tirsdag
Vagabond Korfu
Faldt lige over Korfu sandalen på Brandos der fås for 799 kr i to udgaver. Synes især godt om den øverste version, den er altså mægtig fin og tror især den ville være god til blomstrede sommerkjoler og denimshorts. Den nederste må jeg nok indrømme, ikke lige falder i min smag med kombinationen af bred elastik, træhæl og sort læder, men det er jo smag og behag. Og NU... Arbejde og ikke flere indlæg i dag... Det er altså hvad der kommer ud af liiige at skulle tjekke sin mail, for selvfølgelig ligger der mails med forårsnyheder fra forskellige butikker...Som man jo liiige må give videre her...
Blå Zara skjorte
Jeg fik aldrig vist mit køb fra Zaras webshop, som jo endte med at blive den her fine blå skjorte, selvom jeg virkelig også var fristet af kjolen. Skjortens pasform er sådan lidt vid i det, som jeg har forsøgt at vise på billederne, så det mest oplagte er nok enten at proppe den ned i noget højtaljet eller omvendt at bære den løs over et par stramme bukser, så jeg ikke drukner fuldstændigt i den.
I dag har jeg virkelig været inaktiv. Har ikke engang fået åbnet mit word-dokument, så ikke mere tid til pjat i dag! Hav en god dag :D
mandag
Shopper
Besluttede mig alligevel for at beholde Selected Femme shopperen, da jeg ikke tror at jeg finder andre shoppere der falder i min smag i det prisleje. Og så er den jo fin med de to forskellige materialer og farver, hvilket også var det der gjorde at jeg i første omgang faldt for den. Og så er den stor. Altså som i KÆMPE! Kan ikke helt finde ud af om det er enhver kvindes drøm eller mareridt med så meget plads i en taske. Det giver jo selvfølgelig mulighed for at slæbe det meste af ens liv med sig, men samtidigt kan man snildt bruge en rum tid på at skulle finde fx sine nøgler nede i dybet. Hvad der desuden talte på minussiden efter min mening er, at den desværre kun har en mobillomme og en anden mindre lomme, som begge er pivåbne. Så det gælder vist om at holde godt fast på den, så langfingrede typer ikke kan nå ned og snuppe min, nå ja ok, ret så SU-slunkne pung, men det ville jo være surt alligevel! Hav en god dag, har siddet indenfor og kigget ud på det dejlige vejr, men nu vil jeg bevæge mig ud i det og hente et styks barn.
lørdag
Ugens bedste tilbud
..må klart være hos Matas, hvor man kan købe 3 af deres egne produkter til prisen af 2. Sådan nogle tilbud hopper jeg næsten altid på! Efter det punkt, hvor man overvældet står og prøver at vælge mellem deres efterhånden ret så omfattende udvalg, endte jeg op med de her tre produkter - alle tre uden parfume. Jeg bruger normalt Dermas bodylotion, men vil nu prøve denne her fugtighedslotion. Shampoo`en er til hele familien og alt-i-en ansigtsrensen er selvfølgelig til mor her. Bruger normalt den blå udgave til almindelig hud, hvilket især er et hit de dage, hvor det skal gå tjept, men ville lige prøve den her uden parfume. Har netop afprøvet fugtighedslotionen og den er godkendt! Den har en lækker konsistens, den er nem at smøre ud, tørrer hurtigt ind og så håber jeg bare at den bløde fornemmelse bliver ved dagen ud, for så har den egentligt opfyldt mine krav til en god bodylotion. Ja, og så kan jeg jo tilføje at jeg fik alle tre produkter til 140 kr, hvilket jo giver lidt mere råderum til det noget sjovere dullegrej, såsom lækre ansigtscremer og makeup.
Jeg vil dog rigtigt gerne have forslag til en allergivenlig shampoo, for jeg bruger Tresemme, selvom jeg egentlig ikke burde pga en mild parfumeallergi, og nu er min hovedbund faktisk begyndt at reagere lidt på den, så det går jo bare ikke mere. Og det har i det hele taget nok ikke lige været det kvikkeste jeg har gjort, at blive ved med at bruge den shampoo...Så please, ligger I inde med et tip om en fantastisk shampoo uden parfume som også gerne må give lidt pleje og fylde, så skriv, skriv, skriv :D
Jeg vil dog rigtigt gerne have forslag til en allergivenlig shampoo, for jeg bruger Tresemme, selvom jeg egentlig ikke burde pga en mild parfumeallergi, og nu er min hovedbund faktisk begyndt at reagere lidt på den, så det går jo bare ikke mere. Og det har i det hele taget nok ikke lige været det kvikkeste jeg har gjort, at blive ved med at bruge den shampoo...Så please, ligger I inde med et tip om en fantastisk shampoo uden parfume som også gerne må give lidt pleje og fylde, så skriv, skriv, skriv :D
fredag
Rød/sort outfit
Billede fra den anden dag, hvor jeg endelig fik indviet den røde sweater fra H&M. Som jeg godt ved allerede er blevet vist af adskillige andre, men sådan vil det jo altid være med noget fra H&M...
Er lige kommet hjem fra lidt træning og lidt indkøb og nu skulle jeg egentlig skynde mig at have noget at spise og så videre ud igen for at hente nogle bøger, hjem at hente børn, lave mad, se film med dem, putte dem og pyha! SÅ skal jeg slappe af! Jeg føler mig altså lidt gammel og brugt for tiden. Overvejede den anden dag, om jeg mon mangler nogle vitaminer, jern eller lignende, for synes bare jeg er træt hele tiden! Måske man skulle begynde at betragte det her speciale-halløj som et (uendeligt langsomt) marathon, hvor man skal passe lidt ekstra på sig selv, sørge for at få sin søvn, spise sundt og alt det der sædvanlige...Det må blive i næste uge, for nu er det altså snart weekend og i aften skal jeg spise slik!
torsdag
I forgårs...
..havde jeg for første gang i år min elskede armyjakke på. Ok, det var vist skudt lidt over målet for endte med at måtte tage flere lag indenunder for at kunne holde det ud. Lige nu er det bare for koldt til forårsjakker og omvendt indimellem lidt for varmt med vinterfrakker... Hvad med jer - har I fået forårsjakkerne på?
tirsdag
Genbrugsfund
Utroligt som jeg tilsyneladende bliver ved med at slæbe skjorter med hjem fra genbrug. Ikke fordi jeg er specielt god til at få dem brugt, men bare fordi jeg så gerne vil være sådan en der går meget i skjorter, he he... Den her synes jeg havde en rigtig fin og delikat farve og så er det en virkelig fin lille detalje med den lidt krøllede lomme. Nu håber jeg at jeg får den brugt, men ellers går det nok med de 20 kr.
mandag
Nye øreringe
KÆMPEstore nye øreringe fra Nelly, som jeg modtog allerede få dage efter at jeg havde bestilt dem. De er godt nok hurtige! Måske er sådan nogle kæmpebasser her ikke lige sagen på sådan en gennemsnitskedelig mandag (hvor dagens højdepunkt var at sende noget til min vejleder og krydse fingre for, at hun ikke smider det hele tilbage i hovedet på mig)...Eller også ER det måske lige præcist sådan nogle gennemsnits-kedelige-hverdage, at man burde tage sådan nogen på? Synes det virker som om at de er i en udmærket kvalitet. De er ikke for lette i det og omvendt heller ikke for tunge, som man ellers godt kunne tro. Og så sidder de godt til på øret, hvilket jo er ret væsentligt når der er tale om clips - som jeg altså ikke lige havde fattet, da jeg købte dem! Tror generelt de vil være gode her til sommer, hvor jeg som regel altid bliver sådan lidt mere 70`er agtigt inspireret med brune nuancer, kernelæder og store træsmykker og ellers tænker jeg, at de også bare kan bruges til at give en kedelig deminskjorte lidt mere sjov og ballade.
Øreringene kan købes her for 99 kr.
søndag
You will meet a tall dark stranger...
..og her taler vi altså om en sko og ikke en fyr...Eller Woody Allen-film for den sags skyld...Jo, jo kan da godt se, at de ikke er fuldstændigt magen til hinanden, men skulle man bruge et par høje sko i stil med dem fra Surface to air, men i et noget mere behageligt prisleje, ja så ville Topshops plateausandal vel ikke være helt ved siden af?
lørdag
Selected Femme shopper
Fine shoppere fra Selected Femme til kun 400 kr. Jeg har faktisk den brune hjemme lige nu, men synes at hankene er lidt for korte efter min smag, så tror måske den skal retur igen. Den brune fås lige nu i Selected butikken i Bruuns galleri, hvis nogen skulle være interesserede - har ikke set den sorte irl.
fredag
Ebay jakke
Er helt vild med den her jakke fra Ebay, men ved bare at den ikke vil klæde mig, da sådan nogle skuldre der bare ikke fungerer for mig,..Men hvor ser hun altså bare godt ud, så derfor er pigen her dagens inspiration for mit vedkommende!
