søndag

Mit månedlige fashion-fix!

Efter stærk inspiration fra Beam - har jeg lige smidt lidt smagsprøver på månedens Cover-blad. Kvaliteten af billederne er ikke den allerbedste, da det gik superhurtigt, men det kan give en idé om hvad bladet indeholder. Bladet har denne gang litteratur og forfatterskaber som centrum og indeholder ud over de sædvanlige modesider b.la. artikler om bøger man skal læse, før man dør, historiens største forfatterpar (eks. Jean Paul Sartre og Simone de Beauvoir), hvad folk har i deres reol, samt moodboards inspireret af Suzanne Brøgger og Karen Blixen.
Photobucket
STRIBER - de holder sgu altid!Og tjek lige forsidemodellens totalt lækre transparente skjorte med dyreprint og den overdrevent dekadente halskæde. Nå ja, og brede øjenbryn - elsker det!
Photobucket
Okay, så rock-chick looket er absolut ikke dødt men det forekommer mig, efter at have læst månedens cover samt gloet på Stephanie fra Anywho, at vi ser ud til at bevæge os mod et mere glamourøst og mindre råt/rocket udtryk. Læderleggins er vist efterhånden en nyklassiker, men i stedet for at kombinere disse med mere læder, band t-shirts, nitter og frynser skaber det et helt andet udtryk, hvis man kombinerer et par læderleggins med mere eksklusive materialer som blonder, velour og klunker som øreringe og som fine detaljer på tøjet...Jeg personligt synes at det ser vildt lækkert ud, og det er som skabt til en mørk vinter, hvor tunge eksklusive materialer altid forekommer ganske mere oplagt end på andre årstider. Derudover glæder jeg mig over at se, at brændt orange og andre røde nuancer er på vej tilbage i modebilledet. Det vil være en kærkommen forandring fra det meget sorte, hvide og grå der har domineret min egen garderobe det sidste års tid.
Photobucket
Der er ikke så meget at sige - dyreprint holder stadig, så hold du hellere godt fast i alle dine tørklæder, sko, leggins, trøjer mv. med printet. Det gør jeg ihvertfald!
Photobucket
Blonder er efter min mening lige så klassiske som dyreprint. Dvs. at de dukker op igen og igen med jævne mellemrum - sorte, hvide eller begge farver på èn gang. Jeg har vel egentlig ikke rigtigt noget med blonder i garderoben bortset fra leggins og strømpebukser, men drømmer om den der helt perfekte lyse blondekjole eller den efterhånden legendariske LDB fra Whyred med blonder - nøj nøj den er bare stadig for lækker!

Photobucket
Jeg har efterhånden begrænset min månedlige bladkonsumering til Cover, Costume og Eurowoman, da jeg klart synes bedst om disse tre blade. Det lyder måske stadig overdrevent, men er faktisk en nedskæring efter ellers at have købt nærmest alle kvindemagasiner i landet på månedsbasis. En hel del danske magasiner forekommer mig dog efterhånden enten at ramme udenfor min aldersgruppe, eller også er jeg bare efterhånden ved at kaste op over overskrifter såsom "hvordan du tilfredsstiller din mand på 100 måder".... Synes desværre, der er alt for mange danske kvindeblade (ingen navne nævnt, ingen glemt) som mere eller mindre taler lidt ned til os i et Bridget Jones-agtigt tonefald, hvor udgangspunkt er, at vi kvinder altid er sådan nogen lidt ubehjælpsomme, forvirrede væsener, som altid har en selvhjælps-bog i nærheden, og hvis liv i høj grad er centreret omkring hvordan vi bliver bedre kærester, veninder, medarbejdere osv. osv. Selvom det selvfølgelig også er reelt nok med kvinde til kvinde-råd, synes jeg desværre, at det nogen gange taler kvindekønnet ned, og er man snart 30 år som undertegnede her, nytter det sgu ikke at blive ved med at rende rundt som en hovedløs høne (også selvom det er det jeg egentlig gør 90% af tiden...Ahemm...)


Jeg har været abonnement på Costume i en evighed, men har nu også købt abonnement på Cover og Eurowoman, da jeg alligevel køber dem hver måned, og idet jeg blev ret fristet af de forskellige tilbud, de har lige nu til nye abonnementer. Køber man f.eks 6 eksemplarer af Cover kan man oveni købet få 90`er bogen af Ditte Giese (værdi af 299,-), som jeg tidligere har omtalt, altsammen kun til en rørende pris af 199,- + porto for gaven. Se mere på Cover.dk. Jeg har desuden skrevet mig op til et abonnement på Eurowoman (se mere på bladgaven.dk) hvor man får Esteé Lauders Advanced night repair synchronized recovery complex (hold da fast - prøv lige at sig det i en brandert...) samt 4 blade for kun 199 kr. Det synes jeg er et ret godt tilbud, eftersom den lille flaske i sig selv med små beskedne 50 ml faktisk står i 569,- ude i butikkerne. Derudover er man jo også ved at være lidt af en gammel heks, så derfor ville det jo nok ikke ligefrem skade med denne forbedrede udgave af en skønheds-klassiker, som de selv beskriver som et vidunderserum (ja, ja lad os nu se...)Så nu kommer jeg til at sidde der med forhåbentlig ganske stram hud, mens jeg mindes de gode gamle 90`ere, hvor min hud stadig var stram og sprød på naturlig vis.... Det bliver en god vinter...

4 kommentarer:

  1. Jubii. Lækkert at se lidt fra Cover. Så mangler jeg bare, at du gør det samme med Eurowoman - det har jeg nemlig ikke selv abo. på, men nogle gange bukker jeg under og køber det i kiosken. (=dyrt!!).
    Altid dejligt med lidt inspiration. Håber du bliver ved med at vise et par sider fra bladene.

    SvarSlet
  2. Også selvom det var skodbilleder?? Ja, det er mega dyrt med de magasiner også derfor jeg næsten er helt stolt over at jeg kan "begrænse" mig til 3 danske magasiner. Tør slet ikke købe de udenlandske, for hvad hvis jeg blev hooked på dem også!

    SvarSlet
  3. Hahahaa... elsker de sidste 3 linier: "Så nu kommer jeg til at sidde der med forhåbentlig ganske stram hud, mens jeg mindes de gode gamle 90`ere, hvor min hud stadig var stram og sprød på naturlig vis.... Det bliver en god vinter..."

    -er btw også sprunget på Esteé Lauder tilbuddet - man er vil en gammel heks... - og lige nu sidder jeg og overvejer Cover meets Ditte Giese. Man skulle da være et skarn, hvis man ikke liiige ku nuppe det med i farten! ;o)

    SvarSlet
  4. Præcist, og hvis ellers man overlever den her eksamensperiode, så er det da garanteret fornøjelig læsning - både med og uden stram hud, he he:-D

    SvarSlet