søndag
Kicking a bad habit!
Jeg startede med at ryge som 16.årig og har bortset fra kortere røgfrie perioder fortsat med denne uvane. Ryger stadig et par stykker om dagen på trods af min kærestes misbilligelse og den øvrige omverdens stigende fordømmelse, men ved faktisk ikke helt hvorfor? Måske er det min sidste forbindelse til en "tabt ungdom", hvor jeg kunne være lov at være uansvarlig og umoden på alle områder? Måske er det en trods-handling mod et efterhånden stigende fokus på selvstyring af egen krop og dens sundhed? Måske er det bare fordi det er rart og virker stressreducerende? Kender knapt nok nogen mere som stadig ryger og det er jo tydeligvist ikke cool længere - altså bortset fra editorials, hvor man fortsat ser cigaretten dukke op i kæften på en eller anden model. Men det er jo noget andet - det giver et lidt sofistikeret look eller hvad??? På film ser man efterhånden også kun skurken ryge, hvor det tidligere var en ekstra coolness faktor, der blev tilføjet hovedrollens karakter. I virkeligheden er det jo ikke specielt sofistikeret at udsætte sig selv for både gule tænder, dårlig onde, tidlig ældning og potentielle celleforandringer.... Så igen... vær lige sød at fortælle mig, at jeg skal droppe smøgen nu og med det samme!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar