torsdag

Blogpause




Hey, vil bare lige sige at bloggen holder pause til starten af november, da specialet (og min familie) kræver al min opmærksomhed. Jeg har med andre ord ikke tid til ellers død-vigtige emner som tøj, sko og dullegrej, men hæng nu bare ved. Jeg vender tilbage med fornyet energi, når jeg får mit liv tilbage efter aflevering!

I øvrigt - en tak til jer der alligevel kigger herind jævnligt, selvom der jo mildest talt ikke sker en dyt... ! Det er værdsat, men gider du ikke kigge ind længere for kun at møde et ugegammelt indlæg, så meld dig i stedet for til Bloglovin (nederst på siden), så du får at vide, hvornår der rent faktisk er skrevet noget nyt herinde :) SES!

                                                                 

onsdag

Night-a-mins

Jeg er løbet tør for min Estee Lauder advanced night repair og har derfor været på udkig efter en afløser, gerne i et noget lavere prisleje end night repair serummet, som jeg udelukkende brugte, fordi den fulgte med et Cover abonnement, da den ellers koster lidt mere end jeg pt. er parat til at betale for en serum.

For noget tid siden fik jeg en prøve med Matas` blad "Skøn" på en natcreme fra Origins, som jeg med det samme syntes rigtigt godt om og som jeg derfor efterfølgende måtte ud og investere i. Der er tale om en relativt fed, men utroligt drøj nat-creme, som besynderligt nok dufter af appelsin (hvilket jeg måske synes er lidt underligt for en natcreme?!) og som angiveligt skulle tilføre huden essentielle olier, vitaminer og mineraler og dermed føje lidt ekstra til den der såkaldte "skønhedssøvn". 

Nu har jeg efterhånden afprøvet en del forskellige cremer i forskellige prisklasser og jeg lyver virkelig ikke, når jeg siger, at den her virkelig gør en forskel - ihvertfald for min hud - der om morgenen er væsentligt glattere og blødere, end den normalt er. Og selvom cremen er meget fed i det, betyder det ikke at min hud, på trods af dens periodevise teenageragtige-skaben-sig, er blevet mere fedtet af den. Så det der med at den skulle kunne fungere for alle hudtyper, virker umiddelbart rigtigt nok. Mener dog også at den fås som gel-cream til dem, der døjer med meget fedtet hud. 

Bruger I natcreme/serum og i givet fald hvilken? 

fredag

NYT

Det er ikke ligefrem shopping der har stået højest på min prioriteringsliste på det sidste, men indimellem ryger der da lidt med hjem som fx. den her fine bordeaux sweater fra Topshop. Den fås også i en navy-blå, også rigtig fin, men jeg har i forvejen flere blå trøjer, så syntes at det måtte være tid til en anden af mine yndlingsfarver....

Fredagsbattle - Kanye/Jay Z vs. Chuck D.





Er jo vild med Kanye og Jay Z´s sample af det gamle Otis Redding nummer "Try a little tenderness", meeen ham der Chuck D. har måske noget af en pointe der?? Jeg elsker rap, men har altid undret mig over det der  blær noget i nyere tid, og eftersom de bruger mange flere ord end i en almindelig sang, har de jo netop også mere end muligheden for at bruge den taletid fornuftigt... Så ja, indimellem bliver man sgu bare lidt træt i mælet over konstant at måtte høre på monotome gangster-variationer over øl, fxxxx og hornmusik i en musikgenre, som man ellers nærer stor kærlighed til... Hmmm, god fredag og god weekend!

torsdag

H&M nyt

Kunne godt se mig selv i de her to dele fra H&M. Skjorte til 299,- og ankelstøvler til 349,-


Et sjældent dagens...



Som de fleste andre mennesker har jeg jo rent faktisk tøj på hver dag, men at huske at få taget et billede af det er straks en anden sag :) Cardiganen er en ældre sag fra BikBok (af alle steder?). Den kommer som regel frem hvert efterår og er så dejlig enkel, at den kan gå til det meste.

H & M L.O.G.G strik 179,-

Fin og enkel strik i mange forskellige farver.

tirsdag

Away Knit Pullover

Jeg så den her fine efterårsstrik hos en eller anden blogger (?) den anden dag og i dag faldt jeg tilfældigvist over den hos Nelly, hvor den koster 199,- Og eftersom jeg netop har modtaget en 100 kroners rabatkode til netop Nelly, måtte jeg jo slå til, da prisen så røg ned på små 138 kr inkl. forsendelse. 

Nu håber jeg så bare at den 1) ikke fnulrer 2) at den ikke kradser 3) at den passer! For der var kun str. S tilbage og er da måske liiige lidt usikker på, om jeg kan passe den, idet jeg tidligere har oplevet at Onlys tøj godt kan være til den lille side. Og det må jo helt klart være tøjet, der er lidt "småt i det", ikke? 

torsdag

Second hand dots


Jeg tror ikke at jeg nogensinde fik vist den blå second hand skjorte på som jeg fandt til en tyver eller sådan noget, men havde lige et familie-relateret billede, som jeg kunne klippe til så man kan se den. Den er rigtig fin på, omend den er sådan lidt firkantet i det så jeg synes at den fungerer bedst i en højtaljet nederdel som her.

