http://www.youtube.com/watch?v=7AsId-qVIb4
Husker I denne her?
Modebladene beretter hyppigt om det nye fushions-begreb "Glunge" (= grunge + glamour)og blogverdenen hyper i disse dage igen Dr. Martens støvlen. Jeg selv, er lige akkurat ung/gammel nok til at have været ægte fuldblods teenagefan af Kurt Cobain og dermed også med på den første omgang af de føromtalte støvler, skovmandsskjorter og iturevne jeans kombineret med en ordentlig portion rebelsk, pubertært weltsmertz, som jeg kunne udøve i mit ungdomsoprør i det mørke jylland. Det forblev dog for mit vedkommende på det rent visuelle plan. Jeg blev vist aldrig helt så rebelsk, som jeg gerne ville. Konform og magelig blev jeg sgu også hen af vejen. Og Kurt Cobain døde jo også alligevel. Musikalsk var det dog en stor og vigtig periode for mit vedkommende, og af indflydelseskilder tænker jeg selvfølgelig først og fremmest Nirvana, Pearl Jam, Soundgarden og Beck. Et band som The Breeders kunne dog bestemt også sparke en fest i gang på daværende tidspunkt. "Cannonball" er en af mine "glemte sange", som faktisk i mange år var forsvundet fuldstændigt ud af min (musik)bevidsthed for lige pludselig at poppe op igen. Den er god at skråle med på!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar