Jeg er sulten!

(Credit: Livingdoll)

Jeg har tidligere været en som har kunnet æde derudad, uden at det satte sig nogen som helst steder. Efter at have født et par børn og være blevet lidt ældre, er det ikke helt tilfældet længere. Derudover har jeg også beskåret min ulækre vane; rygning i voldsom grad, hvilket heller ikke ligefrem speeder forbrændingen op . Jeg har ikke ejet en vægt i mange år. Synes det er unødvendigt. Det er kun tal, man kan banke sig selv oven i hovedet med, og jeg tror at man kan risikere at blive ret så fokuseret på det. I stedet for kan jeg tydeligt mærke på mit tøj, når det er at jeg har haft en periode med for meget god mad og for lidt bevægelse, og så må man jo bare skære lidt af det usunde væk i en periode eller tage lidt mindre portioner. Har aldrig nogensinde været på kur. Er ikke rigtigt til slankekure, ved så også godt, at jeg har været heldig, idet det aldrig helt har været nødvendigt. Jeg er dog ret sikker på, at det for mange kan være en løsning, især som motivation til at skulle smide en hel masse kilo, idet man vel i starten kan se konkrete resultater som følge af en diæt/motionsprogram. Synes bare tit at man hører, at folk efter en kur ofte falder tilbage i det samme spisemønster som før, og nogle ender med at tage kiloene plus lidt mere på igen. Så det må jo være vanvittigt psykisk hårdt at risikere at lide nederlag på den måde...For en som mig med en "normal" vægt, som svinger ca. +/- 3 kg, handler det nok mere om at vedligeholde en bare nogenlunde sund livsstil. Desuden er jeg arg modstander af mange af de her lyn-slankekure, hvor ideologien bag ofte får mad til at fremstå som en form for "synd". Jeg spiser generelt meget sundt med god, hjemmelavet mad hver dag, men spiser så til gengæld også alt; hvede, kød, mælk, sukker, ost mv. I perioder desværre lidt for meget af alt det gode, men jeg gør det, fordi det giver mig en form for livskvalitet at spise! Jeg elsker mad, og det må aldrig være en synd at spise noget godt. Mad skal være en nydelse, og jeg hader virkelig, når (ofte tynde) piger siger, at nu har de syndet igen, fordi de har spist en chokolademuffin. Intet galt med en muffin. Det er nok ikke en muffin i ny og næ, der gør folk tykke, det er vel snarere en blanding af gener og ofte årelang usund livsstil. Ingen bliver tykke af en muffin, så shut it, please! Jeg ville dog ønske, at jeg kunne være lidt fransk i min måde at spise på - dvs. at man ikke fornægter sig selv noget som helst, men at man tilgengæld heller ikke går helt amok i et mad-orgie! Jeg ønsker tit at portionerne rundt omkring på restauranter kunne være bare lige en anelse mindre. Man er altid så forædt, når man har været ude at spise, og mange restauranter synes at vægte kvantitet fremfor kvalitet, hvilket er rigtigt ærgerligt. Apropos restauranter og at forspise sig, så kommer jeg lige til at tænke på en god restaurant; KJ Minh i Århus C, som laver sindssygt god og frisk vietnamesisk mad til rimelige priser. Deres portioner er lige tilpasse, og lige som når man spiser sushi, har man en god fornemmelse i maven, når man går derfra. Man er mæt, men ikke forædt. Al den her snak om mad, gør mig drønsulten, så jeg vil løbe ud og angribe køleskabet. Later!