fredag

Seneste genbrugsfund & nye Converse


Photobucket

Photobucket
Og så synes jeg da også at I lige skal se det sidste jeg har købt i den lokale genner. En blå Brandtex skjorte med prikker og fine ærmer til 20 kr. Win! Igen en af de ting som jeg nok også havde overvejet at købe, havde jeg fundet den i fx. Monki, som jeg sagtens kunne se ligge inde med noget i samme stil. Den har måske en lidt sjov 80`er facon, men tænker at den kunne være fin til et par stramme jeans eller bare ned i en  højtaljet nederdel. Skal nok lige tage et billede af den, når jeg får den på en dag. 
Photobucket

Photobucket
Og så gik jeg måske liiige en tand over gevind, da jeg købte de her to par Converse, men det har nu været efter nøje overvejelser, da jeg længe har manglet nogle flere flade sko, da det bare er dem jeg går allermest i lige nu. Og selvom jeg egentlig gerne ville have et par NB mere, så synes jeg måske de er lidt små-pebrede og når man kan få to par Converse til prisen af et par New Balance, ja så blev det altså til de her og Converse bliver jeg nu heller aldrig træt af. Jeg glæder mig dog til at de er "slidt lidt til", for de er altså godt nok ikke så kønne, når de er sådan helt nye og hvide i det....

Hvad angår prisen, skal det bemærkes, at jeg IKKE har købt dem i DK, men derimod bestilt dem via britiske Office, hvor der altså er en hel del at spare! Og så er de åbenbart sindssygt hurtige, for jeg bestilte dem i forgårs og de kom her i morges - det er satme hurtigt! De nåede ikke engang at sende den der mail om at nu var de afsendt, før de ankom! Synes at skoene er sådan lidt store i det, men sådan er det nok når det er unisex modeller.... Og med undtagelse af den der helt perfekte hvide tee, så må jeg nok sige, at jeg ikke mangler mere på beklædningsfronten (lige nu vel at mærke!). Og bare jeg holder mig langt væk fra udsalg og webshops, så går det nok:) 

Rigtig god weekend til jer!

10 kommentarer:

  1. Ej, der reddede du lige min dag - nu har jeg ledt så længe efter bordeaux converse, som ikke var i mandestørrelse, og så er de jo lige på den side! Juhu :)

    SvarSlet
  2. Fedt, det er jeg glad for, jeg havde nemlig også selv ledt efter dem i DK, men Office har nærmest alle modeller og størrelser hjemme - OG så er det billigere end i DK, det er eddername perfekt! Håber du også bliver glad for dine!

    SvarSlet
  3. Hvor store er de i forhånd til alm. dame størrelse? :-)
    Hvad med told osv?

    SvarSlet
  4. Hej Marie, jeg har taget dem i min alm. str. en UK size 4 (dansk str. 37) og de er helt fine, jeg kan bare se at de er en lille bitte smule større end de Converse jeg har som specifikt er en womens model, men det fungerer fint med ens sædvanlige størrelse, men i mit tilfælde er det blot at regne som en lidt stor str. 37, så er man fx. en lille str. 37 kunne det være at 36 ville være stor nok, men der må man prøve sig frem.

    Der er ikke told/importmoms på, da Office er en engelsk side og derfor indenfor EU. WIN!

    SvarSlet
  5. Du kan finde billige(re) NB på ebay.co.uk. Jeg har fundet nogle til ca. 325 kr. inkl. fragt.
    Ang. størrelsen på Converse, så går jeg også en størrelse ned i forhold til, hvad jeg plejer at bruge.

    SvarSlet
  6. Hej Camilla, tak for tippet:) Har vist brugt min sko-kvote for nu, men det vil jeg helt sikkert huske på :)

    SvarSlet
  7. Kan det passe at farven på de nederste hedder 'Very Berry' ?

    SvarSlet
  8. Hej Jo, ja, jeg er ret sikker på at de hed Very Berry (har desv. ikke æsken længere), men var også selv lidt forvirret, da de også har nogen der hedder maroon, som minder lidt om dem...

    SvarSlet
  9. Hej med dig *sms* (:

    Sikke en flot blogger du har dig her jeg kan godt lide den tænkte på noget nu jeg sådan faldt over din blog via en andens blogger om du havde lyst til vi linket hinanden og om du havde lyst til at være med under på besøg inde i min blogger det du skal gøre er at sende mig nogen billeder til min mail af noget kreativet du har lavet til dit hjem en ting du har lavet og så skal du beskrive det også (: Du kan osse gøre det med noget fra dit klædeskab noget der betyder rigtig meget for dig (: Men mere kan læses på min blogger under på besøg...

    Håber du får en forsat god dag og hvis du skal skrive til mig skal det være på min blogger og ingen andre steder for bruger ikke så meget min mail mere...

    Knus Lise

    SvarSlet
  10. Hej Lise, tak for de søde ord, jeg tager et kig senere:)

    SvarSlet