mandag
280211
I dag skulle jeg egentlig have været noget så aktiv med specialeskrivningen, men som det så tit er sket før væltede alle mine planer, da jeg måtte beholde den yngste hjemme fra børnehaven pga. en rigtig god gang omgangssyge. Hvad er "omgangssyge" egentlig for noget? Er det ikke bare en samlebetegnelse for forskellige vira som man har pådraget sig via omgang med andre? Men så er der jo så meget der kan benævnes som omgangssyge...Eftersom de fleste jo er i berøring med andre mennesker i deres hverdag. Nå, det er nok ikke noget man skal tænke alt for meget over, tror også bare at min hjerne stadig kører på weekend-mode eftersom jeg har det som om at det stadig er søndag.
Den blå trøje som jeg har på i dag er også et af mine seneste køb fra H&M. Jeg har egentlig haft kig på den igennem en længere periode og i sidste uge købte jeg den endelig med hjem, da jeg blev enig med mig selv om at jeg nok ikke fandt en bedre og billigere mørkeblå sweatshirt - som for en gangs skyld IKKE skulle være oversize. I får lige et ekstra billede af den, da jeg havde lidt svært ved at få den rigtige blå farve frem på billederne. Den er sådan lidt blå-meleret i det (hvis altså man overhovedet kan sige det) og er sådan en sag man kan bruge året rundt. Fås også i andre farver, men den her er den fineste! Og bemærk lige - hele to outfit-billeder i løbet af bare et par dage! (Ok, det var så mest fordi jeg skulle prøve den blå trøje på og så kunne man jo lige så godt beholde den på og tage et billede, men alligevel...) Håber I andre har jer en lidt mere spændende dag end min -hold jer sunde og raske derude!
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Dejligt preppy med den nye sweater... god bedring til lillemanden!
SvarSletJo, omgangssyge (eller som det hedder herovre på Sjælland: Roskildesyge - tilsyneladende pga en epidimi i netop Roskilde i det herrens år 1935, siger internettet) er en samlebetegnelse for vira, men har pådraget sig via ret intim omgang med andre. Fælles for dem alle er dog symptomerne: Opkast og diarre.
SvarSlethttp://www.laegehaandbogen.dk/default.aspx?menu=2528&submenu=2551&document=2259
God bedring. Og så håber jeg ikke I andre bliver smittet...
Mvh
Mette
Ms confashion: ja, en sweat og en skjorte holder vist altid.. Og tak:D
SvarSletModedullen: Du er simpelthen en knag til at opklare hverdagens små mysterier for mig!
Fedt :D Det var vidst også dig der gjorde det klart for mig at cupcakes og muffins IKKE er det samme...Og tak - håber også vi andre slipper, det er altså en slem omgang!
Du ser så godt ud!
SvarSlethttp://delightfulnanna.blogspot.com/
/Nanna