Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Seneste køb. Vis alle opslag

torsdag

Sorte plateau støvler

Photobucket

Photobucket

Photobucket
Mens jeg har skrevet speciale, har jeg hverken haft specielt meget tid eller penge til at shoppe for, men det har nu ikke været den helt rene elendighed, for jeg har da købt en Topshop sweater (som jeg viste her) OG nogle lækre støvler fra Billi Bi, som jeg bare ikke nåede at vise før min lille pause på bloggen. Jeg synes virkelig de er smukke og så går man samtidigt helt fantastisk i dem, så thumbs up til Billi Bi for igen og igen at lave lækre, komfortable og relativt prisvenlige sko i en god kvalitet. De er købt online hos Carla F og så vidt jeg ved, har de dem stadig, skulle nogen være interesseret. 

onsdag

Night-a-mins

Jeg er løbet tør for min Estee Lauder advanced night repair og har derfor været på udkig efter en afløser, gerne i et noget lavere prisleje end night repair serummet, som jeg udelukkende brugte, fordi den fulgte med et Cover abonnement, da den ellers koster lidt mere end jeg pt. er parat til at betale for en serum.

For noget tid siden fik jeg en prøve med Matas` blad "Skøn" på en natcreme fra Origins, som jeg med det samme syntes rigtigt godt om og som jeg derfor efterfølgende måtte ud og investere i. Der er tale om en relativt fed, men utroligt drøj nat-creme, som besynderligt nok dufter af appelsin (hvilket jeg måske synes er lidt underligt for en natcreme?!) og som angiveligt skulle tilføre huden essentielle olier, vitaminer og mineraler og dermed føje lidt ekstra til den der såkaldte "skønhedssøvn". 

Nu har jeg efterhånden afprøvet en del forskellige cremer i forskellige prisklasser og jeg lyver virkelig ikke, når jeg siger, at den her virkelig gør en forskel - ihvertfald for min hud - der om morgenen er væsentligt glattere og blødere, end den normalt er. Og selvom cremen er meget fed i det, betyder det ikke at min hud, på trods af dens periodevise teenageragtige-skaben-sig, er blevet mere fedtet af den. Så det der med at den skulle kunne fungere for alle hudtyper, virker umiddelbart rigtigt nok. Mener dog også at den fås som gel-cream til dem, der døjer med meget fedtet hud. 

Bruger I natcreme/serum og i givet fald hvilken? 

fredag

NYT

Det er ikke ligefrem shopping der har stået højest på min prioriteringsliste på det sidste, men indimellem ryger der da lidt med hjem som fx. den her fine bordeaux sweater fra Topshop. Den fås også i en navy-blå, også rigtig fin, men jeg har i forvejen flere blå trøjer, så syntes at det måtte være tid til en anden af mine yndlingsfarver....

tirsdag

Blomster og guld for 25 kr


Jeg ved godt, at det ikke er meget jeg kigger ind på bloggen for tiden. Jeg er stadig i gang med specialet (og ja, det har taget en evighed!) og de næste to måneder er der absolut slutspurt, så det er mest derfor, at jeg ikke føler, at jeg har så meget tid til at blogge. Så er det meget nemmere at læse andres blogge og hvor er der dog egentlig mange derude, det er jo helt vildt! Kan huske dengang (ok,det lyder som om at det er i gamle dage nærmest, men det er jo kun en 2-3 år siden) at jeg ved et rent tilfælde opdagede Kias "Fierce og fattig" blog og Pernilles "Fashion by frium" blog (dejligt at hun er vendt tilbage i øvrigt!) som nogle af de første og sidenhen er der jo bare blevet flere og flere, hvoraf jeg synes at mange af dem holder et utroligt højt kvalitetsniveau. Hvilket man nok ikke pt. kan sige om min blog, men hænger I ved, så hænger jeg også ved og bliver ved i det små, selvom der er knapt så meget tid at gøre godt med. Man skal jo også passe på med, hvad man ønsker sig... Er jeg uheldig, står jeg uden arbejde om et par måneder og så bliver der jo så rigeligt med tid til at blogge og rende til jobsøgningskurser. Suk.  