Håber I har det godt derude. I Aarhus er valgkampen i fuld gang og der er en stærk forventning om at vi igen snart får en rød regering. Og det skal bestemt ikke være en hemmelighed, at jeg virkelig håber på at det kan forandre nogle ting til det bedre :) Hav en rigtig god dag!

onsdag

Lookbook cookbook

Jeg er konstant på udkig efter nye og spændende blogge og her den anden dag stødte jeg på den her fine en af slagsen "Lookbook Cookbook", der er en vegansk/glutenfri mad - og modeblog. Og hvor fantastisk er det ikke lige? At glo på tøj og proppe i hovedet (gerne samtidigt!)  = to af mine absolutte top-interesser indkorporeret i én og samme blog. Det er sgu da genialt! Og så skader det jo heller ikke, at alle modellerne er mere end almindeligt lækre...! Et rimeligt godt eksempel på, hvordan mad kan være ufatteligt sexet. Ok, nok ikke en ordentlig spand kødsauce med spaghetti, men nok nærmere de små lækre retter og kager som bør spises og nydes som om at det var ens absolut sidste måltid mad på jorden (mest af alt fordi der jo pr. definition er meget lidt mad i små retter...) Kvinden bag bloggen hedder Jessica Milan og er så vidt jeg kan se en professionel fotograf som er rigtig glad for at fotografere gudeskønne kvinder. Og ja, så er hun højst sandsynligt også ret glad for mad. 

Gør dig selv den tjeneste og tjek den ud lige her!

tirsdag

Diesel blogger-arrangement






I sidste uge havde en veninde inviteret mig med til Diesels blogger-arrangement, som vist efterhånden er ved at være lidt af en tradition i Århus. Vi var lidt mere end en håndfuld mennesker, så der var mere end rigeligt med plads til at bevæge sig rundt i butikken og føle lidt på de lækre sager. Nå ja, og så var der selvfølgelig også rigeligt af sushi, cider og asiatiske snacks. Superlækkert som altid og er man en "fattig" studerende, siger man jo aldrig nej tak til gratis sushi! To medarbejdere fra butikken fortalte om efterårssæsonen og det at Diesel efter en årrække med stærke farver og prints nu bevæger sig mod mere minimalistiske tider, idet de har valgt at nedtone dels farver og print i de kommende sæsoner, hvilket jeg personligt også synes lyder som en rigtig god udvikling. Det var da også tydeligt at se, at der var knapt så mange printede t-shirts og at farverne generelt var lidt mere nedtonede end de tidligere har været.

Som altid laver de rigtige gode jeans, men i denne omgang var jeg nu mere interesseret i deres sko, nærmere betegnet de sorte støvler som vist ovenfor. De koster vist nok omkring 1300 kr (+/- da jeg vist ikke hørte helt godt nok efter) og det er jo en mere end rimelig pris for en læderstøvle i god kvalitet. De var så også utroligt behagelige at gå i, skulle jeg hilse at sige! Synes også at de brune herre-støvler så rigtigt fine ud. Dem prøvede jeg dog af gode grunde ikke... Der var en hel del tøj som jeg fandt interessant, men idet mit kamera var mere end upålideligt den aften, fik jeg kun nogle billeder med hjem af en sølvfarvet strik, som var rigtig flot irl. Går man tæt på, kunne man se at den var overfladebehandlet på en måde som lige tilføjer den noget ekstra.

Alt i alt en rigtig hyggelig aften, hvor vi også fik lejlighed til at sludre lidt med nogle af de andre tilstedeværende. Men egentligt lidt ærgerligt, at der ikke er mere af den slags her i Jylland. Det er ligesom om at butikkerne i Århus endnu ikke helt har fået øje for blogger-butik-konstellationen, hvor de viser deres tøj og hvor vi spiser deres sushi, ha ha....

Blomster og guld for 25 kr


Jeg ved godt, at det ikke er meget jeg kigger ind på bloggen for tiden. Jeg er stadig i gang med specialet (og ja, det har taget en evighed!) og de næste to måneder er der absolut slutspurt, så det er mest derfor, at jeg ikke føler, at jeg har så meget tid til at blogge. Så er det meget nemmere at læse andres blogge og hvor er der dog egentlig mange derude, det er jo helt vildt! Kan huske dengang (ok,det lyder som om at det er i gamle dage nærmest, men det er jo kun en 2-3 år siden) at jeg ved et rent tilfælde opdagede Kias "Fierce og fattig" blog og Pernilles "Fashion by frium" blog (dejligt at hun er vendt tilbage i øvrigt!) som nogle af de første og sidenhen er der jo bare blevet flere og flere, hvoraf jeg synes at mange af dem holder et utroligt højt kvalitetsniveau. Hvilket man nok ikke pt. kan sige om min blog, men hænger I ved, så hænger jeg også ved og bliver ved i det små, selvom der er knapt så meget tid at gøre godt med. Man skal jo også passe på med, hvad man ønsker sig... Er jeg uheldig, står jeg uden arbejde om et par måneder og så bliver der jo så rigeligt med tid til at blogge og rende til jobsøgningskurser. Suk.  

Det jeg ville vise i dag er mine sidste genbrugsfund, som jeg faldt over da genner holdt 50 % udsalg (!). Ja, det gør de jo så også åbenbart, selvom der jo i forvejen er tale om de rene giv-væk-priser. Jeg fandt en Only kjole/tunika-ting i min str. til 25 kr og en hjemmesyet guld-tunika også til 25 kr, og til halv pris blev det jo så kun, ja 25 kr for de to dele! Og så gør det ikke så meget ,at jeg er lidt usikker på den der guld-sag. Altså, hvordan skal man lige style sådan en? Det er ikke liiige den farve jeg plejer at bruge allermest, så gode forslag modtages gerne! 

fredag

Marant vs. Vagabond

bytheway & Brandos

Okay, det er ikke en nøjagtig kopi, hvilket jo også tit er lidt kikset, men det er da lidt derhen ad, ikke?? Vagabond har navngivet deres støvle "Dee" og den kan du finde lige her til 799,-og højst sandsynligt lidt billigere i danske butikker, da Brandos jo altid pumper deres priser lige en ekstra tand...

torsdag

3 x Grace



Vagabond bliver ved med at producere nye udgaver af deres Grace-støvle. Den øverste ligner nu meget den fra sidste år af, men det er nok også den jeg helst ville have (fås også i ruskind). Kan b.la. købes på Brandos. 

onsdag

Dame-pumps

Hmmm, havde de  dog bare været flade, så var jeg måske sprunget i dem med det samme, men de her bliver altså lige en tand for damede for mig. Og det er udelukkende hælens skyld. Håber de laver nogle lidt mere casual flade, gerne i samme farve. 
Og hvori består egentlig retfærdigheden i, at det for det meste er de helt unge tøser der kan bære de lidt mere ladylike look uden at komme til at ligne deres mor? 
349,- fra H&M

That jacket

Ja ja, ved godt at det her billede allerede har været her og der og tilbage igen, men ligesom så mange andre vil jeg også gerne erklære min kærlighed til den her Goya-jakke. Faktisk er det mest farven jeg har forelsket mig i, så hvis der er nogen der ved, om der findes nogle lidt mere prisvenlige alternativer til den, så skrig endelig op!

tirsdag

Pyongyang - en rejse i Nordkorea





Til alle der har bare den mindste interesse i Nordkorea, graphic novels og gode historier. Er ellers ikke selv den helt store tegneserie-læser, men min kæreste anbefalede den, da han selv fandt den ret spændende. Ligesom i Marjan Sartrapis "Persepolis" (uden sammenligning i øvrigt, og så alligevel...) er det ret fascinerende, hvordan man kan skildre noget så alvorligt og politisk i en tegneserie, uden at det mister hverken relevans eller underholdningsværdi. Meget anbefalelsesværdig! 

mandag

Hello yellow!

Jeg er helt vild med denne her kjole, som jeg også prøvede i fredags. Den er preppy og sød på den helt rigtige måde, men det der afholdt mig fra at købe den var, at den faktisk allerede var krøllet i butikken og så kan man jo godt regne ud, at den nok også kræver en hel del strygning herhjemme... Og eftersom jeg ikke ejer et strygebræt, så droppede jeg alligevel tanken om den. Men se lige, man kan da ikke andet end at blive i godt humør af at kigge på sådan en sag! Den har kunnet fås i H&Ms webshop. Det ser dog ud som om at den er udsolgt lige nu, men kig evt. om morgenen, hvor de vist nok opdaterer!

My eyes are green, ´cause I eat a lot of vegetables...

Nej, det er de så overhovedet ikke, der er vist tale om Erykah Badu...MEN - jeg har ihvertfald i lang tid ønsket mig nogle grønne t-shirts og i fredags fandt jeg denne grøn-melerede (hvis man da kan sige det?!) t-shirt hos Topshop og så nuppede jeg den sidste grønne t-shirt hos COS. Desværre i en str. XS og jeg befinder mig nu bedst i str. S i t-shirts, men det kan lige akkurat gå an....Da jeg prøvede den, opdagede jeg et lillebitte tiny hul på den ene skulder, hvilket jeg påpegede overfor ekspedienten, der så selvfølgelig slog halvdelen af prisen af, så den blev lige pludselig endnu mere billig. Er lidt spændt på, om den holder pasformen og den glatte overflade, for jeg gad godt vide, om der virkelig er så stor forskel på en 80 kroners t-shirt fra H&M og en 225 kroners t-shirt fra COS, når nu materialet er det samme?

tirsdag

Yndlingssko

Photobucket
For et par år siden kunne mine sko nærmest ikke blive høje eller wedgy nok. Lige nu er det kun sneakers der duer. Og helst Converse eller NB.