fredag
Wanted part 1
Jeg har ikke ejet en trenchcoat i flere år og det er virkelig en STOR mangel i enhver kvindes klædeskab! Den skal være ensfarvet og gerne i en lidt neutral farve. Klassiske blazers kan man altid bruge, og her mener jeg ikke de klassiske sorte, men de klassiske mønstrede dvs. tern eller striber - det holder altid. Har dog endnu ikke fundet den helt rigtige, selvom Monki havde flere gode bud, der desværre bare gik mig til knæene!
Det ene af mine (i alt kun 2 par jeans) er efterhånden klar til skralderen, så jeg ønsker mig et par nye jeans (og en talje). Derudover er jeg i totalt mangel på et par heels, som skal kunne gå til både dåb, bryllup, begravelse og en tur i byen. Denne her model med lidt plateau foran er et ret godt bud på sådan en multi-anvendelig sko.
Om foråret/sommeren virker det bare mere rigtigt med brunt læder, der fremstår knapt så "råt" som det sorte læder, så det er klart noget jeg vil kigge efter her i 2010. Tortoise tasken ligner et stort smykke og den er speciel uden at være kantet. Den gad jeg godt sætte sammen med alle sommerens kjoler og det ville ikke være dårligt at kunne kombinere den med de brune flade støvler...
Jeg ender ofte op med items, som ikke altid er særligt gode som basis/fundament for en garderobe. Jeg har derfor en intention om at være bedre til at shoppe basisting, som kan sættes sammen med resten af skabet, sådan at indholdet af mit skab i mindre grad stikker i 117 retninger. Havde jeg råd, var det sådan noget, man burde købe i virkelig god kvalitet, men indtil videre er det helt ok med det store udvalg hos ASOS, der jo har alt hvad et shoppelystent hjerte kan begære!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Hvor er den flot den lille taske!
SvarSletHvor er kan man finde den henne? :)
Hej Benedikte, du kan finde tasken lige her:
SvarSlethttp://www.asos.com/Asos/Asos-Tortoise-Shell-Effect-Across-Body-Bag/Prod/pgeproduct.aspx?iid=891894
;-)