søndag

Bedste mascara - Clinique High Definition

Min evige søgen efter den perfekte mascara endte for ca. 1-2 år siden, da Clinique lancerede deres "High definition" mascara med en patenteret særlig lille børste, hvorfor vidunderet fortjener sit eget lille indlæg. Børsten er almindelig på den ene side, og har en form for "redekam" på den anden side. Man lægger først på med børsten og reder derefter vipperne, som bliver både længere og tykkere. Slutteligt er mascaraen god til sarte øjne eks. kontaktlinsebrugere og er selvfølgelig, ligesom Cliniques øvrige produkter, allergitestede, hvilket klart er et plus for mig. Et andet plus er at den "kun" koster 170,- mod eksempelvist Chanels mascaraer som vist efterhånden har ramt de 220,-

Bonusinfo: Marie Claire har kåret mascaraen som den 2. bedste mascara blandt konkurrenter som Lancômes definicils, Diorshow, L`oreals telescopic mv. Nr. 1. blev en alltime favorit nemlig Maybellines "Great Lashes" .

Ingen kommentarer:

Send en kommentar