Byd på jakken her - auktionen slutter d. 14. marts.
torsdag
H&M nyheder
Med alle H&Ms sommerfristelser tager jeg dem på ordet og betragter det som at H&M nu personligt har lovet mig, at det bliver en lang og varm dejlig sommer! Deres tøj tyder ihvertfald på det, da der er i massevis af små kjoler, nyt badetøj, sandaler osv osv. Se alle nyhederne lige her.
En anden nyhed fra H&M er deres nye Inclusive linje/kollektion (ved ikke om det er et permanent indslag?) hvor det hedder sig at there´s room for all sizes. Det kan de fleste af os nok ikke være ligefrem uenige i og linjens størrelser går således fra den petite str. 34 til str. 54, hvilket betyder at alle størrelser er inkluderet - i én og samme design. Indtil nu har de større størrelser været henvist til B.I.B, der er H&Ms linje til lidt større kvinder, så mon ikke der er nogen derude, der nu bliver glade for at de kan få mulighed for at købe de samme kjoler som enhver anden størrelse kvinde?
I øvrigt har jeg flere gange taget fejl i H&M og opdaget at det lækre stykke oversize tøj jeg stod med, ikke nødvendigvist var tænkt som oversize, men snarere som et stykke tøj til de lidt større kvinder...Fra B.I.B....
Så i forlængelse af Kvindernes kampdag den anden dag kan man jo passende råbe hurra for kvinder i alle størrelser - og for at H&M også gerne vil lave lækkert tøj til dem der ikke lige opfylder idealmålene...(Ja, ja ved godt at det nok handler mest om penge - at udvide kundekredsen og tilpasse sig befolkningsgrupper som ikke er blevet mindre i omfang med årene, men skal vi ikke bare vælge først og fremmest og være naive og mene at det er en win win situation for begge parter?)
Og husk hvis du bestiller noget at der er rabatkoder 9085 & 9052. Ved ikke præcist hvor længe de gælder, men prøv dig frem!
Banana bag og specialesuk...
Faldt lige over det her billede på Asian Models, hvor banana tasken også er med!
Og fandt den også på nettet. Den hedder så ikke banana bag (som den hedder i mit hoved!), men Claire Medium crossbody og koster åbenbart omkring 1400 kr. Det er jo også en slags penge, men nok alligevel efterhånden en meget typisk pris for en lædertaske i en prismæssig mellemklasse - bare se på hvad fx. Pieces tasker efterhånden står i... Jeg fandt den på mærkets amerikanske side, men ved ikke om den kan findes indenfor EU, så man slipper for told/moms. Jeg har godt nok stadig meget lyst til den, men holder mig i skinden for denne gang, ville dog lige lægge linket i så fald nogle andre skulle være interesserede.
Herhjemme kæmper jeg en brav kamp mod forskellige speciale deadlines. Lige nu er mit største problem at finde informanter, da jeg skriver om en mildest talt marginaliseret gruppe der som regel ikke er interesserede i at tale med sådan nogen som mig, så har meget, meget travlt for tiden. Også fordi adgangen til informanterne jo i høj grad er med til at afgøre, hvad jeg overhovedet kan undersøge, så derfor bliver jeg nødt til at have flere arbejdsproblemformuleringer....
