onsdag

Tirsdag

Det er jo ikke ligefrem fordi jeg går rundt og har vildt travlt for tiden, men synes det kniber noget med at komme op i tempo efter verdens længste sommerferie! Så Inception i går og var ikke sådan vildt begejstret. Jo, bestemt det er en flot film med rigtige gode skuespillerpræstationer, men ved ikke præcist, hvad der ikke fængede mig? Og det føles næsten sådan lidt underligt at sige, nu når de fleste synes at den er ret så fantastisk... Personligt synes jeg nok bedre om Memento, hvis det nu skulle være noget med Nolan... Nok om det, sådan er man jo bare så forskellig!

Bagefter filmen trissede vi lidt rundt og havnede b.la. i det snart hedengangne Zara. Og rygterne om deres lukning er desværre sandt! Butikken lukker d. 26. august, idet de angiveligt ikke har kunnet beholde deres lokaler, var ekspedientens svar da Brigitte spurgte til det. Og de ved ikke, om de genåbner et andet sted i byen. Det er altså ret trist for os århusianere og jyder i det hele taget, for nu er der vel kun den i KBH. Suk.
Hvis vi så bare kunne få en COS i stedet for, hvilket der også blev summet om på et tidspunkt, men hvad bliver det egentlig til? Nogen der ved, om der kommer en COS til byen?

I dag har vi afleveret hhv. den store i skole og den lille i børnehave. Jeg har nu en dreng der går i 2. klasse, synes det er lidt vildt! Og den lille havde egentlig glædet sig til at komme tilbage i børnehaven, men alligevel synes han nu ikke at det var vanvittigt morsomt, da mor og far gik. Faktisk brød han hulkende sammen og kunne slet ikke overskue det. Det er i sådanne øjeblikke, at man forsøger at overbevise sig selv om, at han faktisk har godt af at komme i børnehave. Men hvem siger egentlig det? Er det mon ikke bare fordi vi har vænnet os til at sådan gør man. Sådan er det bare. Vi afleverer vores børn til halvfremmede hver morgen og hvis de græder, er det bare fordi at de skal "vænne sig til det". Lyder vores undskyldning overfor os selv og de små. De fleste små børn ville måske nok i virkeligheden helst bare være sammen med deres forældre, så når vi afleverer dem, er det vel fordi at hele systemet og vores mentalitet er skruet sådan sammen som det er. De fleste familier kræver to indtægter og det er kun de meget heldige forundt at kunne gå på deltid - eller i vores tilfælde være studerende og dermed mere fleksibel... Uanset hvad, så gør det lige ondt indeni hver gang, der er vist ingen der kan lide at se deres barn dybt ulykkeligt...Som det sidste før man går... 

 Nå, nu vil jeg få mig noget frokost, få gjort noget ved det der fitness abonnement som ikke just tjener sig hjem ved at sidde her foran computeren og bagefter hente den store fra sin første skoledag. Tilbage til hverdagen!

4 kommentarer:

  1. HVAD?! Har da slet ikke hørt noget om at Zara lukker? Ej!

    Børn har godt af at komme i børnehave fordi de skal socialiseres. En børnehave er ikke bare et sted hvor du opbevarer dine børn indtil du er kommet hjem fra arbejde. Jeg forstår ikke hvorfor især forældre ikke kan forstå det. Børn kan ikke udvikle sig socialt hvis de bare går derhjemme med deres forældre, det kan enhver da sige sig selv. Børn har godt af at komme væk fra deres forældre og vante rammer (om forældrene så har godt af at komme væk fra deres børn er en helt anden sag). Dit barn er ikke dybt ulykkeligt i mere end 5 minutter, dit barn leger lystigt videre så snart du er gået...så bare se at få afskeden overstået. Det er langt det letteste i længden. Barnet skal så ikke forholde sig til din tilstedeværelse og kan genoptage sit børnehaveliv. MEN de fleste børn savner altid deres forældre ekstra meget første dag i børnehave efter ferien. Men altså...dybt ulykkelige er de nu ikke i mere end 5 minutter hvis det er nogen trøst :D

    Hilsen hende hvis mor er pædagog og hvis kæreste er pædagogmedhjælper og som selv har arbejde i børnehave ;)

    SvarSlet
  2. Hej Ida, jo, det er vist desværre sandt at den lukker!

    Hvad angår dit meget nuancerede svar, er jeg jo altså enig i, at børn skal ud blandt andre for at socialiseres. Og at institutioner ikke bare er en opbevaring, mens forældrene arbejder. Der er måske endda børn der (efter min mening) nærmest burde "tvinges" i institution, fordi forældrene mangler overskud og evner til at stimulere barnet, hvilket betyder at alt andet end hjemmet ville være bedre.

    Tro mig, jeg ved skam også godt at der pågår vigtigt pædagogisk arbejde derude i institutionerne, som dog mange steder er "truet" af nedskæringer og andet som påvirker pædagogernes mulighed for at gøre det som de nu er uddannet til.

    Det jeg mente, var nu mere at man måske ikke overordnet stiller nok spørgsmål ved, hvordan vores arbejds- og institutionsliv hænger sammen. Og hvordan dette måske påvirker vores børn. Som forælder er det også et spørgsmål om selvransagelse og hvordan man selv ønsker det for sin familie. Og der er det altså "let" at overbevise sig selv om at børnene er i institution for børnenes skyld, selvom det vel i lige så høj grad hænger sammen med at vi i dag arbejder så meget som vi nu gør. Og hvor kvinderne ikke længere går på deltid ligesom de gjorde i 80`erne....

