Jeg bliver aldrig træt af Lookbook! Da det er nogen billeder, jeg for noget tid siden har gemt på computeren, har jeg desværre glemt hvem de er (altså bortset fra pigen i den blå kjole, som er Ashley B. som jeg tidligere postet et indlæg om...). Synes ikke selv, det er super god stil at poste billeder af andre, hvor jeg ikke krediterer dem, men ville alligevel ikke afholde mig fra at vise de 4 piger her. Vil bestræbe mig på i fremtiden at få styr på deres navne, så man kan linke til dem...
Jeg er vild med det retro-inspirerede, søde og uskyldige look som de to øverste piger viser. Jeg går ikke selv sådan klædt, men synes at det ser vildt fedt ud til andre, og den øverste piges hår er jo intet mindre en 70`er fantastisk på den der Farah Fawcett måde. Har selv verdens kedeligste hår, og hvor ville jeg ønske, at jeg var bare halvt så eksperimenterende med mit garn, der som regel bare hænger ned eller sidder i den der mor-knold, som er åh så praktisk på hverdagsbasis. De to nederste piger er lidt mere gøgler-agtige i stilen og ligger måske tættere på min egen påklædning, omend jeg ikke er helt så farverig som de to.
Kommer lige i tanke om, at jeg vist egentlig har lidt travlt. Jeg skal nå at lave cous cous, marinere laks, lave tzatziki, spise frokost, klæde mig ordentligt på (sidder lidt og ligner en vagabond, selvom jeg har været udenfor i dag og rent faktisk også trænet - wuhu!), rydde op, vaske tøj, hente børn og så afsted til grillfest.... Håber jeg får tid til at poste et dagens indlæg senere.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar