





Lokkede J med ned i byen i dag til brunch på Yggdrasil i Århus C. J er nogle gange svær at stille tilfreds. Nogen vil måske vove at kalde ham kræsen, han vil nok bare påpege, at han er kvalitetsbevidst. Jeg har hørt meget godt om det her lille sted, som har overtaget lokalerne efter Café Arthur og det er fuldt ud fortjent, skulle jeg hilse og sige.
Det fede ved menuen er, at man ikke som så mange andre steder, bestiller en fiks og færdig brunch-platte, men at man her selv vælger sine brunch-elementer ud. Man kan f.eks vælge 3 dele til 70 kr. Stedet anbefalede dog 5-6 dele til de sultne og det kan man jo ikke sidde overhørig, så valgte 5 dele til 105 kr.
Alt var lige som det skulle være! De skramlede æg var lidt saftige (og kom faktisk fra en rigtig høne), baconen perfekt stegt (dvs. ikke total-kremeret), laks og pølse var ligeledes fino og sidst men ikke mindst var vaflerne og chokoladekagen det perfekte søde punktum på et lækkert måltid. Glemte vist lige at nævne at der er hjemmebagt rugbrød, hvedebrød og maltbrød til alle herlighederne. Derudover var der god service, og J fik endda ekstra kaffe fra kanden i sin lille espresso-kop og så føler man sig jo ret så velkommen.
Var det her en mad-anmeldelse ville jeg give stedet 4 ud af 5 stjerner. Den sidste stjerne får de, når de spiller noget bedre musik, he he...
Ej det ser godt ud!! Der må jeg helt sikkert forbi en dag. :)
SvarSletDet er rigtigt lækkert, men det kunne godt være lidt mere hyggeligt ift. indretning osv. men absolut god gedigen brunch ;-)
SvarSlet