Var der nogen der sagde mafiametoder??

Læste fornyligt en lidt skræmmende artikel i Forbrugerrådets medlemsblad "Tænk" som involverede Gucci, to danske yngre kvinder og et Københavnsk advokatfirma. De to veninder havde købt 2 tasker og 2 punge på webshoppen GucciEshop.com i den tro at varerne var ægte. De betalte ca. 4.000 kr og ventede derefter spændt på at modtage taskerne og pungene. Da der var gået nogle uger, undrede de sig over stadig ikke at have modtaget noget, hvorfor de kontaktede webshoppen, der oplyste at varerne skam var på vej fra Minhang - nærmere betegnet Kina, hvilket kom noget bag på dem, da dette ikke fremgik af webshoppen. Så ville de aldrig have købt varerne.

Få dage senere modtager de et brev fra Skattecenteret KBH om at varerne er tilbageholdt og at Gucci er underrettet om sagen. Guccis folk undersøger efterfølgende varerne og konstaterer at de er falske, hvorefter modefirmaets advokater sender et brev til de to kvinder om straks at betale "en samlet kontant erstatning på 25.000 kr" fordi de har forsøgt at købe "produktefterligninger" af det kendte mærke. Advokatfirmaet skriver endvidere at "indførsel og forhandling af sådanne efterligninger krænker vores klients varemærke - og designrettigheder og er ikke lovlig". Brevet gør desuden klart, at såfremt kvinderne betaler inden få dage og skriver under på at varerne kan destrueres, slipper de for en retssag samt yderlige omkostninger. Hvad er problemet i dette? For det første  "burde" veninderne måske have vidst at man ikke kan købe ægte Gucci-tasker og punge for 4.000 kr, så måske var de alt naive. På den anden side fremgår det intetsteds af webshoppen at varerne ikke er ægte. Tværtimod fremhæver webshoppen at taskerne er "genuine", så egentlig kan man vel ikke fortænke pigerne i at være naive? (Jeg har valgt IKKE at linke til webshoppen, som fortsat eksisterer, da jeg ikke vil støtte op om den på nogen måder...)

Problemet er dog det forhold, at for at krænke den danske varemærkelov skal man have indført varerne i erhvervsmæssig øjemed, hvilket jo ikke var tilfældet her.  Pigernes indførsel af taskerne og pungene var dermed ikke ulovlig, da det jo var til privat brug. Flere jura-kyndige bedyrer da også, at en sag om to punge og tasker til 4.000 kr formentlig aldrig ville havne i en retssag, da Gucci ville have vældigt svært ved at løfte bevisbyrden og bevise at pigerne havde købt taskerne mhp. videresalg. Man kan jo derfor kun gisne om, hvorvidt "truslen" om at betale en 25.000 krs erstatning indenfor få dage, har at gøre med, at Gucci godt ved, at de ikke ville kunne vinde en sådan sag i retten, og at de derfor lige så godt kan forsøge sig med kravet - for går den, så går den jo! Gucci har endvidere ikke lov til at kræve varerne destrueret - uægte eller ej, da taskerne/pungene rent faktisk er pigernes retmæssige ejendom. Det vidste pigerne ikke i første omgang, hvorfor de gav tilladelse til at lade varerne destruere. Derudover kunne de heller ikke få pengene retur fra banken, der dækkede sig ind under en klausul om, at folks krav på erstatning på tab ved handel på internettet ikke gælder i tilfælde, hvor varen er blevet stoppet i tolden, fordi den ikke lovligt kan indføres i landet. Og her begynder det jo så at blive endnu mere parodisk, for varerne var jo netop ikke ulovligt indført! Uanset hvor dårlig stil man så synes det er at købe kopi-varer, så er det IKKE ulovligt, når blot man ikke indfører dem mhp. videresalg. Banken mente dog, at idet SKAT jo havde tilbageholdt varerne, så måtte dette jo betyde, at der var tale om ulovlig indførsel... SKAT, som i øvrigt ikke oplyste dem om at deres køb som udgangspunkt altid var lovligt, indtil andet var bevist. Hvilket vil sige indtil Gucci havde bevist det erhvervsmæssige øjemed. Som højst sandsynligt ville være vanskeligt for modefirmaet og dets advokater.

Pigerne har nok lært en eller anden form for lektie for livet, men for mig at se er der flere problemer i det her: 1) for et "utrænet" øje kan det være svært at se sig ordentligt for på nettet, hvor hjemmesider lokker med billige (og uægte) "mærke"varer 2) forbrugeren risikerer i værste tilfælde at mødes med store erstatningskrav, som ikke har hjemmel i loven og hvem ved, om ikke nogle ville vælge at betale sådanne krav med det samme af frygt for retssag etc. ? Det kunne se ud som om at både SKAT og Gucci har handlet pr. automatik og lynhurtigt konkluderet at de to tasker og to punge var indført mhp. videresalg uden at undersøge sagen yderligere. En anden og noget mere konspiratorisk vinkel kunne dog være, at Gucci udmærket ved, at der ikke er tale om videresalg, men at de ønsker at statuere eksempler - og at tjene penge. Uanset hvad, er det altså ikke særligt god opførsel af hverken Gucci eller advokatfirmaet, som på den måde - og uden hjemmel - uretmæssigt kræver erstatning af to helt almindelige forbrugere. Sagen var ved udgivelsen af bladet endnu ikke ført til ende.

"Tænk" har lavet en lille tjekliste til at handle på nettet - for det er altså ikke nok at tjekke om der er paypal og om siden ser "seriøs" ud. Som en advokat udtrykker det, er det lidt som "det vilde vesten", hvor både dem der forhandler kopivarerne og de firmaer der forsøger at bekæmpe det, bruger forskellige metoder som altså ikke altid er fuldt ud lovlige. Forbrugeren er derfor noget sårbar i hele det spil, så man skal kigge sig rigtigt godt for, når man køber dyre ting på nettet.

Når man handler på nettet er det derfor en ret god idé seriøst at overveje følgende:
1) Indeholder siden informationer om rettigheder fx. fortrydelsesret
2) Fremgår butikkens navn, adresse, e-mail og evt. tlf. nr samt CVR-nr af siden?
3) Er priserne mistænkeligt lave? (hvis noget er for godt til at være sandt - så er det nok ikke sandt!)
4) Er butikken E-mærket?
5) Står der noget om butikken, hvis du søger på Google, sammen med ord som advarsel, anmeldelse, erfaring eller review?
6) Er butikken nævnt på sider som trustpilot.dk, omdømme.dk eller den virtuelle shoppingassistent Howard på forbrugereuropa.dk?

Nu kunne jeg selvfølgelig afslutningsvist kaste mig ud i den efterhånden evige diskussion om, hvorvidt kopi-varer undergraver mærkernes autoritet og hvor pinligt det ville være at blive spottet med en fake, men man kan jo også fokusere på det forhold, at kopi-varer ofte produceres under kritisable forhold i 3. verdenslande, hvor kontrol og rettigheder for arbejderne er noget nær ikke-eksisterende. Og hvor bagmændende ofte er nogle af de samme mennesker som befinder sig i kriminelle netværk, hvor det ikke kun er tasker der handles med, men i lige så høj grad børns arbejdskraft og kvinders kroppe. Det er for mig at se en ekstra god grund til ikke at hive en fake Chanel- taske med hjem fra ferien i Tyrkiet...

Citater og beskrivelse af forløbet er fra artiklen "Lige lovlig Gucci" i "Tænk" 101, Februar, 2010. Forkortet udgave af artiklen findes på Tænks hjemmeside her. Meninger og holdninger i indlægget er udelukkende udtryk for mine egne personlige meninger.