    Hvordan kan man egentlig være sikker på at alle børn har godt af at være i institution så meget som mange reelt er? Jeg kender personligt en del forældre der har ondt i maven over at deres barn er i inst. 45 timer om ugen og at de kun ser barnet i et par timer hver dag. Det er dog svært for dem at gøre noget ved, hvis ikke det passer med deres arbejde og hvis ikke de kan gå ned i tid.

    Men er det nødvendigvist godt for alle børn at være i institution fra kl. 7-16 hver dag? Også selvom de er blandt deres kammerater og kompetente pædagoger? Eller kunne det organiseres anderledes fx. sådan at forældre fik bedre muligheder for at være mere sammen med børnene, mens de er helt små?

    Og socialisering foregår selvfølgelig blandt andre og ikke kun sammen med forældrene, men der er vel også forskel på om der er tale om et 3. årigt barn og så en teenager (der ikke længere gider sine forældre)...Når man taler om små børn foregår socialiseringen i samspil med de primære omsorgspersoner. Som i DK efter det første år nærmest ikke længere er forældrene, men snarere pædagoger....!

    Derudover er børn jo nok også ret forskellige og har forskellige behov. Mine to drenge er fx. MEGET forskellige og hvor den ældste aldrig har været ked af at blive afleveret, er den mindste det nærmest hver gang.

    Og jo, ved også godt at det handler om at få afleveret roligt og hurtigt uden at trække det i langdrag. Den er jeg helt med på. I vores tilfælde gør det dog ingen forskel, for han er ked af det uanset hvad. Og jeg ved selvfølgelig også godt at han leger videre, lige så snart jeg er ude af døren, men det ændrer ikke ved at det gør ondt indeni på mig hver gang. Det er trods alt ofte det sidste man ser af sit barn i mange timer før det bliver hentet...!

    SvarSlet
  3. Jeg mener helt bestemt at børn ikke skal være i børnehave mere end 30 timer om ugen, og vuggestuebørn allerhøjst 25. Alligevel har jeg haft børn der har været i børnehaver 10 timer om dagen stort set hver dag. Og jeg kan bare ikke forstå hvorfor man får børn hvis man alligevel aldrig ser dem? Hvad er egentlig meningen med det? Hvis man godt ved man ikke kan gå ned i tid, så tror jeg det er bedre at vente. Efter min mening skal man forsøge at begrænse børnenes tid i børnehave (de fleste arbejder jo 37 t/ugen, og børn skal slet ikke være så meget i børnehave).

    Jeg er absolut enig med dig i at forældrene bør være børnenes primære omsorgspersoner, og mig og min kæreste er også enige om, at en af os går på deltid de første 4 år når vi har fået børn så vi faktisk har en chance. At det så nok ikke bliver mig er en helt anden sag. Jeg læser medicin og jeg ved at jeg ikke får mulighed for at gå ned i tid det første lange stykke tid, men det får min kæreste heldigvis! Men jeg har også overvejet hele den idé om socialisering vi har i DK, at det død og pine skal foregå i en institution...jeg er godt nok heller ikke overbevist. Men jeg kan desværre ikke se et bedre alternativ?

    Søskende kan være så forskellige at man nogle gange skulle tro at de slet ikke er i familie, haha! Men ja, afleveringsssituationer er bare aldrig sjove for forælderen. Selvom der dog er nogle børn der bare er helt iskolde og siger hej-hej til mor og far når de bliver afleveret, og så er det det...hæhæ, det synes jeg altid er skægt!

    Om jeg fatter hvorfor Zara lukker...ej, men! H&M må fryde sig. Jeg synes godt nok det er en katastrofe. :P

    SvarSlet
  4. Jeg skal jo passe på med at sidde og dømme alle mulige andre forældre. Folks familieliv og deres udgangspunkter er jo vidt forskellige, men kommer til at tænke på Manu Sareen, der kaldte forældre for "små hamstre i et hamsterhjul" og synes det er en meget malerisk og på sin vis præcis beskrivelse af børnefamiliers vilkår i dag. Desværre. Ja, det er måske noget ynk, men synes det eneste vi hører om, er hvordan der kan presses flere arbejdstimer ud af os og hvordan alt andet skal tilpasses arbejdslivet og ikke omvendt.

    Stod det til mig, arbejdede jeg få timer, mens jeg havde små børn og ville så give den en skalle senere hen, hvor de ikke længere har brug for en i samme grad. Egentlig helt i tråd med et af anbefalingerne som Regeringens familie - og arbejdslivskommission kom med. Og som man har glemt alt om nu, da det store finanskrise-spøgelse synes at overskygge alt!

    Ligesom dig ved jeg heller ikke rigtigt hvordan jeg selv kan gøre det anderledes. Altså komme ud af hamsterhjulet, uden at arbejdsmarkedet og hele systemet er med på den. Jeg synes det er rigtigt dejligt for jer at have mulighed for deltid for den ene, når I engang når dertil og jeg har selv følt mig super priviligeret ved at have små børn, imens jeg har været studerende. Man kan altså alt andet lige nemmere klare sygedage og lukkedage, når arbejdsgiveren på en måde er én selv...

    Jeg er altså også ret træt af Zaras lukning. Ved godt der er vigtigere ting i verden, men synes bare det er en skam! Vi må krydse fingre for at de kan finde lokaler andetsteds i byen eller at deres webshop med tiden sender til DK.

    Og tusind tak for alle dine konstruktive ord :)
    Det er altid fedt at høre andres perspektiver, det kan man næsten kun blive klogere af! Og nu skal jeg altså, meget apropos, se "Sådan er mødre".

    God weekend ;)
    Hilsen Charlotte

    SvarSlet