torsdag

Seneste (u)fornuftige køb


Har decideret high street abstinenser - gud, hvor er det hårdt at sidde og se på alle andres køb rundt omkring på bloggene, mens man selv sidder både fysisk og mental (fod)lænket sammen med computeren.... Savner især at få den ugentlige dosis af H&M og Zara - vil også have den der blondeskjorte, øv at jeg ikke har tid til at kigge efter den... Selvfølgelig sparer man jo umiddelbart en masse penge på den her måde, men så er det jo lige at man alligevel kommer til at lure rundt omkring på de forskellige webshops, for til sidst at give efter og hive dankortet frem...

Det skete for mig i går, hvor jeg pludselig fik den geniale idé at købe mig et par Converse. Også selvom det ikke lige er årstid til dem - duh! Ok, det skal dog tilføjes at så impulsivt var det nu heller ikke, da jeg tidligere har omtalt lige præcis den her model på bloggen. Er vild med den lille kilehæl og det lidt lettere udtryk som denne model har. Til gengæld er pungen nu absolut TØMT, og jeg glæder mig til at der igen kommer lidt penge ind til den 1. for så skal der nemlig købes julegaver, hvilket jeg elsker - hvis ellers jeg kan ramme butikkerne på et tidspunkt, hvor det ikke er for hektisk. (Og julegaver skal der saftsuseme være tid til at købe - opgaver eller ej!)

Er I gået igang med juleindkøb, gaver, kalendere, bagning osv. osv???

3 kommentarer:

  1. Ingen forberedelser til julesjov endnu.
    I morgen står den på Monki/Weekdayhalløj = tøjkrise. Tsk.
    Håber det går godt med opgaverne - og så kan du jo se frem til udsalg i januar, nu hvor du sparer! (Det er i hvert fald det, jeg bilder mig selv ind, at jeg gør....selvom jeg har shoppet lidt også...)
    Ha´det.

    SvarSlet
  2. Åh ja, skal du afsted i morgen? Sammen med hvem? Jeg havde også fået tiltusket mig indgang, men jeg har fødselsdag, så jeg vil egentlig hellere være sammen med familien - boring, I know, men ved sgu heller ikke hvor opsat jeg er på party. Jeg er lidt slap for tiden + nu har jeg ikke flere penge!!! Hvis man havde kunnet shoppe i morgen aften, var jeg dog kommet - bare lige for et kig.... Ift. opgaverne går det da fremad... langsomt... Jeg går ALDRIG på udsalg, får det lidt som et jaget dyr, så det bliver allerhøjst på nettet at jeg jagter udsalgsfund:-D

    I lige måde - vi må altså lige ses - måske i starten af det nye år - der er jeg ihvertfald færdig med opgaver....??

    SvarSlet
  3. Ja, jeg slæber manden med. Det bliver hyggeligt. Har lyttet til det band, der kommer. Det lyder helt okay i mine ører. Men ja, man kan jo ikke købe noget der i morgen - først lørdag. Venter nok lige med at shoppe der, til hypen går væk, hvis den nogensinde gør det?

    Og til lykke på forhånd! Glæder mig til at se gaver - og ja, vi må jo snart ses irl - måske en dag, jeg alligevel tager på udsalg! Hæhæ.

    SvarSlet