tirsdag
Luksus/budget
Det vælter hele tiden frem med nye kopier af catwalkens mest hypede sko.
Så kan man så diskutere i en uendelighed, om man synes det er okay eller ej, om det udvander luksusbegrebet, hvad man selv vil vælge osv. osv. Det vil jeg egentlig slet ikke tage stilling til (for en gangs skyld). Jeg vil i stedet for nøjes med at gentage, at jeg personligt er glad for at der laves mere prisvenlige alternativer til alle os, der ikke lige har kassen, for hvorfor skal en fed style kun være forbeholdt bestemte folk fra bestemte samfundsklasser? (eller dem som vil og kan leve af havregrød i et par måneder...) Og hvem er egentlig mest til grin? Dem, der gladeligt kaster mere end 10.000 kr efter et par Balmain støvler eller dem, der kopierer de riges smag og erhverver sig noget lignende for en tiendedel af prisen?? Så kom jeg alligevel til at smide et par ord, selvom jeg ikke ville. Det er altså svært at lade være, sorry.... Nå, tilbage til støvlerne. At kalde de her kopier (som du ser til højre, skulle du være i tvivl) for budgetkøb, er nok mere end at stramme den, men de er ihvertfald tilgængelige for en meget, meget lavere pris end originalerne.
De øverste Balmain-inspirerede støvler, Adriane Zipper Suede Booties fra Pour la victoire, fås for 1.671,-
De nederste Isabel Marant kopier, Halle Studded Buckle Booties fra Rosegold fås for 1.516,-
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar