Jeg kunne virkelig godt tænke mig en plisseret nederdel. Har også kigget i genbrugsbutikker, dog uden resultat, så derfor lurer jeg lidt på de her fra American Apparel. De fås i tre forskellige længder og jeg er nok mest til den halvlange eller hellange model, da det ellers bliver lige en tand for skolepigeagtig efter min smag. Men udover selve længden, skal man jo også tage stilling til de ufatteligt mange fine farver som nederdelene fås i. Tror jeg hælder mest til den lyseblå, den rustrøde eller den navy farvede - selvom den grønne ovenfor da godt nok også er usædvanlig flot... Men hvilken længde er mon bedst, når man ikke lige stod forrest i køen, da der blev udmålt benlængde? Sådan noget fatter jeg altså overhovedet ikke! En fordel ved den lange er jo selvfølgelig at den også kan bruges som kjole som vist på smukkeste vis ovenfor...Men måske den mellemlange alligevel er lidt bedre ift. min ringe højde...? Det skal vist overvejes lidt nøjere.
I øvrigt synes jeg ikke normalt at økonomiske teorier er det mest ophidsende, men det bliver alligevel lidt sjovt, når nogle økonomer fx kobler kjolelængderne til de forskellige konjunkturer, altså den der med at lange kjolelængder ofte hænger sammen med krisetider og korte længder med opgangstider. Umiddelbart stemmer det jo meget godt med den dersens finanskrise og de lange længder, som nu i noget tid har været fremme, men omvendt har det vel ikke betydet at korte skørter ligefrem kan siges at være helt dømt ude? Og så måske alligevel, for selvom man stadig kan købe korte nederdele mere eller mindre over det hele, er det nok ikke det som står øverst på listen i de forskellige magasiners bud på, hvad der lige er oppe i tiden nu, så måske er der alligevel noget om snakken...
Og så fandt jeg mig da vist lige nogle nye fine blogs via American Apparels link til forskellige der bærer deres design. Tjek på linket under billederne for at komme til de tre forskellige bloggere, som hver især har en utrolig fin og feminin stil.
Ejer intet plisseret, men du har fristet mig nu...og ikke kun med én.
SvarSletH&M på lilletorv har hellange plisserede nederdele fra trend sat ned til 100 bobs.
SvarSletAnette, jeg er godt nok også fristet, men ved ikke om det kan garanteres at man kommer til at se præcist ud som de smækre damer på billederne...:)
SvarSletTak for tippet B, tror dog jeg springer over, fik vist brugt rigeligt med penge i går...