Det jeg ville vise i dag er mine sidste genbrugsfund, som jeg faldt over da genner holdt 50 % udsalg (!). Ja, det gør de jo så også åbenbart, selvom der jo i forvejen er tale om de rene giv-væk-priser. Jeg fandt en Only kjole/tunika-ting i min str. til 25 kr og en hjemmesyet guld-tunika også til 25 kr, og til halv pris blev det jo så kun, ja 25 kr for de to dele! Og så gør det ikke så meget ,at jeg er lidt usikker på den der guld-sag. Altså, hvordan skal man lige style sådan en? Det er ikke liiige den farve jeg plejer at bruge allermest, så gode forslag modtages gerne! 

mandag

My eyes are green, ´cause I eat a lot of vegetables...

Nej, det er de så overhovedet ikke, der er vist tale om Erykah Badu...MEN - jeg har ihvertfald i lang tid ønsket mig nogle grønne t-shirts og i fredags fandt jeg denne grøn-melerede (hvis man da kan sige det?!) t-shirt hos Topshop og så nuppede jeg den sidste grønne t-shirt hos COS. Desværre i en str. XS og jeg befinder mig nu bedst i str. S i t-shirts, men det kan lige akkurat gå an....Da jeg prøvede den, opdagede jeg et lillebitte tiny hul på den ene skulder, hvilket jeg påpegede overfor ekspedienten, der så selvfølgelig slog halvdelen af prisen af, så den blev lige pludselig endnu mere billig. Er lidt spændt på, om den holder pasformen og den glatte overflade, for jeg gad godt vide, om der virkelig er så stor forskel på en 80 kroners t-shirt fra H&M og en 225 kroners t-shirt fra COS, når nu materialet er det samme?

fredag

Seneste genbrugsfund & nye Converse


Photobucket

Photobucket
Og så synes jeg da også at I lige skal se det sidste jeg har købt i den lokale genner. En blå Brandtex skjorte med prikker og fine ærmer til 20 kr. Win! Igen en af de ting som jeg nok også havde overvejet at købe, havde jeg fundet den i fx. Monki, som jeg sagtens kunne se ligge inde med noget i samme stil. Den har måske en lidt sjov 80`er facon, men tænker at den kunne være fin til et par stramme jeans eller bare ned i en  højtaljet nederdel. Skal nok lige tage et billede af den, når jeg får den på en dag. 
Photobucket

Photobucket
Og så gik jeg måske liiige en tand over gevind, da jeg købte de her to par Converse, men det har nu været efter nøje overvejelser, da jeg længe har manglet nogle flere flade sko, da det bare er dem jeg går allermest i lige nu. Og selvom jeg egentlig gerne ville have et par NB mere, så synes jeg måske de er lidt små-pebrede og når man kan få to par Converse til prisen af et par New Balance, ja så blev det altså til de her og Converse bliver jeg nu heller aldrig træt af. Jeg glæder mig dog til at de er "slidt lidt til", for de er altså godt nok ikke så kønne, når de er sådan helt nye og hvide i det....

Hvad angår prisen, skal det bemærkes, at jeg IKKE har købt dem i DK, men derimod bestilt dem via britiske Office, hvor der altså er en hel del at spare! Og så er de åbenbart sindssygt hurtige, for jeg bestilte dem i forgårs og de kom her i morges - det er satme hurtigt! De nåede ikke engang at sende den der mail om at nu var de afsendt, før de ankom! Synes at skoene er sådan lidt store i det, men sådan er det nok når det er unisex modeller.... Og med undtagelse af den der helt perfekte hvide tee, så må jeg nok sige, at jeg ikke mangler mere på beklædningsfronten (lige nu vel at mærke!). Og bare jeg holder mig langt væk fra udsalg og webshops, så går det nok:) 

Rigtig god weekend til jer!

Beige Topshop-køb

Photobucket
Photobucket
Jeg fik aldrig vist mine køb fra den dag, hvor Topshop havde 50% rabat på alle deres varer. Smuttede som nævnt omkring magadullen i Århus, men blev faktisk en anelse skuffet. Havde tænkt at jeg kunne kigge på nogle skjorter og måske en blazer, men selvom det var få timer efter at de åbnede for "udsalget", så var der efter min mening ikke specielt meget at komme efter, hvilket min pengepung var ganske tilfreds med. Jeg fandt dog en fin beige neglelak til halv pris 30 kr og en løs, sommertee til omkring 60 kr, så helt forgæves gik jeg nu ikke (som om det måske nogensinde er sket!?!) Det er egentlig lidt pudsigt, for mens resten af verden går amok i blokfarver og neon, så har jeg lige nu allermest lyst til helt neutrale og klassiske farver. Måske det bare er noget med at blive ældre, for har da godt nok aldrig tidligere været farve-forskrækket, eller også er jeg bare blevet bedre til at shoppe tøj, som ikke hænger mig ud af halsen efter det første halve år... 

mandag

Mere fra Nelly..

Photobucket

Photobucket
Da jeg købte Abby-sandalerne, var det ikke det eneste der havde sneget sig med i pakken fra Nelly. Jeg havde også købt disse her to dele fra et mærke der hedder Jeane Blush, som jeg overhovedet ikke kender, men som så fint ud til en ret favorabel pris. Den øverste bluse faldt jeg for pga de åbne skuldre og mønstret, men da jeg prøvede den på, kunne jeg alligevel ikke med det der tunika-snit, hvor taljen sidder helt nede om hoften (hvorfor man nok næppe kan betegne det som taljen, men elastikken i hvert fald og I ved nok, hvad jeg mener), så den er allerede sendt retur. Ellers ærgerligt, for jeg synes om udgangspunkt at den var fin, men snittet var bare helt forkert til mig. 

Nederst er et par shorts af den type som umiddelbart ligner en kort nederdel. Jeg er jo vild med blomster i forskellige udgaver og tænker, at de her kan være fine til sommer, som jo selvfølgelig bliver både varm, lang og fuldstændig perfekt, ikke? Det håber jeg i hvert fald på, for indtil videre har jeg kun haft shorts på en enkelt dag, da jeg ellers har syntes at det har været for koldt til det. Og nu mangler jeg vist kun nogle sandaler til den mindste, og så har jeg vist ikke flere undskyldninger for at shoppe mere sommertøj!

torsdag

Abby flatforms


Modtog faktisk mine Abby-sandaler allerede to dage efter at jeg havde bestilt dem hos Nelly. Synes det var bemærkelsesværdigt hurtigt! Jeg vil egentlig ikke sige så meget andet, end at sandalerne er en keeper. De er rigtigt behagelige og nemme at gå i, og så tror jeg simpelthen ikke på, at jeg finder et andet par mediumhøje sandaler til 250,- som jeg ville synes var pænere end de her. Selvom det jo selvfølgelig nok kræver, at jeg ikke kigger på flere sandaler fra nu af. For der dukker jo altid noget andet og mindst lige så interessant op hele tiden....Men synes i hvert fald at de her er fine og så er de sådan nogle all-round nogen som kan gå til alt muligt, hvilket mine sko helst skal kunne. 

mandag

Abby sandaler

Jeg har vist nævnt Won Hundreds hand-sandal mere end én gang her på siden, men de ER bare for dyre i forhold til, hvad jeg kan tillade mig at bruge på et par sko lige nu, så i stedet for har jeg lige købt de her Abby-sandaler fra Nelly (som med lidt god vilje godt kan være lidt derhen ad). Og så koster de altså kun 249 kr. Glæder mig til at se, om de er lige så fine i virkeligheden som på billederne!  

Nyt dullegrej

Photobucket


Photobucket


Magasin havde denne uge 10 % rabat på al kosmetik, hvilket passede mig glimrende, da min Mac select cover up-concealer var ved at være tom. Og så har jeg længe villet have en blushcreme til tasken, som man kan tage med sig omkring, uden fare for blush-helvede-løs-i-tasken, hvilket senest gik ud over min Koné taske.

