mandag

Tro, håb og kærlighed

Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
Photobucket
(Jakob Holdt)
Vi havde en rigtig god dag i lørdags, hvor vi var en tur på AROS (minus børn) for at se Jakob Holdt udstillingen "Tro, håb og kærlighed". Jeg nærer utrolig stor beundring for Holdt - som fotograf, der med et nærmest etnografisk blik bevæger sig dybt ned i nogle sociale lag, som for langt de fleste af os er ganske fremmede - og ikke mindst som menneske, idet han på forbilledagtig vis har formået at bevare tilliden til og troen på det gode i sine medmennesker uanset hudfarve, socialt og politisk tilhørsforhold og uagtet de krænkelser, som han selv har mødt på sin rejse gennem USA. Han besidder en form for uskyld, som vel er sjælden for de fleste voksne mennesker og en tro på, at mennesket grundlæggende er godt, men at det kan udsættes for så ekstreme omstændigheder, at det griber til handlinger, som af de fleste betragtes som onde og ganske uforståelige. På udstillingen kan man få udleveret en lille pampflet som med Holdts egne ord fortæller om de forskellige portrætterede mennesker som derigennem tildeles en historie, et liv og en skæbne. Det er ikke bare fremmede og tilfældige mennesker, han har fotograferet på sin vej. Det er mennesker, som han ofte har haft en relation til og hvor han har boet i deres hjem, sovet i deres senge og delt deres liv med dem for en stund. Som bekendt er de flestes tolerance og empati ofte højere, jo mere man kender til de nærmere omstændigheder, og i dette tilfælde får selv Ku Klux Klan som ellers ofte positioneres som manifestationen af menneskelig ondsskab, et menneskeligt udtryk. Som han siger om den lille pige, der er svøbt i sydstaternes Rebel-flag, så er hun ikke svøbt i had, hun er svøbt i kærlighed og ømhed som enhver anden lille pige, der modtager omsorg fra sine forældre. Det er bestemt værd at bruge en time eller to på udstillingen, uanset om man så er Holdt-fan eller ej. Om man så finder billederne smukke eller grimme er sådan set lige meget, bare man ikke finder dem ligegyldige.

Efter at have set udstillingen, slæbte min historie-lærer-kæreste mig med ovenpå til en anden udstilling om de danske guldalder-malere og da vi til sidste blev smidt ud (museet lukkede) slæbte jeg så til gengæld ham med på Chili Hot Pot, som jeg med stor fornøjelse har besøgt en gang før. Udefra ser det ikke ud af noget og indretningen er som den slags restauranter er flest, men den er virkelig et besøg værd! Hot potten er en gryde med en særlig krydret suppe, som man så ved bordet tilbereder sit kød, nudler og grøntsager i. Det lyder omstændigt, at man selv skal sidde og nørkle med det, men efter nogle gange bliver man hurtigt ferm til at styre gryden selv. Ellers er personalet utroligt søde til at hjælpe. En gang hot pot inkl. buffet med b.la. rigtig lækker og frisk sushi koster 148 kr pr. person. Fair pris, især niveauet (frisk sushi, friske grøntsager, frisk indbagt fisk...) taget i betragtning, som lige er en tand bedre end de andre asiatiske steder i midtbyen. Og så er deres dips med soya og jordnødder bare til at dø over! UHM! Bagefter tog vi hjem og holdt serie-aften med "That 70´s show" og "Californication". Noget nær en perfekt kæreste-dag.

5 kommentarer:

  1. Det lyder sørme som en hyggelig dag! Og Chili Hot Pot må da lige prøves!

    Jeg synes også Jacob Holdts billeder samt historierne bag er rigtig fantastiske, og ja, han har på en måde en slags voksen uskyld, som jeg ikke rigtig tror jeg har set hos andre voksne mennesker. Jeg har set et par dokumentarer med ham, været til et fordrag af ham og så har jeg også bogen "Amerikanske billeder". Jeg synes til tider hans tro på det grundlæggende gode i alle mennesker er lidt naiv, selvom det er en utrolig flot og dejlig tanke. Nogen gange ville jeg ønske, at jeg selv kunne tænke sådan.

    SvarSlet
  2. Jamen, jeg er enig, man kan sagtens se det som en form for naivitet, men han er jo omvendt ikke blind for den ulighed, den racisme og den lidelse som han netop skildrer med sine billeder, så helt naiv er han nok ikke, så ville den lidelse nok ikke komme til udtryk.

    Jeg synes bare at det er ret fantastisk, hvordan han formår at få alle de her mennesker til at åbne sig op for ham - at lade ham fotografere dem og komme helt tæt på - og det havde nok ikke kunnet lade sig gøre, hvis ikke han havde haft den utroligt åbne og kærlige tilgang. Hans "ja"-filosofi - at han vil sige "ja" til det hele er vel netop det der gør, at han får mulighed for at komme tæt på de her mennesker, i modsætning til alle os andre, som siger "nej" hver gang noget bliver for grimt, for voldsomt eller for farligt. Jeg ville bestemt også ønske, at jeg bare en gang imellem kunne lægge mine egne fordomme og frygt lidt til side og være lidt mere åben ligesom ham. Og på den måde mener jeg også at vi alle kan lære lidt af ham - naiv eller ej.

    SvarSlet
  3. Hov ja, og tag endelig på CHILI HOT POT, det er superhyggeligt, hvis man har god tid til at spise ;)

    SvarSlet
  4. Yumm, I recognize that last picture...I need to get back there soon!!

    SvarSlet
  5. You should def. do that! The food is just great:)

    SvarSlet