onsdag

Said sadly


I mine gymnasie-år var jeg kæmpe fan af Smashing Pumpkins og her den anden dag kom jeg pludselig i tanke om en sang, som jeg ikke havde hørt i mange år og som jeg til min frustration simpelthen ikke kunne huske hvad hed. Efter en omgang lettere hjælpeløs nynnen og mumlen sig frem til dele af teksten fra min side, lykkedes det min kæreste at identificere nummeret. Han er nu en knag! Mest af alt fordi jeg selv tit er for doven til at sidde og google og lede efter noget bestemt, mens det lige er noget for ham. Huskede så også lidt forkert, da det jo ikke var Billy Corgan der sang det her nummer, men den lidt mere anonyme James Iha i duet med Nina Gordon, men det er nu underordnet, for det er stadig en smuk lille sag til de melankolske stunder.

Og bemærk lige videoen! Det er jo ikke hver dag at man ser en asiatisk fyr i rollen som loverboy. Medmindre man selvfølgelig befinder sig i Asien... :)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar