søndag

Blå kjole

Photobucket
Photobucket
Kjolen er en ældre Vero Moda sag, som jeg faktisk brugte som graviditets-kjole, da jeg var gravid med min yngste og som jeg gravede frem fra gemmerne, da jeg pludselig kom i tanke om,  at den vel nok kunne bruges igen. Om maven sidder den selvsagt lidt bedre nu. Derimod sidder den slet ikke lige så godt om brystet som den gjorde dengang - hvor jeg for 2. gang i mit liv oplevede at have noget der reelt kunne kaldes for bryster! Længden synes jeg er lidt underlig, den burde nok enten være hellang eller kortere, men indtil videre lader jeg den være, mest fordi jeg er bange for at ødelægge den ved at komme til at klippe for meget af eller lignende. 

Egentlig ville jeg have postet det her indlæg allerede for et par dage siden, men oveni alt det skrækkelige der er sket i Norge, virkede det bare helt vildt malplaceret og upassende og jeg kunne ikke få mig selv til at sidde og plapre løs om noget så banalt og ubetydeligt som en kjole, mens verden faldt sammen om ørerne på os. Jeg tror, at vi alle er ret berørte af det der er sket, så gør jer selv en tjeneste og ryk sammen om jeres kære og husk at elsk hinanden og være gode ved hinanden, så vi igen kan tro på at verden trods alt for det meste er et godt sted at være. 

2 kommentarer:

  1. Rigtig fin kjole :)

    Jeg er blevet fast læser af din blog, og håber at du vil kigge forbi min blog :)

    Det er en rigtig fin blog du har!

    // www.mettegroelsted.blogspot.com

    SvarSlet
  2. Tak:) Jeg kigger helt sikkert forbi:)

    SvarSlet