Lang tid siden at jeg har haft "rigtige" bukser på. Tilbage for en ca. 5 -7 år siden gik jeg KUN i baggy bukser, t-shirts og sneakers. Det gør jeg ikke længere, fordi jeg synes at jeg nemt kommer til at se for teenager-agtig ud, og de tider er jo ligesom forbi. J. kan stilmæssigt godt lide streetstilen til piger, men lever med, at jeg klæder mig efter min egen smag. Jeg ved f.eks fra et blik og en 1/2 kommentar at han virkelig ikke kan døje de her bukser (som godtnok er baggy, men ikke ligefrem street) men heldigvis er han høflig nok til at omgås mig og mine tøj-valg ud fra devisen om, at har man ikke noget pænt at sige, så siger man bare ikke noget. Jeg er omvendt heller ikke en af de piger, der hele tiden skal bekræftes af kæresten; "Ser min bag tyk ud i de her, skatter?" eller "Skal jeg vælge den blå eller den sorte kjole"? Der er jo alligevel ikke nogen rigtige svar for mændenes vedkommende, så hvorfor så spørge dem? Og i sådanne tilfælde kan man også bare se på dem hvordan de febrilsk bryder hjernen for at komme med det "rigtige" svar, hvis ellers ikke de får det der fuldstændigt blanke, fårede udtryk i øjnene som betyder, at det i virkeligheden ikke kunne rage dem mindre. Og de få gange, jeg har spurgt ham, om jeg skulle vælge det ene eller det andet, er jeg alligevel endt med at vælge præcist det modsatte af, hvad han pegede på... Gad vide, hvordan det ville være at have en kæreste, som var lige så modeinteresseret som en selv? Sjovt, tænker jeg, så kan man måske endda dele tøj og ihvertfald shoppe sammen, hvilket er noget jeg personligt ikke gider med min kæreste. Ikke fordi han står og tripper eller er træls, men bare fordi jeg jo VED, at han virkelig ikke går op i det, så synes næsten også det er spild af hans tid. Skal smutte nu, skal lige nå en svingom med støvsugeren før jeg skal hente børn.
Nice blog!:)
SvarSletTak for det og det samme til dig!
SvarSletTak:)
SvarSlet*G*, jeg kender det godt - min kæreste er heller ingen fashionista. Men jeg synes han er så irriterende, når han ikke fatter nogle af de ting jeg vælger at tage på. Eksempelvis vil jeg gerne have en buksedragt og hver gang jeg nævner det,så kan jeg nærmest se en sort sky over hans hoved :)
SvarSletHej Jasmina, ha tror min kæreste har det på samme måde, han synes vist at buksedragter minder lidt for meget om ungernes sparkedragter! Men noget andet er også, at jeg ikke tror at kvinder først og fremmest klæder sig på for mændenes skyld. Tror snarere de klæder sig på for at blive beundret af andre kvinder??
SvarSletTja.. jeg tror lidt det er både og for mig. Jeg tror, at når pigerne kigger på en og når de tydeligt måler ens outfit med blikket, der bare siger: "Du har noget spændende på", så tænker man fedt, der er nogen der forstår og anerkender min stil! Men jeg tror når mænd kigger på en, kan det både være godt og dårligt, fordi man ved godt, at de ikke kigger efter ens sans for mode, men deres blik er af en mere seksuel art. Men så længe det er mænd man synes selv er tiltrækkende, så er det også fint :)
SvarSletDu har fuldstændigt ret ift. de der mænd, og jeg har det på samme måde; gamle stoddere skal IKKE lure på mig, de unge sprøde må gerne (lidt), he he! Ift. piger og det med "elevatorblikket" er det sjoveste, når begge parter vender sig om, for at se, hvordan den anden ser ud bagfra. UPS, der blev man lige nuppet i at tjekke en anden ud og begge bliver sådan lidt flove. Jeg kan være ret genert, men ville virkelig ønske at jeg havde modet til oftere at sige til fremmede piger, at de har en fed stil, men det er ligesom noget man ikke gør? Man kan godt henkastet spørge, hvor kjolen er fra, men man går ikke bare hen til en man ikke kender og siger; hold da op, du er flot! Det ville personen ellers højst sandsynligt blive meget glad for, så det burde man gøre oftere!
SvarSlet