I dag var foreløbigt sidste dag på feriejobbet. Lidt trist, da det er nogen rigtig søde mennesker jeg arbejder med. Tager måske nogle dage igen i august, så der er lidt ekstra til bøger mv. til semesterstart september. Halskæden jeg har på, er den jeg købte fra Trendsales. (se tidligere indlæg). Desværre et lidt skuffende køb, idet det midterste led var knust ved ankomsten og idet sælger ikke svarede på min mail. Sådan er det jo - trendsales kan være lidt et sats, men stadigvæk ærgerligt, når skaden kunne have været undgået, hvis bare sælger havde ofret en boblekuvert. (Den var pakket i et viskestykke og en alm. kuvert...). Jeg har dog ordnet halskæden ved simpelthen at fjerne det midterste led, og på den måde kan den stadig bruges. Den er dog ikke helt så fed, som den kunne have været, men omvendt ikke fuldstændigt spildte penge....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar