fredag

Orange mad?

Photobucket
Jeg synes tit at de mad-billeder jeg viser jer enten er af rødt, gult eller orange mad, så det må jo så være det, vi spiser mest af ;) Nok fordi jeg er glad for tomat, peberfrugter og karry... Her er noget af det mad, vi har spist de sidste par dage. Til venstre en klassiker; mørbrad-gryde, der jo altid smager godt. Kommer dog ikke cocktailpølser i, det har jeg altid synes var lidt en uskik, he he! Suppen til højre er en tomat-linsesuppe, som jeg virkelig vil anbefale. Faktisk så meget, at I her får opskriften på den. Jeg har vist oprindeligt fundet den i Politiken engang. Den er relativt sund, nem at lave, virkelig velsmagende og så er børn vilde med den!

Indisk tomat/linsesuppe til 4 personer

Ingredienser:
200 g linser
1 spsk olie
2 store grofthakkede løg
1 stor hakket porre
2 fed hvidløg
2 ds. flåede tomater (eller friske tomater når det er sæson!)
1 - 1 1/2 liter hønse- eller grøntsagsbouillon
6 laurbærblade
1 kanelstang (eller ca 1 tsk)
2 tsk stødt spidskommen
2 tsk stødt koriander
2 spsk god karry
salt
1 ds kokosmælk
frisk citron
mangochutney

Sautér løg, spidskommen, karry, stødt koriander, hvidløg, porre, laurbær og kanel i olien. Tilsæt tomater, linser og bouillon. Kog suppen op og lad den simre i ca. 30 min. eller til linserne er møre. Fjern laurbærblade og kanelstang og blend suppen. Tilsæt kokosmælk og smag til med citron, salt/peber og mangochutney. Pynt evt. med frisk koriander. Server med godt brød til.

2 kommentarer:

  1. Den suppe skal helt klart prøves.
    Har en pose med linser stående og de står bare og glor ondt på mig, efter en periode hvor jeg spiste mange linser i kombination med hakket tomat og gulerødder.

    SvarSlet
  2. Jamen, så er det da bare i gang med hakkebræt, grøntsager og krydderier så du kan få dig en lækker suppe! Jeg er sikker på at dine linser vil være ellevilde over at ende deres dage i så dejlig en suppe:)

    SvarSlet