Selvom jeg var gevaldigt fristet af Bobbi Browns concealer, som jeg har hørt meget godt om, endte jeg alligevel med det sikre valg ved MAC-standen, hvor det blev til en Select Moisture cover up, som i modsætning til den almindelige cover up tilfører huden lidt fugt, samtidigt med at den har en let-medium dækkende effekt. Jeg har nu prøvet den i et par dage og den er bare rigtigt god. Den blender rigtigt godt ind i huden og dækker samtidigt fint det den skal. Perfekt her til sommer. Så behøver man bare en blush og måske lidt bronzer og så er man good to go uden at være fuldstændigt makeuppet. Blushcremen - som nu ikke hedder blushcreme mere, men Cremeblend blush, tog jeg i nuancen "Ladyblush" som vist er sådan en nuance som kan gå til de fleste hudtoner. Har kun lige testet den, men den virker også rigtig god, så den er allerede på plads i tasken til de dage, hvor der kræves lidt farve på kinderne.

På vejen hjem nåede jeg lige forbi Monki. Havde egentlig glemt alt om den her nederdel, indtil jeg så Mette fra Modedullen skrive om og så måtte jeg altså bare lige forbi for at se om den var der. Ifølge ekspedienten var den forlængst udsolgt i grå, men den hang der nu alligevel i min str. så den måtte selvfølgelig med hjem. Mest fordi den der plan med selv at sy en ligesom aldrig rigtigt blev til noget, ahem...

I Matas havde de skam også et "special offer for you my friend" med to produkter med 25 % rabat. Her blev det til en lip tint fra Max Factor og en primer fra Gosh, som jeg efterhånden var blevet noget hooked på, efter at Maria har nævnt den igen og igen og igen...Og skulle hilse og sige at den stod distancen på en meget fuldeagtig fredag aften og det er altså værd at tage med, når man gerne vil have at makeuppen skal holde lidt længere, så man ikke skal lave touch ups i sin brandert... Hvilket jo kan være ret besværligt, efterhånden som promillerne stiger... Nå ja, og fik jeg sagt at den er uden parfume og konserveringsmidler. Det synes jeg er ret sejt af det lille danske kosmetikfirma. Thumbs up!

tirsdag

Påskeloppefund

Photobucket

Øreringe som jeg vil bruge her til sommer. Er i det hele taget altid bedre til at få brugt mine smykker om sommeren, hvor den indre hippie indimellem får lov til at komme ud. Og så går meget af mit tingeltangel altså også bare bedre til sommerkjoler og shorts end tykke vinterjakker og sweatre...De kostede kun 20  kr, så det må siges at være et fund til pengene.
Photobucket

Vintagestøvler i italiensk læder. Nok mere specielle end kønne, men jeg har en plan som vist nok går ud på at sætte dem sammen med nogle kjoler eller smalle bukser. Og så kostede de kun 50 kr, hvilket jo ikke er meget mere end man gladeligt kaster efter en kop kaffe nede i midtbyen...

mandag

Crack`n´effect

Photobucket

Photobucket

Photobucket

Photobucket


Okay, note to self - få styr på dine arme, kvinde! Jeg så på et tidspunkt, at nogen (Charlotte D, vistnok...) skrev om det her med at posere og hvordan hun især fandt det svært at finde ud af, hvordan benene og fødderne skulle vende. Mit poseringsproblem nr. 1 er så absolut mine arme, der tilsyneladende altid er lidt i vejen. Hvilket jo er lidt problematisk, for hvor dælan skal man lige gøre af dem?? Jeg ville egentlig også bare vise min nye tee fra H&M. Synes den er så fin med de små huller, men at den er sådan halv-gennemsigtig havde jeg nu ikke lige gennemskuet før jeg så billedet. En anden gang skal jeg måske lige have en tanktop indenunder...Men synes rigtig godt om farven og også prisen på kun 80 kr. Faktisk så godt at jeg også har bestilt den i hvid via H&Ms webshop.

