Kan ikke helt glemme de her utroligt fine (men også dødbringende høje!) plateausandaler fra Topshop. Fårk de er fine! Og vist nok også udsolgt for længst...
Viser opslag med etiketten Ønskesedlen. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Ønskesedlen. Vis alle opslag
tirsdag
torsdag
onsdag
That jacket
Ja ja, ved godt at det her billede allerede har været her og der og tilbage igen, men ligesom så mange andre vil jeg også gerne erklære min kærlighed til den her Goya-jakke. Faktisk er det mest farven jeg har forelsket mig i, så hvis der er nogen der ved, om der findes nogle lidt mere prisvenlige alternativer til den, så skrig endelig op!
fredag
Ønsker mig vildt og voldsomt den her sweater fra Topshop. Og også gerne en cardigan i samme farve, tak! Kimonoen er da også ganske fin... Og det var så her, at jeg stoppede med at sidde og kigge på Topshops webshop og sukke over alle de ting jeg ikke må købe lige nu...
mandag
Give me Vans!
onsdag
Det er jo bare ben!
Det burde jo ikke ligefrem være en overraskelse at sommeren er på vej, men at man allerede nu skal have shorts og sommerkjoler frem, må jeg nok indrømme er kommet lidt bag på mig. Og udover det lettere skræmmende syn af vinterblege ben (og det er mine altså også!) må jeg nok også indrømme, at jeg bare overhovedet ikke føler mig parat til at hoppe i noget som helst kort i bare ben. Jeg plejer jo ellers ikke ligefrem at have et problem med korte længder, men der er bare kæmpestor forskel på et par skanker i nogle mørke, dækkende og camouflerende strømpebukser og så bare ben, hvor man rigtigt kan se alle de der skavanker, som man gladeligt havde glemt vinteren over. Og hvorfor har jeg egentlig altid blå mærker som en 10.årig på benene?
Nuvel, nok om mine skanker og skavanker, jeg tager ned at træne i dag, det hjælper altid lidt - både på selvfølelsen, humøret og forhåbentligt også lysten til - på længere sigt - at vise lidt bare ben. Og når det er tilfældet, gad jeg virkelig godt hoppe i et par shorts i lette, luftige materialer som dem der er vist ovenfor. Synes især virkelig godt om dem fra Tiger of Sweden, men de er møgdyre, så håber på at finde noget (meget) billigere. Sommeren er jo trods alt ret kort i Danmark.
tirsdag
På ønskesedlen...
Har virkelig luret længe på de her Yvonne Koné armbånd og efter at de ikke længere er limited edition, er de faldet så meget i pris, at jeg nu næsten mener at kunne give mig selv lov. Eneste problem er det med størrelserne. De kommer i to størrelser, og da jeg ikke har set dem i virkeligheden er jeg lidt i tvivl, så ville virkelig gerne prøve dem i virkeligheden. Nogen der ved om de forhandles i Århus?
onsdag
Plisserede nederdele
Jeg kunne virkelig godt tænke mig en plisseret nederdel. Har også kigget i genbrugsbutikker, dog uden resultat, så derfor lurer jeg lidt på de her fra American Apparel. De fås i tre forskellige længder og jeg er nok mest til den halvlange eller hellange model, da det ellers bliver lige en tand for skolepigeagtig efter min smag. Men udover selve længden, skal man jo også tage stilling til de ufatteligt mange fine farver som nederdelene fås i. Tror jeg hælder mest til den lyseblå, den rustrøde eller den navy farvede - selvom den grønne ovenfor da godt nok også er usædvanlig flot... Men hvilken længde er mon bedst, når man ikke lige stod forrest i køen, da der blev udmålt benlængde? Sådan noget fatter jeg altså overhovedet ikke! En fordel ved den lange er jo selvfølgelig at den også kan bruges som kjole som vist på smukkeste vis ovenfor...Men måske den mellemlange alligevel er lidt bedre ift. min ringe højde...? Det skal vist overvejes lidt nøjere.
I øvrigt synes jeg ikke normalt at økonomiske teorier er det mest ophidsende, men det bliver alligevel lidt sjovt, når nogle økonomer fx kobler kjolelængderne til de forskellige konjunkturer, altså den der med at lange kjolelængder ofte hænger sammen med krisetider og korte længder med opgangstider. Umiddelbart stemmer det jo meget godt med den dersens finanskrise og de lange længder, som nu i noget tid har været fremme, men omvendt har det vel ikke betydet at korte skørter ligefrem kan siges at være helt dømt ude? Og så måske alligevel, for selvom man stadig kan købe korte nederdele mere eller mindre over det hele, er det nok ikke det som står øverst på listen i de forskellige magasiners bud på, hvad der lige er oppe i tiden nu, så måske er der alligevel noget om snakken...
Og så fandt jeg mig da vist lige nogle nye fine blogs via American Apparels link til forskellige der bærer deres design. Tjek på linket under billederne for at komme til de tre forskellige bloggere, som hver især har en utrolig fin og feminin stil.
Won hundred Eclipse print dress
Jeg har helt og aldeles forelsket mig i den her kjole fra Won hundred. Blå er jo min yndlingsfarve og den her kunne jeg virkelig godt se mig selv i. Desværre er den garanteret for lang til at være pæn til mig, men jeg bliver nødt- til -må-skal- se den i virkeligheden. Tror de har den i Støy Munkholm, håber der er flere når jeg engang når forbi for at prøve den.
Kimono
Seneste besættelse er tanken om en kimono som både skal være lang nok til at kunne bruges som let jakke/cardigan og som kjole. Og gerne med en masse farver på. Har fundet nogle frem på Ebay og min favorit er den nederste. Den kunne jeg godt lige se mig selv daffe rundt i her til sommer med en let kjole indenunder, solbriller og et par lædersandaler. Men klik på linket under billederne, hvis I skulle være interesserede. Tror jeg holder øje med den nederste, men kender jeg mig selv ret har jeg nok glemt alt om den om et par dage. Og har jeg ikke det, så må det jo være ægte kærlighed og så kunne jeg måske overveje at lægge et bud.
fredag
Citrus
Nu har jeg efterhånden set den her virkeligt fine trøje en hel del gange i forskellige magaziner og jeg bliver mere og mere hooked på den. På Filippa Ks hjemmeside ser det ud som om at den skulle være kommet i butikkerne i februar måned. De butikker, som jeg desværre - eller heldigvis, alt efter hvordan man nu ser det - ikke rigtigt har tiden til at løbe rundt i pt. Jeg har forsøgt at søge på den på nettet, dog uden de store resultater, så hvis nogen har set den i en dansk webshop, må I meget gerne sige til. Lige nu ved jeg ikke engang hvad den koster...Sikkert alligevel alt for meget til at jeg vil kunne købe den alligevel, så hvis I nu har set noget der ligner den til billigere penge, så skriv også endelig her :)
onsdag
H&M i blomst
Det er jo nærmest lige ved, at jeg skulle tilegne en helt særskilt etiket til H&M, så tit som jeg skriver om dem, men de ER jo bare enormt gode til både at fortolke tendenser og til at lave de lidt mere klassiske, brugbare dele, som man kan bruge sæson efter sæson. For mit vedkommende går blomster aldrig af mode. Det er muligt, at det blomstrede motiv med jævne mellemrum udråbes som the new shit, men i min verden er blomstermotiver (og leopardprint for den sags skyld) altså en slags eviggyldige klassikere, som jeg aldrig bliver træt af og som altid holder - især om sommeren, når det kommer til blomster i alverdens farver og afskygninger...
Lige nu har H&M virkelig mange fine forårs/sommer dele i deres webshop og selvom jeg egentlig ikke normalt bifalder at man skal kopiere et helt look, så er jeg altså selv mere end parat til at gå all in med lige præcis den her kombination af en leo-tank, en mørkeblå nederdel og et brunt bælte. Faktisk har jeg netop købt begge dele, i håb om at jeg vil kunne tiltuske mig bare en brøkdel af den superenkle sommersødme og lækkerhed, som modellen på misundelsesværdig vis flasher. Ok, en promilledel kan så også gøre det....
Nederdelen koster kun 129,- og tanktoppen koster 80,- så det er jo et sommer-outfit der er til at overskue rent økonomisk. De andre viste nederdele koster også kun lige omkring 80 kr, så det er absolut i den budgetvenlige afdeling.
Find de fine sager lige her!
lørdag
Selected Femme shopper
Fine shoppere fra Selected Femme til kun 400 kr. Jeg har faktisk den brune hjemme lige nu, men synes at hankene er lidt for korte efter min smag, så tror måske den skal retur igen. Den brune fås lige nu i Selected butikken i Bruuns galleri, hvis nogen skulle være interesserede - har ikke set den sorte irl.
tirsdag
Amazing Grace
Som bekendt er jeg mere end almindeligt glad for Vagabond, som indimellem de noget damede designs, også rammer plet fra tid til anden med sko, der både er lidt rå i det, komfortable og derudover til at betale. Nyeste forelskelse er "Grace"- skoen, som jeg virkelig godt kunne se mig selv i. Nok mest den med højt skaft som jeg virkelig synes er fin og som jo faktisk ville være perfekt til både kjoler og jeans...
mandag
Won hundred pair of shoes...
vanillascented
Kunne godt tænke mig at gå foråret i møde i de her basser fra Won Hundred, som jeg lige så i det nye Costume-blad. Når jeg aldrig går med ballerinas, er det mest fordi jeg at ikke bryder mig om fornemmelsen af at gå direkte på jorden - det ville man da ihvertfald kunne undgå med de her! Og så er jeg i øvrigt glad for at der er kommet flere hæl-varianter i butikkerne, så der nu både er de der blok-hæle (eller hvad de nu hedder i fashion-lingo...) og den her slags, hvor hælen er lige bred hele vejen hen under foden. Synes at det er en tiltrængt fornyelse af de wedges med lav plateau foran og høj bagpå, som vi allesammen har rendt rundt i de seneste par år... Noget andet er så om den her type sko vil klæde et par ikke særligt lange skanker (læs: moi)...? Det må vist komme an på en prøve! Skoene fås også i lysbeige og gul. Hvis det skulle være, ville jeg dog nok foretrække den her "midt-imellem-farve" som kunne gå til det meste.
Won hundreds webshop er pt. lukket ned, men åbner vist d. 1. februar med den nye kollektion! Og mon ikke skoene er at finde der??
tirsdag
Roll it up
vanillascented
Den uretfærdigt skønne Maria i sort rullekrave. Som man b.la. kan købe i H&M lige nu til en små 80 kr. Så er det lige, at man fortryder at have givet sine 7- 8 rullekraver væk til Frelsens hær i et anfald af "tror aldrig jeg kommer til at bruge dem igen"-syge.... Kunne bestemt godt have brugt dem nu i den her sindssygt lange og kolde vintertid.... Lad det være en påmindelse om, at det nogen gange ER en god idé at stuve sit aflagte tøj ned i poser og så gemme dem lidt af vejen, mens man lige overvejer om man virkelig mener, at man ikke længere bryder sig om det...
Den uretfærdigt skønne Maria i sort rullekrave. Som man b.la. kan købe i H&M lige nu til en små 80 kr. Så er det lige, at man fortryder at have givet sine 7- 8 rullekraver væk til Frelsens hær i et anfald af "tror aldrig jeg kommer til at bruge dem igen"-syge.... Kunne bestemt godt have brugt dem nu i den her sindssygt lange og kolde vintertid.... Lad det være en påmindelse om, at det nogen gange ER en god idé at stuve sit aflagte tøj ned i poser og så gemme dem lidt af vejen, mens man lige overvejer om man virkelig mener, at man ikke længere bryder sig om det...
mandag
H&M spotting



Synes jeg har rendt en hel del i H&M på det seneste. Havde nogle gavekort jeg skulle fyre af, men endte faktisk med at få pengene udbetalt, så jeg kunne bruge dem på noget lidt mere nødvendigt dullegrej i stedet for. Her er noget af det jeg har haft hevet med ind i prøverummet. Jeg var meget hooked på den røde skjorte som faktisk også var den eneste der kom med hjem. Den er nu leveret tilbage, da jeg ikke kunne med længden. Synes den var for lang ift. det jeg gerne ville bruge den til (nederdele og bukser) men den er nu stadig skøn i farven! Et andet item, som jeg fortsat er lidt vild med er denimskjorten med læderlappen. Synes virkelig den er fin, men har vist allerede et par denimskjorter i forvejen og så er 300 kr jo alligevel en slat penge for at gentage sig selv...
torsdag
Favoritfarven pt.
Topshop
Rustrød...Rustrød... Rustrød...(og så et enkelt lille hint af turkis...) Jeg har lyst til at tømme dankortet bare for at få lidt varme ind i garderoben! Synes ikke at butikkerne har sådan specielt meget interessant at byde på lige nu, men Topshops webshop (som jeg klart foretrækker fremfor den fysiske butiks overpriser i Magasin, Århus) er til gengæld altid garant for at man kommer til at sidde og sukke, jamre og vride sig foran computeren, mens man forsøger at fortælle sig selv at der absolut ikke lige skal købes tøj i disse dage... Håber I nyder den søde juletid på trods af eksamener, slud og trist vejr og ikke alt for julehjertelige medmennesker - hvad sker der lige for den der asen og masen nede i byen og ABSOLUT ingen smil?? Smil for helvede, det er jo snart jul:)
mandag
Juletøj

Jeg er generelt ikke så meget til glitter, pailletter og satin som tit er det man især ser dukke op ved jule- og nytårstid, men her er nogle dele, som jeg bestemt godt kunne finde på at hoppe i til den rette anledning. Dog måtte især J Dauphin smykkerne og Whyred-kjolen gerne lige være en tand billigere, synes måske det er liiige i overkanten med fx 2700 kr for et armbånd! Normalt ville jeg nok have vist nogle billigere alternativer på fx ASOS, men nogen gange skal man altså også bare have lov at droole over noget som er uden for rækkevidde...
Øverst:
Tipli knit, Whyred, 1149 kr
Zank blazer i sort eller beige, Vila, 449 kr
Sort kjole, Whyred, 2995 kr
Nederst:
NYC I love you earrings, J Dauphin, 2695 kr
Saw pump, Camilla Skovgaard, 2690 kr
Life is hard bracelet, J Dauphin 2995 kr
Layla Block heel shoes, Topshop 65 £
tirsdag
Abonner på:
Opslag (Atom)