fredag

Torsdag

Photobucket

Photobucket
Photobucket
...så jeg sådan her ud og havde for anden gang mit seneste genbrugskøb på, skjorten, som jeg har vist tidligere. Den synes jeg fortsat er et hit med den korte længde og den lidt sarte lysrosa nuance, som dog er lidt svær at få frem på billeder. Jeg ser godt nok lidt sur ud på billedet, det var jeg nu ikke, men det er bare taget tidligt om morgenen, hvor jeg endnu ikke helt var vågen. Skulle med et tog om morgenen, så havde lidt travlt med at få drengene afsted. Heldigvis nåede jeg toget og alt jeg egentligt havde planlagt i går, deriblandt at mødes med en af de andre danskere, som også var med på turen til Seoul i november måned. Hyggeligt at se hinanden igen og få snakket lidt Korea-snak.

Og så fik jeg selvfølgelig også shoppet lidt. En tur i Weekday, Zara (hvor jeg dog savner den butik i Aarhus!), Urban Outfitters (kom til Aarhus, tak!) og en eller anden Røde kors genner resulterede i den fine lille bunke som vist ovenfor, som jeg er mere end tilfreds med. Viser det hen ad vejen, da det er lidt mere oplagt at vise, når man rent faktisk har fået det på, end når det bare hænger på nogle bøjler. Nu - rengøring, superkedeligt, men jo desværre en af de ting der skal gøres. Burde egentlig også tage ned og træne. Hvis ikke jeg når det, må en tur med støvsugeren vel gøre det ud for den motion, som jeg virkelig trænger til:)

2 kommentarer:

  1. Den der halskæde er simpelthen alt for vidunderlig! Hvor har du fundet den henne? :)
    Jeg har LIGE fundet din blog, og jeg er allerede dybt forelsket!

    SvarSlet
  2. Hej Maria, tak for de søde ord:) Halskæden er fra Urban Outfitters. Hvis ikke du har en af dem i nærheden kan du måske finde den på deres hjemmeside:)

    SvarSlet