søndag

Hmmmm...

Photobucket Photobucket
Photobucket Photobucket
Jeffrey Campbell, danske Bianco og Friis Co. har det til fælles, at de i høj grad lader sig inspirere af de mere højt-estimerede designernavne. De har så også det til fælles, at jeg personligt har et ret ambivalent forhold til denne måde at køre forretning på. Og det her er altså ikke en sviner - for har selv items fra dem - men alene et udtryk for min umiddelbare tanke, da jeg så disse her dele fra My Favourites kollektionen, der hører under Friis Co.

På den ene side er jeg vild med de budget-venlige alternativer som disse mærker repræsenterer - mode til folket, oh yes! Samtidigt er jeg noget lunken ved, når de indimellem forbryder sig mod den der virkeligt, virkeligt hårfine grænse, som består imellem det at lade sig inspirere af andres design og så den totalt skamløse kopiering af andres ideer! Her synes jeg klart, at de bevæger sig liiige på grænsen... Jeg er nok ikke den eneste der tænker 5Preview, Won Hundred, Wang og Balmain.... ? Måske er det også bare fordi, at lige præcist de her items har været så overdrevent hypede, at nu gider man dem bare ikke mere - især ikke, når Friis så kommer med deres kopier så lang tid efter at originalerne forlængst er dampet af...

Bootielicious!

Photobucket Photobucket
Jeg må sgu være lettere maschocistisk anlagt, sådan som jeg i dag sidder og lurer på diverse webshops uden en krone på lommen! Jo, nu er det jo d. 1. i måneden og derfor burde jeg have penge, men jeg har simpelthen sat mig for at spare så meget som muligt på alt det "overflødige". Dels for at kompensere for en udpint bankkonto der efter december og januar måneds udgifter til jul og fødselsdage trænger til lidt ro, men også for at undlade alle de her "Hovsa-køb", som jeg hverken gider eller har brug for i længden. Jeg tillader dog mig selv at drømme lidt, og idet det er så sjældent, at jeg falder for sko med tynde hæle, skulle I næsten se dem. Også selvom jeg (rent tankeeksperiment) havde pengene, ville jeg nok aldrig købe dem i virkeligheden, da de er for "classy" for mig, men derfor kan jeg jo godt anerkende deres skønhed og det fine håndværk, ikke?

Camilla Skovgaard "Cut out heart bootie" udsalgspris 1.956,- købes hos Stylepaste.com.
Photobucket Photobucket

Det bliver vist et meget mildt og pastel-farvet forår, og det er helt fint med mig! Efter den laaange vinter med den mørke rock chick/glam stil har man bare brug for en dosis sarte pastelfarver! Jeg har ihvertfald, og jeg er helt vild med denne her ultra-feminine kjole fra Acne. Prisen på 1.600 kr er jeg knap så vild med, så det forbliver ren ønsketænkning og jeg vil istedet for lede efter nogle highstreet hits, der minder om den. Køb pastel-skønheden her på YouHeShe.

Mens vi venter på foråret # 203851

Photobucket
Photobucket
(blackberrysherbet)
Lækker parkacoat og læderjakke! Og en lækker Kiki Kang endnu en gang.
Det viste er altsammen fra Topshop SS10.

Thelma for sale!

Sælger mine Vagabond Thelma støvler, da jeg kun har fået dem brugt en 8-10 gange, og idet jeg har forelsket mig i et par andre støvler. Se billeder af støvlerne her og find min Trendsales annonce her.

This is what beauty looks like

Photobucket
(unknown)
Shannon Sossamon
Photobucket
(Scoopmodels, SincerelyJules)
Lækker struktur i trøje og leggins! Og mørke øjenbryn til lyst hår - SÅ meget bedre end de der afblegede øjenbryn - thank god, at det aldrig blev en tendens der bed sig fast!

Whyred boots

Photobucket Photobucket

Når jeg engang bliver stor og rig vil jeg have et par Whyred ankelstøvler! Og gerne det nederste par - "Lawida reptil cuts". Begge par kan købes lige nu på Brandos.

Dårlig sko-karma og et bittert opstød

Photobucket
Photobucket
(Telefonopkald til sko-forretning)

Mig: Hej, har I de nye sko fra Vagabond i modellen "Dynamic"?
Ekspedient: Ja da, det har vi da, hvad størrelse skal du bruge?
Mig: jeg skal bruge str. 37, kan I lægge et par til side, så man kan komme ned og prøve dem og har I fået andre modeller hjem fra SS10 kollektionen?
Ekspedient: Ja da, det har vi - kom bare ned og kig og jo, jeg lægger et par til side!

(5 timer senere hvor jeg har bevæget mig igennem sne og slud ned til forretningen)

Mig: hej, jeg har fået lagt et par wedges til side...? Tror det er dem der oppe (peger op på hylden)
Ekspedient 1: Ja okay, jamen her er de!
Mig: jamen det er jo en str. 36!?!? Jeg bad om at få lagt en 37` til side??
Ekspedient 1: nå for søren, ja det ved jeg godtnok ikke, øøøhhh...
Mig: kan I tjekke om I har dem i en str. 37 så??
Ekspedient 1: (tjekker på computeren) Nej, det har vi desværre ikke!
Mig: Ej, er det rigtigt?

(anden ekspedient kommer til)
Ekspedient 2: jamen det kan da være at de står på hylden?
Ekspedient 1: jamen, hvorfor skulle de det?
Ekspedient 2: jamen, har du tjekket?
Ekspedient 1: jamen, jeg kan se her på lagerbeholdningen at vi ikke har dem i den str...!
Ekspedient 2: (går ned og tjekker på hylden og kommer tilbage) Næh, det har vi desværre ikke!
Mig: kan man blive skrevet op til hvis de kommer igen?
Ekspedient 2: nej, det kan man ikke og desuden er det ikke sikkert de kommer! Dem vi har fået er kun prøver for at se om der er salg i dem...
Mig: nå, men jeg er da tidligere (for ca. 4 mdr siden) blevet skrevet op til nogen andre og da var det ikke noget problem for jer at ringe!?!
Ekspedient 2: (slår beklagende ud med armene) nej, det kan vi desværre ikke! Du vil også bare blive væk, hvis jeg skrev dig op og vi er jo kun studerende og så skal det overbringes til en fuldtidsmedarbejder osv. osv.
Ekspedient 1: jamen, andre er da tidligere blevet skrevet op og så ringer vi når/hvis varen er kommet?? Altså først til mølle ikke??
Mig: Men kan det så ikke lade sig gøre??
Ekspedient 2: Nej, desværre! Det går ikke!
Mig: hrmffff... Nå, men det er der jo ikke noget at gøre ved så!

Jeg havde rigtig dårlig sko-karma den anden dag - det må være tegn på at det er et match der ikke er meant to be:)

Og så ville jeg da selv som studerende elske et job i en sko-forretning, men det ufede ved at rende ind i studerende i forskellige butikker er at 1) ofte er de ikke sikre på, hvad de har beføjelse til, idet det jo ikke er "dem der bestemmer" 2) de virker nogen gange lidt mere ligeglade, herregud, de får jo alligevel deres løn, selvom de egentlig ikke ved ret meget om de varer de står og sælger...Og det her er fordomsfuldt, men har desværre mødt det alt for tit - især den der med, at hvis man spørger om noget, så ved de intet og henviser heller ikke til nogen, som rent faktisk ved det! Klassikeren er, hvis man spørger f.eks til en creme, hvorefter der læses højt fra indlægssedlen, jo tak, det kunne jeg også selv have læst mig til...!