Derudover har jeg prøvet Depends nyeste påhit, deres cracked effect neglelak (40 kr) som er en lak man lægger ovenpå en alm. neglelak og så krakelerer den og laver ja, et krakeleret mønster som jeg synes er meget sjovt til en afveksling. Her har jeg lagt en hvid neglelak nederst og så en sort cracked effect-lak ovenpå, men den fås også i andre farver. Tror, at jeg skal lege lidt med en gul neglelak og en sort for at se om det kan give lidt grrrrr-effekt. Jeg ramte lidt ved siden af og igen så jeg det først EFTER at have taget billedet, men den er nu ellers ret nem at lægge, så det er bare mig der er lidt en dør til at lægge neglelak ;)

onsdag

Røde pumps

Photobucket


Photobucket


Photobucket

Jeg er nok normalt ikke så meget til pumps, da jeg finder sådan nogle lidt for fine til mit sædvanligvist lidt mere afslappede valg af tøj. Men - jeg har flere familiefester i maj måned, hvor jeg måske gerne vil have noget andet på end de plateausko som jeg normalt vralter rundt i, så derfor faldt jeg hårdt for de her røde pumps fra Vila (som jeg faktisk slet ikke anede lavede sko?!) De er jo for det første ikke sorte, som alle mine andre sko ellers er, og så synes jeg virkelig de er fine og enkle og med en god plateausål, så man står og går lidt mere sikkert. De er helt almindelige i størrelsen og så kostede de kun 379,- hos Nelly. Tror kun der er enkelte str. tilbage, men find dem her hvis du er interesseret.

Og tak til de af jer der lige tog jer tid til at lægge en kommentar om jer selv :) Det var fedt at få et indtryk af, hvem I er derude!

Lash power

Jeg har længe manglet en ny mascara og endte derfor med dette sæt her, som var på tilbud til 195 kr (altså selvfølgelig uden Depend neglelakken...) Normalt bruger jeg Cliniques high definition, men når nu der var tilbud på en anden en med lidt ekstra godter oveni, kunne jeg jo ligeså godt prøve deres Lash power mascara, som skulle være en mascara der kan holde op til 24 timer for derefter at blive fjernet med lunkent vand. Jeg har kun prøvet den en enkelt gang og umiddelbart virker den helt fint. Den giver især længde og så er holdbarheden også umiddelbart god. Den drysser ihvertfald ikke. Derudover har den en meget lille børste som er perfekt til sådan en som mig, der ikke har verdens allerlængste og kraftigste øjenvipper, da den også kan nå de helt små hår. Jeg synes dog måske at den gør vipperne lidt stivere end high definition, men det skyldes nok at det er en anden formel. 

Med mascaraen fulgte en fullsize eyeliner med farven "black diamond", hvilket vil sige sort med lidt glimmer i. Bruger sjældent kohl, men den er jo altid rar at have. All about eyes serum skulle angiveligt kunne få bugt med de der poser under øjnene. Dem har jeg ikke så mange af endnu, så jeg synes mest af alt bare at den er fiks med den lille sølvkugle-tingest som man lige ruller en gang under øjnene og som køler på en rigtig behagelig måde. 

tirsdag

Genbrugsfund



Seneste genbrugsfund. Kort skjorte til 20 kr, som falder rigtigt pænt, skal nok lige vise den en af dagene. Endnu en lille brun skindtaske og små ringe som tilsammen kostede 40 kr. Synes den lille turkise ring er så fin, da den minder mig om dem man trak i automater da man var lille. 

Er det egentlig ikke sjovt, hvordan mange af os er begyndt at redigere vores billeder så de kommer til at ligne gamle analogbilleder? Tidligere var man nok mest interesseret i at billederne skulle være så skarpe som muligt og nu hvor fascinationen af det er ovre, vender man lidt tilbage til noget som ser sådan lidt mere autentisk og "brugt" ud. Men sådan er det jo nok med så meget. For mit vedkommende så jeg det vist første gang hos EmilySalomon og synes at det så mægtigt fint og hyggeligt ud. Når det handler om at vise nogle genbrugsfund, synes jeg også at det passer ganske godt at billederne har en snert af noget retro. Og hvad angår outfit billeder, forskønner det nu som regel efter min mening også - da det jo skjuler nogle af de der, ahem, fejl, som ellers på ganske ubarmhjertig vis kan blive meget tydelige. 

torsdag

In my back pocket


Så tror jeg måske at det endelig er tid at indstille jagten på den der perfekte orange neglelak. Har netop købt den her fra OPI med navnet "In my back pocket" og synes at den er helt rigtig i farven. Ikke for krads i det og omvendt heller ikke for fesen. Har i øvrigt hørt, at orange neglelak giver illusionen af, at man har mindre hænder, end man reelt har. Altså en slags optisk bedrag med positivt fortegn. Har så også hørt, at orange læbestift får ens tænder til at se mere gule ud end de (måske) reelt er. Altså en slags optisk bedrag med negativt fortegn. Tror jeg holder mig til neglelakken. Den bliver perfekt til sommer!

tirsdag

Blå Zara skjorte

Photobucket
Jeg fik aldrig vist mit køb fra Zaras webshop, som jo endte med at blive den her fine blå skjorte, selvom jeg virkelig også var fristet af kjolen. Skjortens pasform er sådan lidt vid i det, som jeg har forsøgt at vise på billederne, så det mest oplagte er nok enten at proppe den ned i noget højtaljet eller omvendt at bære den løs over et par stramme bukser, så jeg ikke drukner fuldstændigt i den. 

I dag har jeg virkelig været inaktiv. Har ikke engang fået åbnet mit word-dokument, så ikke mere tid til pjat i dag! Hav en god dag :D 

mandag

Shopper

Photobucket

Photobucket

Photobucket
Besluttede mig alligevel for at beholde Selected Femme shopperen, da jeg ikke tror at jeg finder andre shoppere der falder i min smag i det prisleje. Og så er den jo fin med de to forskellige materialer og farver, hvilket også var det der gjorde at jeg i første omgang faldt for den. Og så er den stor. Altså som i KÆMPE! Kan ikke helt finde ud af om det er enhver kvindes drøm eller mareridt med så meget plads i en taske. Det giver jo selvfølgelig mulighed for at slæbe det meste af ens liv med sig, men samtidigt kan man snildt bruge en rum tid på at skulle finde fx sine nøgler nede i dybet. Hvad der desuden talte på minussiden efter min mening er, at den desværre kun har en mobillomme og en anden mindre lomme, som begge er pivåbne. Så det gælder vist om at holde godt fast på den, så langfingrede typer ikke kan nå ned og snuppe min, nå ja ok, ret så SU-slunkne pung, men det ville jo være surt alligevel! Hav en god dag, har siddet indenfor og kigget ud på det dejlige vejr, men nu vil jeg bevæge mig ud i det og hente et styks barn.

lørdag

Ugens bedste tilbud

..må klart være hos Matas, hvor man kan købe 3 af deres egne produkter til prisen af 2. Sådan nogle tilbud hopper jeg næsten altid på! Efter det punkt, hvor man overvældet står og prøver at vælge mellem deres efterhånden ret så omfattende udvalg, endte jeg op med de her tre produkter - alle tre uden parfume. Jeg bruger normalt Dermas bodylotion, men vil nu prøve denne her fugtighedslotion. Shampoo`en er til hele familien og alt-i-en ansigtsrensen er selvfølgelig til mor her. Bruger normalt den blå udgave til almindelig hud, hvilket især er et hit de dage, hvor det skal gå tjept, men ville lige prøve den her uden parfume. Har netop afprøvet fugtighedslotionen og den er godkendt! Den har en lækker konsistens, den er nem at smøre ud, tørrer hurtigt ind og så håber jeg bare at den bløde fornemmelse bliver ved dagen ud, for så har den egentligt opfyldt mine krav til en god bodylotion. Ja, og så kan jeg jo tilføje at jeg fik alle tre produkter til 140 kr, hvilket jo giver lidt mere råderum til det noget sjovere dullegrej, såsom lækre ansigtscremer og makeup.

Jeg vil dog rigtigt gerne have forslag til en allergivenlig shampoo, for jeg bruger Tresemme, selvom jeg egentlig ikke burde pga en mild parfumeallergi, og nu er min hovedbund faktisk begyndt at reagere lidt på den, så det går jo bare ikke mere. Og det har i det hele taget nok ikke lige været det kvikkeste jeg har gjort, at blive ved med at bruge den shampoo...Så please, ligger I inde med et tip om en fantastisk shampoo uden parfume som også gerne må give lidt pleje og fylde, så skriv, skriv, skriv :D