vil bruge den både som almindelig skjorte og som let cardigan over en oversize sort tee.

søndag

Pasteller

Jo, jo vi går mod mørkere tider og de sarte pasteller hører måske snarere til foråret og sommeren, men ville lige vise de her kjoler/buksedragter fra Sleepyheadvintage, som jeg synes er ret skønne. Synes virkelig de har samlet nogle fine kjoler og dragter i deres lille butik. Det meste er nok lidt for girly til mig, men derfor kan jeg jo godt synes at det ser vældigt fint ud!

Røde kjoler

Fine røde kjoler fundet hos Sleepyheadvintage der sælger vintagekjoler via Ebay. Ikke lige præcist det jeg leder efter, men de er da flotte, ikke?

lørdag

En varm fornøjelse...


Hvad angår nye trends er jeg ikke umiddelbart helt vildt stemt for det meget ladylike-look som fashion-eliten dikterer, men hvad angår rulam er jeg virkelig på! Det har jeg nemlig altid elsket!Og det både hvad angår frakker og som fór i støvler!  Damn you, vandskade i ´98 som ødelagde min elskede rulamsfrakke, som var opmagasineret hos mor og far, mens jeg var på high school.... Den har jeg godt nok tit savnet, faktisk hver eneste vinter, hvor jeg bander over frakker, som bare ikke er varme nok til det danske vintervejr....Dengang var jeg heldig at finde den i en genbrugsbutik, hvilket aldrig er sket for mig siden. Det er nok ret sandsynligt at mange nu igen vil overrende de danske genbrugsbutikker for at støvsuge dem for alt, der engang har sagt mæh...! Selv vil jeg hellere gå på jagt på nettet, tror klart der er større chance for gevinst der! Se fx. denne her fine sag som er på auktion på Ebay. Find den her! Auktionen slutter d. 4. august. Jeg springer klart over, for selvom jeg synes godt om Burberry Prorsums aviator-jakker, så er snittet ikke superflatterende for en af min størrelse, men lækker ser den altså ud! Og nej, den er ikke fra Burberry, men den lugter da lidt af øh, får...?

søndag

Okay, jeg ved godt jeg spammer jer, men nu jeg ikke selv må købe noget kan jeg jo lige så godt dele det med jer! Øverste dragt findes her og nederste dragt finder du her!

..Og endnu en...


Og den her er også bare superfin med de diskret rynkede ærmer. Den står til 35 £ som "buy it now", men jeg ved, ifbm. den buksedragt jeg købte fra selvsamme sælger, at man sagtens kan afgive et lavere bud under "make an offer". Går den, så går den jo! Servicen hos sælgeren Princesvintage er i det hele taget i top og der er 14 dages returret på varen. Find den her!

Buksedragt

Næh, hvor er der bare mange fine fund at gøre på Ebay. Ville ønske jeg bare kunne købe det hele. Ved ikke helt om det kun er buksedragten jeg er vild med her - måske er det også pigens hår, hendes briller, sandaler og tusser.... Hun minder mig om en ung Janeane Garofolo... Buksedragten er på auktion på Ebay og den lukker her i nat kl. 05.00, hvilket er en ret god grund til at jeg ihvertfald ikke lægger et bud. Dér har jeg nemlig ikke fået øjne endnu! Find den her!

mandag

Army buksedragt



Jeg var med det samme vild med denne buksedragt, som jeg fandt på Ebay den anden dag. Endte med at få den for 320 kr inkl. forsendelse, hvilket jeg synes er ok for en vintage buksedragt. Den er trods alt "unik" og ift. hvad byens "smarte" vintagebutikker tager for deres varer, er prisen helt i orden. Håber den er ligeså fin i virkeligheden som på billedet. Elsker farven og snittet på den og vil bruge den med et brunt bælte ligesom pigen på billederne. Ærgerligt at frisuren (og hendes sko!) ikke følger med! Nu venter jeg bare på at posten dukker op med den:)

lørdag

Vintage monies

Lige et lille tip om at man kan være heldig at finde vintage Monies smykker på Ebay.com. De forefindes dog alle i USA, så husk at være obs på overdrevne shippingpriser, told, moms mv. Spørg evt. sælgeren om de vil notere pakken som en "gave" med en lavere værdi. Fusk, I know, men i krig og mode gælder alle kneb!

Vintage jumpsuits


Jeg er blevet lidt obsessed ved tanken om nogle fede jumpsuits, eller skal vi ikke bare kalde dem for buksedragter? Her er 4 af slagsen, fundet på Ebay, som jeg virkelig godt gad hive hjem hver og en. Er især vild med den blå-blomstrede og den sorte.

Buksedragterne er fra to forskellige sælgere på Ebay. Den lilla blomstrede og den beige med sorte og røde blomster finder du her! Og de andre finder du her!