På den anden side ved jeg jo godt, at diverse butikker beror på b.la. arbejdskraften fra nogen som er lidt "billigere i drift" og at det er et oplagt studiejob, men det skulle bare helst ikke gå ud over betjeningen! Ved da f.eks ikke rigtigt, om jeg gider den her specifikke sko-butik mere efter den her omgang. Pigerne var jo søde, men ikke særligt service-orienterede (ihvertfald ikke den ene af ekspedienterne...) En butik bør vel have en ensartet kundebehandling, og det at "blive skrevet op til noget" bør vel ikke afhænge af, hvilken medarbejder man lige møder en pgl. dag !?!?!

Nå, efter dette halv-bitre mavesure opstød (og vel egentlig fulgt af en lettelse over, at man ikke lige har større problemer end ovenstående...!) ville jeg da lige indvie jer i, at begge farver lige nu kan købes på Brandos i de fleste størrelser til 499,- inkl. porto.
Go get them tigers!

torsdag

280110

Photobucket
Nogen gange er det en god idé at grave dybt ind bagerst i skabet og se, hvad der mon gemmer sig der. Acne t-shirten her er en gammel sag, som jeg nok har fået brugt alt, alt for lidt - den er jo stadig fin, selvom den har nogle år på bagen....

onsdag

Photobucket
(Facehunter)
Jeg er stadig i dyb, dyb misundelse over alle de piger, der kan bære sådan en askeblond fritz som hende her!
Photobucket
Madonna i de glade "Blond ambition" dage. Tænk, at mørke øjenbryn kan se så godt ud til platinblondt hår? Manner, hvor var jeg egentlig vild med "Vogue"! Jeg kunne alle bevægelserne og bildte mig selv ind, at jeg skulle være danser hos Madonna, når jeg blev stor. Jeg mistede dog de gode moves med tiden, hvis jeg ellers vel at mærke nogensinde har haft dem...!?! Og jeg har desværre også efterhånden mere eller mindre mistet interessen for sangerinden Madonna, men da bestemt ikke for fænomenet Madonna, som en pålidelig kilde (Kig ind) oplyser, gerne vil være gravid igen i en alder af 51 år! Jow, jow og de tilføjer, at hun jo har et helbred som en topatlet, så den skulle da bare være lige i øjet... Jeg ved ikke... Synes måske det er en smule små-synd for ungen at få sådan en (halv)gammel mor, men ok, nu ER det jo Madonna og hvem ville ikke gerne have hende som mor? Og en 19. årig Jesus som far?

Note til dem under 30: Den ældre mand i baggrunden på billedet er datidens loverboy Warren Beatty som, tro det eller lad være, vist nok var en rigtig trussetyv engang i det sidste århundrede....

Give it away

Et af mine absolutte all time favoritter fra dengang de var funky og skøre, og dengang Anthony Kiedis stadig var spændstig som en fjeder. Udmærket musik til at gå amok med - ikke lige på den luftguitar- spillende, stagedivende facon - men snarere med spand, klud og støvsuger. Jeg er i gang med at gøre det meste af hytten ren, det trængte altså og det føles bare supergodt og sådan lidt zen-agtigt at få smidt gammelt bras ud. I må have det, jeg ved ikke om jeg når at smide flere indlæg i dag. Skal gøre klar til fødselsdag i morgen, da bettemand fylder hele modne 3 år. Pyha, så er det den 4. fødselsdag vi holder i morgen, og så holder vi for familien på lørdag. Mutter her er egentlig ved at være godt brugt, men dejligt at han glæder sig sådan. Det er jo også en stor dag, da de 3 år også betyder, at man nu er stor nok til at komme i børnehave!

tirsdag

Kiki

Photobucket
Jeg har flere gange set den her virkeligt skønne asiatiske model, uden at jeg egentlig vidste hvem hun var. I dag så jeg hende pludselig nævnt på "A fashion tale" ved navns nævnelse, Kiki Kang. Synes det lyder lidt som en kvindelig superhelt... Shiit, hun er smuk og modersmærket sætter lige ahem... prikken over i`et.... Små "skønhedsfejl" som modersmærker, mellemrum mellem tænderne eller en markant profil, kan altså være noget af det mest charmerende på de ellers ret perfekte modeller, hvilket hende her og b.la. Lara Stone er beviset på.

