Endelig, endelig og atter endelig efter, hvad der i hvert fald føles som uendelig lang ventetid, ankom den der blomstrede nederdel fra H&M, som jeg købte for evigheder siden. At jeg så har stået med den i hånden mere end 2-3 gange nede i butikken og overvejet om jeg bare skulle købe den der frem for at vente på min pakke (som blev udskudt og udskudt og atter udskudt), virker så endnu mere åndssvag, men nu ankom den i hvert fald og jeg har faktisk haft den på de sidste to dage, bare fordi jeg synes den er så fin. Vil bruge den sammen med tanktops på de varme dage (kom nu!) og med jersey sweats på de lidt koldere dage. Og tilsat et par flade Converse, kan jeg (næsten) lege at jeg er 10 år yngre end jeg egentlig er, ha ha!
I går tog min kæreste og jeg nemlig endnu et afgørende skridt mod det der, vel nok ret anbefalede stadie af livet, hvor man bliver voksen med alt hvad dertil hører, så nu er vi de "stolte" ejere af en rigtig gammel, men stadig velkørende dyt, som skal fragte J til sit nye arbejde udenfor Aarhus efter sommerferien. Og så forventer jeg klart, at jeg skal slæbe knapt så meget mel, havregryn og mælk på min ellers toptunede damecykel og at en tur ned i landet mod resten af familien bliver knapt så uoverskuelig. Men satme også dyrt egentlig, men det må vi klare, for det er vel også en af de der ting ved voksen-livet, at man prioriterer hårdere og at der dermed er knapt så meget råderum til tant, fjas (og tøj) og sådan er det jo. I hvert fald, indtil jeg også har en fast og god indtægt og det er jo forhåbentligt meget snart. Åh gab, kan I høre hvor voksen jeg allerede lyder? Nogen ville måske sige at det var på tide og andre lever måske stadig i den lidt naive tro om at de kan undslippe "voksenheden" (hvorfor har vi mon ikke et ord for det ligesom barndommen og ungdommen?) og til dem kan jeg kun sige; beware! Den indhenter os alle på et eller andet tidspunkt ;)
Flot outfit :-D
SvarSletTak:)
SvarSlet