fredag

Mink pink - back on track...



Min store dreng på 7 år og jeg selv har ligget brak i vores senge de sidste 2 dage og haft det superdårligt. J. og den mindste banan har indtil videre haft det fint. Ved ikke om det var "svineren" eller hvad det var, det er vel egentlig også lidt underordnet, vi har ihvertfald været dårlige og jeg især har haft vældigt ondt af mig selv, fordi det eneste jeg nærmest kunne ligge og tænke på var, at jeg kom yderligere bagud med opgaverne, og at jeg desuden ikke kom ind og se "New moon" i dag som ellers planlagt. Nå, det må blive på DVD på et andet tidspunkt. Sidder nu og får læst en smule, selvom mit hovede stadig værker og gør knuder og fandt da selvfølgelig også lige nogle nye favoritter hos ASOS. Jeg har aldrig hørt om mærket "Mink Pink" før, men synes at de laver nogen fine ting som netop formår at balancere det feminine og rå. En balance og kombination, som jeg tidligere har fablet om som noget, jeg rigtig godt kan lide. Det er selvfølgelig stylingen af de enkelte stykker tøj der gør det meste, men de der cut outs og "løse" skuldre gør det også lige en anelse mere frækt end normalt er, uden at det dog bliver vulgært eller tacky. Og så har tøjet noget vintage-agtigt over sig - jeg kommer til at tænke på Nasty gal vintage butikken - det ligner noget, de kunne have gravet frem.... Ved dog ikke ligefrem om den der maxi-kjole længde er noget for mig - der har jeg jo altså også været i mine fordums teenage-tider, og jeg er ret sikker på, at det ikke gjorde noget specielt godt for min figur dengang, hvilket så heller ikke ville være tilfældet nu 10 år efter... Men teamet op med et par grove støvler ser det nu ganske fint ud her...
I må allesammen have en rigtig god weekend! Jeg skal læse og skrive denne her weekend og får derfor meget lidt tid til at blogge.

2 kommentarer:

  1. Uhh især den første top lider jeg!

    Håber du er ved at være på højkant igen, rigtig ærgeligt du ikke kunne komme med, jeg hyggede mig i eget og Roberts selskab. Det var en vildt underlig teen-tøs i biffen der spurgte alle (vi var vel kun en 8-10 stykker) om de havde læst bogen, inklusiv et ældre venindepar i pensionsalderen der af uvisse grunde havde forvildet sig ind til filmen. Til hendes store fortrydelse var der ingen af os der var "fan" (hendes ord) af bøgerne, men hun var så ufrivillig komisk i sin iver efter at diskutere bøgerne at vi andre fik os et godt grin :-D

    SvarSlet
  2. Ha, ha hvor skægt mand! Det lyder ellers sjovt, pis at jeg gik glip af det! Jeg har jo heller ikke læst bøgerne - og J. mobbede mig med at hans 5. klasse ellers synes at den er for fed - men jeg er ligeglad med bøgerne, jeg vil bare se Bella og Edward getting it on...:-D

    Sjovt, at der var et ældre venindepar derinde - men hey, det er jo bare en selv om 30 år... Synes de at den var god, hi hi??? Jeg er ved at være på højkant igen, men nu er der bare meget af det forsømte der skal indhentes, suk... Forresten tager jeg måske til Weekday åbning d. 28. Hvis ikke du har for mange tømmermænd, kunne vi da følges ad...


    Hilsen Charlotte (der ikke lige er logget ind...)

    SvarSlet