Klikkede lige forbi Passions for fashions og så at Christina havde været forbi Offices webshop og fundet et par goodies frem til os. Og ja, må godtnok også erklære mig enig i, at de har oppet sig. Siden jeg så Rich Hippie i et par strappy wedges derfra, har jeg også holdt lidt øje med dem. Derudover er der også det engelske mærke Oasis, som også indimellem har noget godt. Det kan godt være, at vi alle sammen gerne vil have den samme slags sko lige nu med kilehæl og spænder/nitter, men hvor er det bare fedt, at der alligevel er så mange forskellige slags varianter at vælge imellem! Det er jo nærmest eksploderet med de her sko fra Weekday, Opening Ceremony, H&M, Vagabond osv. Der er noget for enhver pengepung! Største problem er så at vælge sig et par. Personligt vil jeg nok sige at the mother of all wedges må være ACNE, som laver så vilde sko at man nærmest skulle tro, at de var japanere (som også godt kan lide høje sko!?!) De er absolut de ypperligste - altså ACNE, men det er deres priser desværre også.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar