
"De fire istider" på Frederiks allé fortjener næsten et indlæg helt for sig selv, da jeg synes, at det er et af de rigtig gode små steder i byen. Jeg glemte selvfølgelig at tage et billede af, hvad jeg spiste derinde, men vi køber som regel en af deres lune sandwiches til 45 kr. De har f.eks en sindssygt god en med paprikapølse, artiskok tapenade, pesto, rucola, tomat, mandler og uhm alt muligt andet godt - og så kan man jo slutte af med noget af deres hjemmelavede is, som så vidt jeg husker, bestemt ikke kun er fedtfattig... Der er ihvertfald masser af smag i det! Stedet er ret lille, så i virkeligheden er det et af de steder, som man faktisk helst ville holde helt for sig selv (for så er der altid plads...he he!). Jeg er dog så glad for stedet, at jeg synes at det fortjener at blive nævnt og fremhævet, fremfor de mange, utroligt ensartede caféer, der ligger linet op langs åen i Århus midtby. Du finder "De 4 istider" på Frederiks allé, og sammenlignet med den cafémad som ellers serveres på førnævnte caféer, er det her altså bare lige en tand bedre! Derudover er 45 kr for en lun sandwich også lige til at klare på et SU-budget.

Ingen kommentarer:
Send en kommentar