Glæder mig allerede til at være færdig. Også selvom jeg forsøger at tillægge mig en Ole Henriksens`k tilgang til det hele, ved at fortælle mig selv hvor heldig jeg er, at jeg sådan kan få lov at fordybe mig i et emne - fremfor min nok mere sædvanlige tilgang som normalt lyder noget i retning af fuck, hvor er det træls det her... Tænk positive tanker, positive tanker....Jeg kan dog godt banke mig selv oven i hovedet over at jeg har valgt det her emne, for der var da ligegodt nemmere emner at gå til, men nej, jeg kan jo SÅ godt lide udfordringer og stress... ! Pyha, der kom lige noget af et suk fra mig, men forsøger ellers virkelig at holde fanen højt. Har jo ligesom ikke andre muligheder og har jo trods alt selv valgt at tage den ski`uddannelse....! Håber humøret er i lidt bedre gear hos jer andre derude :)
onsdag
Nellytrend
Så blev det Nellys tur til at lave deres egne design, som de kalder for Nellytrend. Kollektionen er på webshoppen nu og indeholder b.la. nogle vilde plateau laksandaler i forskellige farver, en masse metallic kjoler, nederdele og bukser samt enkelte pift af de allestedsværende pangfarver på både smykker, bukser og bælter. Det meste af tøjet er meget feminint efter min mening. Og noget man kunne tage på til fest. Det er nok ikke lige min stil, men synes dog godt om den blå kjole og de hvide sandaler. Og i princippet også den sorte kjole som er flot, men nok ikke lige noget jeg personligt ville hoppe i. Og nå ja, så er der også de her øreringe som jo er så store, at jeg umuligt kan stå for dem. Synes at de ligner noget der er inspireret af Monies uden at være et fuldstændigt rip off, så ned i indkøbskurven med dem!
For at fejre lanceringen af kollektionen er der fri fragt resten af marts måned.
Se det hele lige her!
tirsdag
Insp.
Fantastisk fin kjole og hvad sker der lige for de sko der? De er jo sindssygt lækre! Note to self: kombiner blomstret kjole med pangfarvede sko...Husker desværre ikke hvor billedet er fra, da det bare lå i min mappe uden betegnelse, men synes bare hun er SÅ fin at jeg også lige ville vise det til jer :D
mandag
070311
Et meget hurtigt billede af mit tøj i dag som vist nok ikke kunne være mere simpelt. Acidwash tee fra Monki, grå neglelak og højtaljede sorte jeans fra Gina Tricot og så er man good to go! Jeg købte bukserne i november og skal vist lige have set på, om de mon stadig har den samme model, da jeg er gået hen og er blevet ret glad for dem. Desuden har jeg besluttet mig for at 2011 skal være det år, hvor jeg igen vil iføre mig et par praktiske jeans som supplement til kjoler, nederdele og de der fordømte gamacher som jeg tilsyneladende er vokset lidt sammen med. Og da jeg kun ejer ét par jeans foruden de her, er det vist ikke for meget forlangt! Skal så bare have fundet de rette, hvis ikke Gina har flere af de her. Modellen hedder "Tove", hvis det skulle sige jer noget. Og så vil jeg for en gangs skyld undlade at kommentere på navnet...
DAHL
Jeg ville nok aldrig kunne opgive kød helt, da der efter min mening bare ikke er noget som en god bøf! Alligevel prøver jeg dog at få indkorporeret mindst en vegetarisk dag om ugen, da det jo er godt for både pengepungen, miljøet og forhåbentligt også vores sundhed. I sidste uge lavede jeg denne her dahl med spinat som jeg gerne vil anbefale, da den er virkelig mums! Forudsat selvfølgelig, at man ikke har et barndomstraume i forhold til spinat - hvilket jeg nok selv er godt på vej til at give mine drenge - for selvom jeg på ægte mor-manér forsøgte at sælge den på "Skipper Skræk" argumentet, købte de den nu ikke helt og der blev spist væsentligt mere brød end dahl for deres vedkommende....Efter min egen mening (og min kærestes) smagte den nu fortrinligt, så vil lige give opskriften videre. Det er en nem og dejlig ret til de stadig lidt kolde dage og så tager den altså kun ca. en time at lave (inklusiv kogetid 45 min.)
Ingredienser:
2 spsk smør
(eller olie - mindre end 2 spsk kan også gøre det, bare pas på at krydderierne ikke brænder på!)
2 løg
4 fed hvidløg
ca. 3. spsk. hakket grøn chili inkl. kerner
15 grønne kardemommekapsler
1 tsk fennikelfrø
1/2 tsk. stødt nellike
1 spsk garam masala
300 g grønne linser (skal ikke udblødes forinden)
Ca 1 liter vand
salt, peber
250 g frisk spinat
(Jeg tilføjede desuden kikærter - da jeg bare ææælsker kikærter!)
Hak løg og hvidløg. Flæk kardemommekapsler og knus frøene sammen med fennikelfrø i en morter. Brun alt i smør inkl. chili, nellike og garam masala i nogle minutter. Tilsæt linser, vand og salt, rør rundt og lad retten simre under låg i ca 45 min. til linserne er helt møre. Tilsæt så hakkede spinatblade og lad det simre indtil spinaten er faldet sammen. Smag til og server med chapati, Sofies pandebrød, naanbrød eller groft pitabrød, mangochutney og evt. en klat græsk yoghurt eller indisk raita.
Hot and fun
Elsker stylingen i den her video. Den giver mig lyst til at danse rundt om et bål iført fjer, pels, frynser, denim... Og Pharrell...
søndag
lørdag
Begrænsningens kunst...
...er godt nok svær at mestre, når man som jeg lige har besøgt den godt spækkede Zara webshop, for hvor er der dog meget som man godt lige kunne tænke sig...Synes især godt om følgende dele:
Jeg har været en dygtig pige og har kun bestilt en af ovenstående dele ud fra et kriterie om at det skulle kunne supplere min garderobe og ikke bare være en gentagelse af, hvad jeg allerede har... Har I fået shoppet noget derinde?
Jeg har været en dygtig pige og har kun bestilt en af ovenstående dele ud fra et kriterie om at det skulle kunne supplere min garderobe og ikke bare være en gentagelse af, hvad jeg allerede har... Har I fået shoppet noget derinde?
fredag
040311
Et meget hurtigt dagens herfra da jeg er alene med drengene lige nu og de mener, at der skal spilles Super Mario Galaxy og det kan jeg jo ikke sige nej til! Aftensmaden er der heldigvis styr på, så nu skal vi bare hygge med spil, film og senere fredags-slik. Tror klart at fredag er min yndlingsdag eftersom den altid står i hyggens tegn på den ene eller anden måde.
I dag har jeg næsten kun genbrugstøj på. Bukserne er fra Flying A og jeg har vist vist dem før den dag jeg fandt dem i genbrug til kun en tyver. Har vist kun haft dem på et par gange, men det er vist mest fordi jeg glemmer at jeg har dem. De stumper en anelse, men idet de også er højtaljede synes jeg godt at jeg kan bære dem, selvom min ringe størrelse ellers normalt taler lidt imod stumpe-bukser... Kan dog meget godt lide at der lige er et peak ind til anklen. Ja, ja visse andre steder i verden er det faktisk ret frækt at vise ankel :D
Min cardigan/blazer-ting er også en genbrugssag (og har også været vist før) og i modsætning til bukserne har jeg fået den brugt jævnligt, da jeg virkelig godt kan lide det lidt gnistrende stof som giver en lidt metallic effekt uden at det bliver for meget. Den er tit lige god at kaste over noget som ellers ville se lidt for kedeligt ud ellers. Og min underlige posering skyldes altså at jeg prøver at vise mine sko frem... God weekend derude!
Fredagsbattle -tic toc
Rimeligt nemt valg for mit vedkommende, eftersom jeg mildest talt ikke er den største fan af Ke$sha. Hverken hendes tøjstil (eller mangel på samme) eller den der ret så irriterende måde at betone ordene på i det her nummer, som øjeblikkeligt giver mig lyst til at hive håret af i store totter...Ok, den er vel så heller ikke henvendt til min aldersgruppe, så på en måde er hun måske undskyldt. Til gengæld er det her gamle nummer med Lords of the underground stadig et af mine yndlingsnumre, som altid giver mig lyst til at kaste mig ud på gulvet i en running man. Som regel nøjes jeg dog med at bruge den som underlægningsmusik til de ellers ret kedsommelige stunder i motionscentret...
torsdag
Zhob
Kan ikke helt beslutte mig for om jeg er helt vild med de her sko eller om jeg i virkeligheden bare synes at de er meget, meget grimme? Skulle det endelig være, synes jeg næsten at man skulle gå all in med de guld-farvede, men selv ville jeg jo nok ende med at vælge de "kedelige" og sikre sorte, da de mest ligner Foxy fra Jeffrey Campbell som jeg aldrig nåede at få fat på...
Find dem her hos Nelly til 339 kr.
Rub&scrub
Jeg er stor tilhænger af den der med kritisk at vurdere, hvilke skønhedsprodukter der er værd at kaste penge efter og hvilke der omvendt kan spares på, uden at det går ud over effekten. Eksempelvist nægter jeg at bruge mange penge på en bodylotion, da den jeg bruger fra Derma er perfekt på alle måder og så er jeg ret ligeglad med at der ikke står La Mer på den... På samme vis vil jeg heller ikke give mange penge for en scrub, da den jo egentlig bare skal kunne skrubbe huden for døde hudceller (lyder altid voldsomt ulækkert!) hvorefter det meste af den alligevel havner i afløbet. Jeg er derfor ret begejstret for denne her bodyscrub fra Matas`egen linje (som jeg i øvrigt er ret stor fan af i det hele taget, da det virker som solide gode produkter uden alt for mange dikkedarer) som jeg købte med hjem, da de havde 25 % rabat på flere af deres egne produkter.
Den skrubber huden på behagelig vis, er ret drøj i det og så er det bedste næsten at den samtidigt fugter huden på helt eminent vis. Faktisk i så høj grad, at selv jeg, som indimellem lider af krokodillehud om vinteren, næsten kan undvære bodylotion. Og effekten varer ved i mange timer efter skulle jeg hilse og sige. Eneste minus er måske den ret gennemtrængende duft, som man helst skal kunne lide for at kunne udholde den, da den også varer ved i ret lang tid bagefter. Men alt i alt, et super godt produkt og uanset om de der antioxidanter virker eller ej, kan man ihvertfald tydeligt mærke en forskel på sin hud og det er jo det vigtigste. Mener den koster omkring 60 kr i matas, men husker det ikke præcist.
Den skrubber huden på behagelig vis, er ret drøj i det og så er det bedste næsten at den samtidigt fugter huden på helt eminent vis. Faktisk i så høj grad, at selv jeg, som indimellem lider af krokodillehud om vinteren, næsten kan undvære bodylotion. Og effekten varer ved i mange timer efter skulle jeg hilse og sige. Eneste minus er måske den ret gennemtrængende duft, som man helst skal kunne lide for at kunne udholde den, da den også varer ved i ret lang tid bagefter. Men alt i alt, et super godt produkt og uanset om de der antioxidanter virker eller ej, kan man ihvertfald tydeligt mærke en forskel på sin hud og det er jo det vigtigste. Mener den koster omkring 60 kr i matas, men husker det ikke præcist.
onsdag
We are hunted
Af en eller anden grund lytter jeg sjældent til radio. Og jeg følger heller ikke med i nogle musik blogs, hvilket gør, at jeg er alt alt for dårlig til at "opdage" ny musik, medmindre det ligefrem bliver serveret på et sølvfad i form af en decideret anbefaling fra andre som kender min smag. I et af mine dameblade så jeg et tip fra Nikolaj Koppel om denne her side som angiveligt fungerer på den måde at den streamer andre musiksider, blogge mv. for musik som den så samler på letoverskuelig vis, hvilket gerne skulle en lyst til netop at opdage musik som man ikke tidligere kendte til. Jeg har lige kigget på den og den ser bestemt spændende ud. Tippet er hermed givet videre. Find siden her!
Sådan forvalter man et 500 kroners gavekort til Brandos...
Jeg har tidligere omtalt Grace-støvlerne fra Vagabond og jeg har vist også tidligere nævnt, at jeg havde vundet et 500 kroners gavekort til Brandos, så da jeg så at førnævnte webshop havde fået Grace-støvlerne hjem i sidste uge, måtte det selvfølgelig ende med et køb. De koster 600 kr, så jeg endte med kun at betale en enkelt hund, da Brandos betaler al fragt på deres sko- hvilket måske forklarer, at der indimellem er lidt overpriser på deres side..? Som altid med Vagabonds sko er de fantastisk behagelige i pasformen. Og derudover kan jeg godt lide, at de er i kanvas og derfor minder en smule om Palladium-sko - bare med en hæl, som man dog i dette tilfælde knapt nok bemærker, da man seriøst går som en drøm i dem. Et kig på min skohylde afslører dog, at det nu må være slut med køb af flere sko i kategorien "sort ankelstøvle med hæl", da det nok kendetegner 99 % af mine sko... Og visse personer i min husstand vil nok endda påstå, at han ikke kan se forskel på mine sko!
Synes du også at Grace er lidt af en godte, kan du kigge nærmere på hende her og hendes frække lillesøster finder du lige her.
tirsdag
M.I.A
Så lige at det blev annonceret i går at denne her skrappe tøs gæster Roskilde - som jeg ikke kan tage til, da jeg jo skal aflevere speciale i juli måned! What to do, what to do?!?! Og er også inviteret i sommerhus med familien i juli måned... Og kan man være bekendt overfor sine børn at holde fri og tage til Roskilde, men ikke at tage med i sommerhus, fordi man er for busy med speciale...Think not, så nu er der kun flg. muligheder tilbage:
1) Jeg skriver specialet færdigt FØR Roskilde. Sandsynlighed: næppe...
2) Jeg skriver specialet færdigt PÅ Roskilde. Sandsynlighed: måske, men med et vist potentiale for at fejle...
3) Jeg skriver specialet færdigt i sommerhuset. Sandsynlighed: måske, men igen med et vist potentiale for at fejle, for hvor meget arbejdsro kan man lige få i et sommerhus med en 10-12 mennesker om sig døgnet rundt...?
4) Jeg er løbet tør for ideer. Forhåbentligt er jeg færdig med speciale før Roskilde 2012...SUK.
1) Jeg skriver specialet færdigt FØR Roskilde. Sandsynlighed: næppe...
2) Jeg skriver specialet færdigt PÅ Roskilde. Sandsynlighed: måske, men med et vist potentiale for at fejle...
3) Jeg skriver specialet færdigt i sommerhuset. Sandsynlighed: måske, men igen med et vist potentiale for at fejle, for hvor meget arbejdsro kan man lige få i et sommerhus med en 10-12 mennesker om sig døgnet rundt...?
4) Jeg er løbet tør for ideer. Forhåbentligt er jeg færdig med speciale før Roskilde 2012...SUK.
Holy chicken
I vinterferien da J og jeg havde et par dage uden drengene hjemme, lavede vi denne her smoking hot chiliret som virkelig smagte godt. Vi spiser bestemt også krydret mad sammen med vores børn, men der bliver dog som regel skruet noget ned for chilien af hensyn til de små ganer, så det var herligt bare at kunne lave en ret med tonsvis af chili. Doven som jeg er, har jeg forsøgt at fotografere opskriften ind, men det blev vist lidt utydeligt...Jeg havde ikke lige korianderrødder, thai-skalotteløg og madagascarpeber ved hånden (indgår nok næppe som basis del i de fleste danske køleskabe) så istedet for tilføjede jeg lidt knust koriander, lidt frisk ingefær og så almindelige løg.
Resultatet ser måske ikke helt vildt fantastisk ud, men det smagte rigtigt rigtigt godt. Kombinationen af den sødlige østerssauce, thai-basilikum og sukker fungerer bare perfekt sammen med den stærke chili og den salte fishsauce. Og så er spejlægget bare lige prikken over i`et. Nogle vil måske synes at det er underligt med spejlæg sammen med ris, men det er vel i bund og grund ikke så anderledes end når vi spiser biksemad med spejlæg. I Korea fik jeg den traditionelle Bibimbap med ris, grøntsager og kød, hvor ægget er råt når det kommer ind og så blander man selv hele molevitten i den voldsomt varme skål som det serveres i. Utroligt lækkert faktisk og så kan det laves på den samme tid som det tager at koge nogle ris.
This is not a plasticbag...
Okay, okay så jeg er umiddelbart helt med på at Jill Sander er the shit i øjeblikket, men af en eller anden grund kommer det bare til at stå bøjet i neon, hvor lidt fashionista jeg er, for jeg KAN bare ikke se det skønne i de her tasker....! Og jeg har det lidt ligesom da jeg havde set "Inception"... Og nu MÅ jeg altså bare kommentere på det...Når nu alle andre synes at det er fantastisk, hvorfor gør jeg så ikke? Har jeg mon en brist i min hjerne som indimellem gør, at det som alle andre udråber til fantastisk, det ryger simpelthen over i et andet hjernecenter som skriger NEJ!!!!
Under alle omstændigheder er jeg bare ikke nede med tasker der ligner en luxus-udgave af de 3 kroners plasticposer man nødtvungent køber i det lokale supermarked. Måske har det at gøre med, at jeg allerede én gang har været der, hvor plastic var noget så fantastic i 90`erne, hvor PVC-bukser og lignende jo ikke ligefrem var et særsyn... Heldigvist er det fede ved moden i dag vel at der som oftest er flere stilretninger der eksisterer side om side, så mens nogle kan gå amok i plastic, pangfarver og elektropop kan man selv vælge at plukke forskellige elementer fra både 90`erne og 70`erne - som IKKE involverer plastic og pangfarvet i èt. Thank god for diversitet i modebilledet!
Abonner på:
Opslag (Atom)