Blogleg

Cæcilie fra Cilles univers har tagget mig i en lille leg...

3 ting jeg husker, som var det igår:
1) Da jeg præsterede min vildeste fysiske præstation nogensinde... Hvilket ikke var en marathon, men mig, der som en anden "moder-fucking-jord" gav liv til mine to fantastiske unger. Lad mig sige det på den her måde: Forskellen på tortur og en fødsel er, at man ved at sidstnævnte får en (lykkelig) afslutning....
2) Da jeg sagde farvel til min mor på den smukkeste sommerdag i 2005. Hun havde været syg i noget nær et halvt årti, så det var lige så meget en lettelse, som det var en enorm sorg at skulle give slip på hende.
3) Da jeg var på verdens bedste ferie i 2006 og nej, det var ikke Egypten, Italien, USA eller nogen af de andre steder, jeg har været - det var en kanotur på Silkeborg-søerne med kæresten og vores, på daværende tidspunkt 5. årige søn. Det var den bedste indianerferie nogensinde!

3 ting jeg ikke kan lide:
1) Den højredrejning, som jeg synes at mange europæiske lande inkl. DK undergår i disse år... Jeg behøver vel ikke at nævne bestemte partier?.... Jeg kan tilføje populisme og pamperi i samme åndedrag... Og her nævner jeg heller ikke nogen navne ud fra devisen: ingen nævnt, ingen glemt!
2) Når såkaldte liberale har travlt med at definere hvad der er andres "frihed"...En frihed, som åbenbart altid kommer i et bestemt format...
3) At man ikke længere må være politisk korrekt! Hvad fanden er der egentlig galt med det???

3 ting jeg godt kan lide:
1) Når man formår at glæde sig over hverdagens små vidundere. Det er en svær manøvre, men ret meget nemmere når man har børn. De lever altså i et helt andet univers!
2) Min lille familie og følelsen af, at jeg egentlig (næsten) godt kunne gå lykkelig i graven...
3) Mad, film og musik (Hov, det var 3 ting, men man kan sagtens spise, se film og høre musik på samme tid...)

3 blogs jeg besøger dagligt:
Det må I ikke spørge mig om - jeg forsøger jo rent faktisk at køre det meste af listen igennem hver dag og ville slet ikke kunne begrænse mig til 3 blogge...!

3 tv-programmer jeg følger med i:
1) Diverse kokke-programmer (det jeg nu kan nå at se, shit der er mange i øjeblikket!)
2) 90210 (hvis jeg husker det...)
3) Seinfeld (hvis jeg er vågen til det...)

3 bloggere jeg udfordrer:
Alle dem der vil lege med

260110

Photobucket
I dag føler jeg mig virkelig som noget katten har efterladt/slæbt ind, eller hvad man nu siger.... Håret ligner en høstak, og selv det at skulle komme lidt dullemaling i fjæset virker ganske uoverskueligt, så det må altså blive au naturel i dag...Jeg har stadig ikke meget stemme og skal bruge ret meget energi på ikke at hoste lungerne op. Jeg er slet ikke gearet til det her klima. Jeg er faktisk ret overbevist om, at jeg mest af alt hører til på en tropeø, hvor jeg kan drikke daiquiris og danse hula dagen lang. Det her vejr tager lige så langsomt livet af mig, shit hvor er det koldt! Har det nogensinde været koldere??? Godt man har varm kaffe, en lang pensumliste og det nye Eurowoman og Cover. Det hjælper lidt på det. Hav en rigtig god dag!

Mens vi venter på foråret part 2

Photobucket
Strømpebukser med hjerter, tigerstriber, prikker, striber - you name it, jeg har dem, mangler bare den rette årstid til at lufte alle de fine strømpebukser!

Mens vi venter på foråret...

Photobucket
Tænkte at I lige skulle se de der sandaler, jeg har fablet løs om de sidste par dage. Og ja, de er i rigtigt ruskind, ellers tror jeg heller ikke, at de var kommet med hjem. De er rigtigt bløde og lækre i det, sidder fast om foden de rigtige steder og er desuden nemme at gå i!

mandag

ASOS - As Seen On Students

Photobucket Photobucket

Photobucket Photobucket
(Asos)
4 x haps! Ligner den nederste taske til venstre ikke den fra Black Lily?? Den koster så kun en tredjedel af hvad Black lily modellen gik til... Er vild med "Sausage dog" halskæden - en nem måde at tilføre lidt humør til ens outfit og den store ruskindstaske, og de sorte sandaler ligner jo noget som enhver burde have i garderoben. Nu vil jeg kollapse på sofaen igen. Er stadig lidt syg, og har faktisk ikke kunnet tale rigtigt i dag, da stemmen næsten er helt væk. Min kæreste påpegede frækt, at det da ikke var det værste der kunne ske....Hmmm...

J Dauphin - me love you for a long time!

Photobucket Photobucket
Photobucket Photobucket
Jeg er klart mest tilhænger af at vise jer tøj, sko og accessories som er indenfor min egen (SU)rækkevidde, men vil nu også bare engang imellem give mig selv lov til at drømme lidt.... Og her taler vi ikke couture- cravings, men bare sådan i mellemklassen - det niveau, som de rigtigt rige vel nærmest kan betegne som deres budgetshopping!?!?! Havde jeg pengene ville jeg købe (nærmest) alt fra J Dauphin, som jeg virkelig synes kører (rock chick)stilen rigtigt godt. Kan købes hos YouHeShe, hvis man som studerende er villig til at leve 2 måneder på havregrød og intet andet. Resultat = fattig og tynd, men fucking velklædt....!

lørdag

De sidste køb

Photobucket
Her er de sidste køb jeg gjorde med det gavekort, hvor jeg købte en del i H&M og indløste resten til køb af goodies i Monki/weekday. Så har jeg godtnok også lagt min del hos de svenske giganter. Sort/hvid t-shirt fra Monki, stribet box tee fra Weekday og ternet bomuldsskjorte fra H&M (ejer kun 2 skjorter som ikke er oversize, så det var tiltrængt!). Åh ja, og angående de der H&M ruskinds-peeptoe- tingester som jeg skrev henført om i går, så blev de mine i dag (byttede H&M oversize ternet strik) og tror måske, jeg snuppede det sidste (foreløbige) par i H&M lilletorv. Glæder mig til at kunne bruge dem, når sne og salt er væk. Nu skal jeg se "Kærestesorger" på DVD, man er vel århusianer, øh nej, det er man så egentlig ikke, men kan ihvertfald meget godt lige ham der Malmros.

Freaky wedges


(anywho)
Selv sådan en wedges-liderlig type som jeg, må give fortabt overfor de her vanvittige overdimensionerede
Luxirare sko, der må være enhver harajuku piges våde drøm.... Selvom det ellers kunne løfte mig op blandt dem der sædvanligvist trækker vejret i de højere luftlag, melder jeg pas her - de ER altså bare mere end en tand for vilde!

fredag

ØV!

Photobucket
Jeg kommer jævnligt lidt bagud med avislæsningen pga. eksamen og andre ting, der lige optager min tid om formiddagen, hvor jeg ellers på ægte pensionistmanér elsker at sidde og fede den med kaffe og avis. I dag ca. kl. 19 læser jeg så at dokumentarfilmen om mine fordums teenage idoler, Blur, "No distance left to run" blev vist i Århus i dag kl. 18.30, hvilket jeg jo selvklart ikke kunne nå. Jeg kunne så heller ikke alligevel, da vi stadig er lidt småsløje, men øv, den gad jeg da ellers godt se.

Nu skal jeg stene foran fjerneren til X-factor, og se hvilke horrible og uetiske kommentarer de kan komme med denne uge. Har fulgt lidt med i debatten og jo, jeg synes også, at især kanalens klipning af programmet har ændret karakter ift. tidligere år. Jeg ser det dog stadig med den for reality-koncepters vedkommende velkendte blanding af afsky, medlidenhed og fascination... Den samme ambivalens som viser sig, når jeg i smug læser "Kig ind" eller spiser junkfood. ..Man ved jo egentlig godt at det ikke er godt for en, men det er sgu svært at lade være....God weekend!

UHMMMM...


Maria Cecilie fra Min Passion har i dag været så venlig at oplyse om, at disse her H&M skønheder nu er at finde i butikkerne til en pris af 499,- Jeg tror faktisk, jeg blev så befippet at jeg vist nok fik skrevet to beskeder til hende i stedet for én - undskyld Maria, jeg blev bare så begejstret! Jeg har skrevet om dem tidligere og jeg er stadig sindssygt fristet....Forestil jer dem til sommerkjoler, shorts, lange t-shirts og tynde gamacher, stramme jeans og tanktops, jamen altså... Tæller de mon som et basis-køb??

Wanted part 1

Photobucket Photobucket
Jeg har ikke ejet en trenchcoat i flere år og det er virkelig en STOR mangel i enhver kvindes klædeskab! Den skal være ensfarvet og gerne i en lidt neutral farve. Klassiske blazers kan man altid bruge, og her mener jeg ikke de klassiske sorte, men de klassiske mønstrede dvs. tern eller striber - det holder altid. Har dog endnu ikke fundet den helt rigtige, selvom Monki havde flere gode bud, der desværre bare gik mig til knæene!
Photobucket Photobucket
Det ene af mine (i alt kun 2 par jeans) er efterhånden klar til skralderen, så jeg ønsker mig et par nye jeans (og en talje). Derudover er jeg i totalt mangel på et par heels, som skal kunne gå til både dåb, bryllup, begravelse og en tur i byen. Denne her model med lidt plateau foran er et ret godt bud på sådan en multi-anvendelig sko.
Photobucket Photobucket
Om foråret/sommeren virker det bare mere rigtigt med brunt læder, der fremstår knapt så "råt" som det sorte læder, så det er klart noget jeg vil kigge efter her i 2010. Tortoise tasken ligner et stort smykke og den er speciel uden at være kantet. Den gad jeg godt sætte sammen med alle sommerens kjoler og det ville ikke være dårligt at kunne kombinere den med de brune flade støvler...

Jeg ender ofte op med items, som ikke altid er særligt gode som basis/fundament for en garderobe. Jeg har derfor en intention om at være bedre til at shoppe basisting, som kan sættes sammen med resten af skabet, sådan at indholdet af mit skab i mindre grad stikker i 117 retninger. Havde jeg råd, var det sådan noget, man burde købe i virkelig god kvalitet, men indtil videre er det helt ok med det store udvalg hos
ASOS, der jo har alt hvad et shoppelystent hjerte kan begære!

Checked!

Photobucket
(Copenhagenstreetstyle, Michella)
Jeg har et virkeligt svagt punkt for - ja, hvad hedder det - klantern??? Og sikke en fin detalje det er, at hendes læbestift matcher farven på hendes jakke - gennemført!

Dicte

Photobucket Photobucket
(gaffa.dk, dicte.dk)
Photobucket
(Costume)
Dicte (der udgiver ny plade februar måned) har altid været noget af en laber larve, men jeg er da fuldstændigt blæst væk af hendes seneste look som fremvist i det seneste Costume blad. Manner, hun ser godt ud! Og nu er vi ikke ude i noget "hun ser da ret godt ud af en 43. årig at være", nej, hun ser ganske enkelt fantastisk ud, og det uanset om hun så var 43 eller 23! Beklager det ringe billede, men var for doven til at scanne siden ind, men tjek lige det hår og de øjne der - Laust, du er sgu godt dum, at du ikke holdt fast på hende!

torsdag

210110

Et lyn-indlæg herfra - har nemlig travlt med at lave mad, har holdt fødselsdag i dag for min store dreng der bliver 8 år i dag. Forude venter stor børnefødselsdag på søndag og så må familien vente til næste weekend, da det bliver for meget på en gang. Nå ja og så havde man endelig fået nosset sig sammen til at se Avatar i morgen, og nu er lillemanden nok syg, så vi må aflyse børnepasning. Øv, men det må jo så blive en anden gang. Den sorte top/kjole er fra H&M og koster 80 kr - samme model som den stribede med små skulderpuder i. Super anvendelig til hvad som helst. Cardigan er fra Forever 21, lun og lækker og så elsker jeg farven.
Photobucket

onsdag

What I need is a good defense...

Ligesom Scarlett Johanson ser hun måske nok blid (og næsten skrøbelig) ud, men hun har en rå og stærk stemme, som umiddelbart kommer lidt bag på en - lækkert nummer af ældre dato som jeg stadig vender tilbage til engang i mellem. Sangen handler om at hun har opført sig dårligt overfor en fyr. Nu er mine tider med sådan noget rimeligt vel overstået, men tror det værste jeg har gjort, var at være utro, og også at lave den der med at ville have en eks-kæreste tilbage i det øjeblik, han fandt en ny, for så efterfølgende at dumpe ham kort tid efter... Det skal understreges, just for the record, at det ikke er med min kæreste (og far til mine børn) at sådanne forkastelige udskejelser har fundet sted...!

Hvad med jer - har I nogensinde lavet en rigtig sviner ift. en fyr? (Det er tilladt at være anonym, he he...)

Tern, læder og en bekendelse om (igen) at ændre mening!

Photobucket
Flere køb fra min lille shoppingspree... Jeg var vild med sweateren i prøverummet, men da jeg kom hjem med den, var jeg pludselig ikke så begejstret længere. Spurgte mig selv om den tilfører noget nyt til mit andet tøj og næh, det kan man ikke sige at den gør - ud over at den er ternet... Så den ryger retur til butikken snarest muligt.

Læderarmbåndet fra Monki beholder jeg dog. Synes det er ret fint, at det ligner en hel masse tynde, separate armbånd, men at de i virkeligheden holdes sammen af nogle tryklåse. Jeg synes i øvrigt, at armbånd altid tilfører noget nyt, og når jeg virkelig bliver glad for et bestemt smykke, går jeg med det konstant. Det kunne meget vel gå hen og blive tilfældet med det her armbånd.

tirsdag

Photobucket
I dag blev der af en eller anden grund delt gratis blade ud på gågaden?? Jeg spurgte ikke hvorfor, hapsede bare det første det bedste blad, som tilfældigvist var et Woman (fra oktober??). I ved, nogen gange skal man ikke spørge så meget, man skal bare rage til sig! Men okay, havde jeg set at det var et gammelt blad ville jeg nok ikke have taget imod det...Da jeg kom hjem lidt senere så jeg, at jeg havde modtaget både et nyt Costume og Woman med posten - sidstnævnte var jeg lidt undrende overfor, da jeg jo ikke har abonnement på det blad - eller dvs. det troede jeg i det mindste ikke at jeg havde.

Et opkald til deres kundeservice, i øvrigt med en ufattelig sympatisk dame i røret opklarer, at kloge Åge her er kommet til at betale et forkert girokort, hvilket betyder at jeg har bestilt og betalt et velkomsttilbud til Woman ud over mit sædvanlige Costume! Når Costume sender girokort ud er der ofte to forskellige med. Ét, til Costume og et andet til hvis man ønsker et tilbud oveni. Det har jeg så åbenbart betalt, uden at undre mig over at beløbet var lidt større end normalt. Hold da helt kæft mand, det kører for mig for tiden!

Nå, men den søde Benjamin media dame lader mig beholde Woman bladet, selvom hun slettede Woman abonnementet med det samme. Sådan fik jeg to gratis blade på én dag! At det så er Woman, som jeg egentlig ikke normalt gider at læse, bærer jeg over med for denne gang. Det er jo free stuff!