Et hurtigt billede af dagens kluns, før dagen ellers står på læsning, læsning og læsning. I øvrigt synes jeg at projektopgaver er en bitch, glæder mig næsten til at jeg en dag står og får at vide at "nu skal du løse denne her opgave, værsgo!" - dejligt konkret, lige til at gå til og man skal ikke selv være "kreativ"... Men havde jeg sådan en jobfunktion ville jeg sikkert finde det enormt kedeligt og derfor brokke mig over det, noget skal jeg jo nok finde på! Men altså, jeg synes bare at det er så enooormt tidskrævende at skulle lave projekt, selv indhente empiri og gaaab, det keder mig allerede lidt. Og samtidigt stresser jeg indvendig over at skulle skrive to relativt store opgaver i to forskellige fag til aflevering lige efter nytår, hvilket får mig til at tænke på, at det sgu da snart er jul!
Hvert år begynder jeg allerede nu at samle små ting sammen til drengenes pakkekalender. Selv er jeg ikke sådan specielt juleglad, men det er børnenes fest og selvom jeg ikke er helt sikker på om den store stadig tror på nissen, ja så skal de altså stadig have pakkekalender fra nissen. Jeg kommer til at tænke på, hvor længe det egentlig er ok at lyve for sine børn? Jeg mener, det er det vel som udgangspunkt aldrig - BORTSET fra alle de der små hvide løgne som alle os voksne tyer til i håbet om at skåne vores unger for virkelighedens ubarmhjertige sandheder. Jeg lyver lystigt om både tandfeer, nisser, påskeharen og julemanden, men tror måske, at det er tid til at afsløre sådanne løgnagtigheder overfor den ældste. Altså, hvis han selv spørger vel at mærke, ellers er der vel ingen grund til at løfte sløret for noget af det... Synes at det er en del af et børneunivers, og jeg frygter lidt den dag, hvor han kommer hjem og fortæller mig, at han altså ikke længere tror på hverken nisser, tandfeer etc. etc. Jeg har dog fortalt ham så meget om nisser, at han nu godt ved at de ihvertfald i gamle dage, faktisk var nogen små nasty svin, som gjorde mælken sur og drillede menneskene, hvis de ikke fik deres grød. Godt, at de er blevet langt mere civiliserede med tiden, og nu bare nøjes med lidt dril i ny og næ i december måned, det andet ville jo ikke være til at holde ud, ha ha!
Underligt nok lyver jeg ikke om Gud og naturvidenskaben. Gud findes ikke i mit univers, men det gør påskeharen åbenbart????? Når min dreng spørger mig, om jeg tror på Gud, plejer jeg at svare et eller andet volapyk om at "nej, jeg tror ikke på Gud som sådan en langskægget herre, der sidder oppe i himlen og holder udkig, men biblen indeholder mange gode historier, moraler osv. blah blah blah... Og jeg tror på mennesker, næstekærlighed og"... mere blah blah blah...Selv siger han, at han tror på Gud, og det skal han bestemt have lov til. Læste engang en kronik af en psykolog, som havde en tese om, at de fleste børn er religiøst betingede helt fra starten af. Et helt lille barn forestiller sig ofte at det er omnipotent, at det kan få alting til at ske, at det er omdrejningspunktet for alting, og at hele verden er fantastisk! Lidt senere iagttager det, hvordan det er forældrene, der gør fantastiske ting, for senere at opdage at forældrene ikke er fejlfrie, og at de heller ikke kan få alting til at ske. Der må derfor være "overnaturlige" kræfter i spil, ergo må det være Gud, der har skabt det hele og får tingene til at ske! Et rationale, der jo ikke ligger så frygteligt langt fra de der kreationister, der afviser Darwin ud fra det argument, at alle disse jordiske forunderligheder er skabt på så kreativ og forbunden en vis, at der derfor må være en guddommelig kraft bag... En form for guddommelig ingeniør, der lige har sat det hele sammen... Hvordan endte jeg egentlig her? Det startede med en gang "dagens", nå men sådan går det altid, når jeg sidder og bare skriver "lige ud af hovedet"...
Hvad med dig? Tror du på Gud? Eller påskeharen?
Jeg har den samme Tee fra H&M. Jeg troede virkeligt ikke at T-shirts var mig indtil jeg fik købt den :)
SvarSletJeg synes dit indlæg by the way er ret sjov. Jeg tror hellere ikke på Gud, men jeg troede på det da jeg var barn, og det tror jeg var lidt fordi mine forældre også troede. Jeg tror egentlig Gud er et behov for mennesker, ligesom autoriteterne er et behov for os. Jeg tror lidt, at der altid skal være noget 'Andet', som vi kan stille op mod vores eget eksistens, for at kunne holde den ud og ikke føle sig overladt til os selv.
Jeg har BR i litteraturvidensskab, og en af de første ting vi lærte var, at mennesker altid leder efter mening. Således tror jeg, at vi også forstiller os, at der må være noget bagved denne virkelighed, som vi kender den. Så selvom jeg ikke tror på Gud, så vil jeg sige, at jeg tror ikke at jeg helt kan gøre mig fri fra alligevel, at tro på et eller andet eller lede efter en slags mening. Jeg har ikke nogle børn selv, men jeg forestiller mig jeg vil være ret ærlig hvis de spurgte om julemanden eksisterer, for hvis de stiller det spørgsmål, så er de nok også gamle nok til at vide, at det gør han nok kun som et symbol, så ja på en eller anden måde kan man godt sige, at han eksisterer.
sorry det var BA i litteratur, det gik lidt stærkt :)
SvarSletJa, den er bare skøn og økologisk oven i købet!
SvarSletTusind tak for dit fine svar, jeg er enig i alt, hvad du siger! Selvfølgelig skal vi mennesker søge en retning, et mål, en mening, hvad er der ellers tilbage? Jeg troede egentlig længe at jeg var ateist, men er i løbet af årene blevet mere overbevidst om at jeg snarere er agnostiker. Jeg ville jo være en arrogant stodder, hvis jeg sådan på forhånd kan afvise eksistensen af alt guddommeligt, åndeligt, spirituelt eller hvad man nu foretrækker at kalde det! Såfremt der findes noget "andet" en kraft af en eller anden art, tror jeg ikke på at vi med vores, når alt kommer til alt, begrænsede tankevirksomhed vil kunne fatte, forstå eller begrebsliggøre sådan et fænomen. Så nej, som jeg skrev tror jeg ikke på biblens version af en Gud, men jeg håber sgu alligevel at der er et eller andet på en eller anden vis! Da jeg var lille, bad jeg tit til Gud, du ved, beskedne ønsker såsom at jeg helt vildt gerne ville have lov at gå til ridning. Jeg indgik også tit aftaler med Gud. Hvis jeg nu opfører mig pænt i en uge, så vil ham der den udkårne i klassen snart spørge om vi skal være kærester...He he... Og jeg troede faktisk at det virkede! Og så har du bare helt ret i at tingene sagtens kan siges at "eksistere" uden egentlig at eksistere i den reale verden. Jeg er personligt ret inspireret af socialkonstruktivismen, som netop b.la. beskæftiger sig med italesættelsen og begrebsliggørelsen af fænomener, som kort og godt i sin radikale form kan siges at eksistere i det øjeblik, man tillægger det en betydning.
Ergo findes påskeharen!