torsdag

Fjällräven rygsæk

Har efterhånden snakket med en del som virkelig ikke bryder sig om Fjällräven tasker. Faktisk er reaktionen på lige præcis de her tasker ofte et hånligt fnys og et par himmelvendte øjne, som ikke just signalerer et ømt forhold til den praktiske og efterhånden klassiske kanvastaske. Måske det frembringer knapt så kære minder fra ens modemæssige fortid, som i nutidens lys nok ofte forekommer lidt kikset på flere forskellige måder? Måske er der lidt for meget leverpostej, trangia og praktisk friluftsmenneske over dem, eller måske ER de bare ærkegrimme?

Personligt synes jeg nu stadig at de holder - de traditionelle Kånken modeller måske nok mest til børn og teenagere - men kan fx rigtigt godt lide den her nye "vintage" model, som de kalder den. Måske den lige skulle være knapt så "fyldt ud" som de har gjort her på billederne (vel nok for at man kan se at den vitterlig kan rumme de der 20 liter?!?) men ellers kunne jeg bestemt godt se mig selv med en af dem, en stor lun strik og et par grove støvler. Nature, here I come!

Hvis man er Politiken abonnent kan man lige nu købe den til 679 kr, hvor den normalt sælges for 799 kr. Klik her for at se nærmere

EDIT: Har lige i dag set en fyr med den beige udgave og det så fedt ud! Den ER nemlig slet ikke så "pølseagtig" i virkeligheden men snarere slasket på den rigtige måde, hvis det giver mening. Måske man skulle ønske sig den i julegave. Jo, det må man godt begynde at tænke på allerede nu, he he!

5 kommentarer:

  1. Jeg har lige måtte skifte min rygsæk ud, den gamle har klaret 8 år og nu kan lynlåsen ikke mere.

    Jeg var glad for min fjällräven, så jeg startede med at kigge efter modeller i det mærke, men den eneste der umiddelbart levede op til kravet om fast ryg, er modellen du viser der.
    Men den er i mine øjne lidt for upraktisk med spænderemme, hvis man skal have noget i tasken.

    Så jeg endte med en model fra The North Face, som har den lille detalje at den har en "pølse" i bunden af computerrummet, som fungerer som stødpude, til når tasken sættes ned, for at beskytte computeren.

    Den klassiske Fjällräven synes jeg er lidt fin, men uden hofterem og fast ryg, passer den ikke til mit behov.

    SvarSlet
  2. jeg syntes altså at den klassiske Fjällräven er så fin og simpelthen så retro som den kan være :) den står i hvert fald på min ønskeliste.

    SvarSlet
  3. Jeg elsker min Fjällräv, den er en sand vinder - jeg har haft min i 100 år, den har været med mig ud på alle mulige ture og rejser, og den er endnu ikke gået i stykker og har heller ikke mistet farven.
    Den bedste taske ever!

    SvarSlet
  4. Det er rigtigt at det måske er lidt upraktisk med spænderne, men synes nu også at det ser fedt ud og når resten af tasken er så praktisk i sit look som den er, så synes jeg ikke det gør så meget. Hvis det giver mening, he he... Tror jeg vil spare sammen til den her, er virkelig lun på den, så er spørgsmålet bare hvilken farve?

    SvarSlet
  5. Den gråbrune, den ser mindst nusset ud, når den skulle blive lidt snavset, min gamle fjällräven har samme farve.

    Rygsækken har en fantastisk støtte i ryggen, der er luft til ryggen, så blusen bliver ikke våd fem sekunder efter at sveden begynder at pible frem.
    Det er guld værd!

    Men ja, det eneste der afholdt mig fra den var spænderne, ellers var jeg hoppet på den ;)

    Så spar du sammen, for du kan ikke undgå at blive glad for tasken.

    SvarSlet