Madonna oplevede for nyligt til en koncert i Rumænien, at flere tusinde tilskuere buhede ad hende, idet hun fordømte den udbredte diskrimination af romaer i Rumænien og i det øvrige østeuropa. "Det er kommet mig for øre, at der sker en masse diskrimination mod romaer og sigøjnere i almindelighed i østeuropa, hvilket gør mig ked af det"..."BUH BUH BUH - råber publikum, hvorefter popdronningen fortsætter " Vi tror ikke på diskrimination.. Vi tror på frihed og lige rettigheder for alle..." Efter koncerten giver en tilskuer udtryk for flg. "Jeg buhede fordi det virkede falsk, det, hun fortalte os. Hvorfor blander hun sig ved at fortælle os de ting?"
(Kilde: Artikel "Rumænerne buhede ad Madonna" i Politiken d. 29. aug.2009)
********************************************************************************
Jeg synes, at ovenstående er vældigt interessant, fordi det leder os til nogle spørgsmål om popstjerner/filmstjerners sociale engagement, og om de egentlig overhovedet på et kvalificeret grundlag kan vurdere sådanne svære spørgsmål, eller om det altsammen handler om promovering af dem selv, en slags popstjerne populisme - eller begge dele... For Madonnas vedkommende gætter jeg på, at der er tale om lige dele selvpromovering, provokation og måske ægte indignation. Hun har selv oplevet at blive hængt ud for at være for seksuelt provokerende og blasfemisk, og hendes tidlige kontakt med det New York`ske bøssemiljø er nærmest legendarisk. Hun har derfor selv oplevet at mærke majoritetens fordømmelse, uagtet at man nok skulle tro, at der er milevidt fra at blive stemplet for at være for "seksuelt udfarende/anderledes" og så til en systematisk diskrimination af en bestemt folkegruppe, som har stået på igennem århundreder uden egentlig vestlig notits. Samtidigt er der ikke tvivl om, at hun er en selviscenesætter uden lige og at hun måske har håbet på lidt lette points med sine udtalelser...
^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
Alt i alt handler det vel ikke om, hvorvidt mediestjerner skal påtage sig et socialt ansvar, eller om de bare skal holde deres kæft og gøre det, de nu engang er bedst til dvs. at lave musik, film mv. Overordnet handler det desværre stadig om, at vesten fører en ekskluderende politik, som pt. betyder at Fort Europa mødes med nogen nye problemer som følge af denne politik og de "halvåbne" grænser, hvilket b.la. betyder at en del østeuropæere bevæger sig ind over vores grænser i håb om at tjene penge på både lovlig og ulovlig vis. Det har både betydning for afgiverlandet, idet de mister arbejdskraft og for modtagerlandende, som skal kunne rumme disse mennesker og tilbyde dem ordentlige forhold.
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Men hvad er der egentligt at gøre? Ens umiddelbare gode intentioner kan jo let fortones i "en dråbe i havet" -retorikken, at det jo ikke nytter noget alligevel. Udover at støtte foreninger som eks. Amnesty, som b.la. kæmper for minoriteters rettigheder (også romaers) på tværs af landegrænser og vore egne fagforeninger, som slås for rettigheder til alle organiserede arbejdstagere, kan vi vel starte med at behandle vores egne minoriterer på ordentlig vis. Vi kan starte med at udvise almindelig medmenneskelighed og derfor ikke sende flygtninge retur til områder, som hverken af FN eller Irak selv betegnes som sikre. Vi kunne også forsøgsvis kæmpe for at minimere Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik - dvs. at du kan stemme anderledes. Du kan også vælge at engagere dig i eks. Dansk flygtningehjælp, som altid mangler frivillige, eller du kan, næste gang der står en indsamler på dit dørtrin, vælge at lægge den der 100 kr seddel i, som egentlig ellers skulle have været brugt på sushi.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svage, og dem der har brug for vores hjælp. I dagligdagen kan man ikke påvirke den danske flygtningepolitik, mere end der allerede nu forsøges på, men vi kan helt nede på mikroplanet starte med at tale ordentligt om og til hinanden. Også dem, der ikke lige umiddelbart ligner os. Det burde sgu ikke være så svært, og alligevel er der dagligt eksempler på at folk taler lort til hinanden og at almindelige dyder som respekt, anstændighed og høflighed tilsidesættes. Det sker både på folketingets talerstol og i medierne især, men skam også i hverdagen os almindelige mennesker imellem. (Og undskyld det laaange indlæg, men nu er det jo ikke kun mode der optager mig, og fordelen ved at blogge er jo at man kan skrive lige præcist, hvad man vil! Det betyder så for mit vedkommende, at I må bære over med mundlort om alt muligt, der ikke nødvendigvist relaterer sig til mode...)
Hørt hørt!
SvarSlet