(T-shirt Zara, lang sort tanktop indenunder H&M, skindjakke Vila, Dr. martens støvler, sort nittetaske ZARA, Brun vintagetaske, sølvhalskæde fra herreafd. i H&M)
Fik købt den der fødselsdagsgave i dag i KREA. Og de pakkede den endda ind :-)Århus er i øjeblikket i opstarten af den årligt tilbagevendende festuge, og byen var fuld af mennesker, der allerede ved fire-tiden i dag varmede op med dåseøl rundt omkring. Regnen satte dog sine begrænsninger for de udendørs udfoldelser, men det så ud som om, at folk var rimeligt ligeglade med det. De drak ihvertfald videre i regnen. Det er i aften, at Snoop Dogg gæster Scandinavian Congress Center, intet mindre kunne åbenbart gøre det, når Tha doggfather endelig kommer til lille Århus. Vi overvejede kort at købe billet (som iøvrigt blev revet bort), men til en pris af 375,- valgte vi i stedet for at takke nej denne gang. Har dog købt billetter til noget andet, som jeg lige kan skrive noget om på et senere tidspunkt. I morgen står den på fødselsdag hele dagen, vil prøve at nå at poste en dagens af mit "fest"outfit, inden vi tager afsted.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar