søndag

Røde læber - en nem og billig accessory


Normalt går jeg ikke med synderlig meget make up - lidt mineral pudder, mascara og blush og det er sådan set det.Andre gange er det dog sjovt at knalde lidt ud med rødt på læberne, og så er det en supernem måde at opgradere et ellers kedeligt outfit. Min læbestift her er fra Maybelline, og jeg har også en fra MAC i nærmest samme nuance. Kvaliteten synes jeg ikke, at der er synderlig forskel på, så kan bestemt anbefale Maybelline Moisture extreme i farven "Passion Red" frem for MACs. Den koster vist omkring en 80 kr og vil tro, at den kan passe de fleste - ellers få vejledning ved en make-up artist i f.eks Magasin. Da min hudtone er gylden, er "kolde" nuancer med blå toner bedst til mig, men er man i tvivl om farven, er det en god idé med lidt vejledning. Er man ikke til læbestift, kan jeg ellers anbefale Bodyshops lip & cheek stain, som er virkelig god på både læber og kinder. Et superfint multiprodukt til kun 95 kr. Husk iøvrigt at holde øjne og kinder forholdsvist neutrale, når du flasher den røde læbestift. Den røde farve stjæler alligevel al opmærksomheden, så der er ingen grund til at ligne en der er på vej på arbejde i Red Light District...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar