Faldt lige over det her billede på Asian Models, hvor banana tasken også er med!
Og fandt den også på nettet. Den hedder så ikke banana bag (som den hedder i mit hoved!), men Claire Medium crossbody og koster åbenbart omkring 1400 kr. Det er jo også en slags penge, men nok alligevel efterhånden en meget typisk pris for en lædertaske i en prismæssig mellemklasse - bare se på hvad fx. Pieces tasker efterhånden står i... Jeg fandt den på mærkets amerikanske side, men ved ikke om den kan findes indenfor EU, så man slipper for told/moms. Jeg har godt nok stadig meget lyst til den, men holder mig i skinden for denne gang, ville dog lige lægge linket i så fald nogle andre skulle være interesserede.
Herhjemme kæmper jeg en brav kamp mod forskellige speciale deadlines. Lige nu er mit største problem at finde informanter, da jeg skriver om en mildest talt marginaliseret gruppe der som regel ikke er interesserede i at tale med sådan nogen som mig, så har meget, meget travlt for tiden. Også fordi adgangen til informanterne jo i høj grad er med til at afgøre, hvad jeg overhovedet kan undersøge, så derfor bliver jeg nødt til at have flere arbejdsproblemformuleringer....
Glæder mig allerede til at være færdig. Også selvom jeg forsøger at tillægge mig en Ole Henriksens`k tilgang til det hele, ved at fortælle mig selv hvor heldig jeg er, at jeg sådan kan få lov at fordybe mig i et emne - fremfor min nok mere sædvanlige tilgang som normalt lyder noget i retning af fuck, hvor er det træls det her... Tænk positive tanker, positive tanker....Jeg kan dog godt banke mig selv oven i hovedet over at jeg har valgt det her emne, for der var da ligegodt nemmere emner at gå til, men nej, jeg kan jo SÅ godt lide udfordringer og stress... ! Pyha, der kom lige noget af et suk fra mig, men forsøger ellers virkelig at holde fanen højt. Har jo ligesom ikke andre muligheder og har jo trods alt selv valgt at tage den ski`uddannelse....! Håber humøret er i lidt bedre gear hos jer andre derude :)
You can do it! Måske skal du tage ud i skoven og råbe alt hvad du kan i 5 minutter? Det har jeg gjort et hav af gange når jeg har været frustreret (og ja, jeg har vist et temperament.. ahemm..), og bagefter er man bare så lettet, og så kommer man også væk fra computerskærmen :D You should try it ;)
SvarSletMen hvad handler dit speciale om, hvis man må spørge? Hvad er det for en gruppe du gerne vil tale med?
Det der med at råbe i skoven lyder umiddelbart mere end appellerende, men nu bor jeg desværre et sted hvor jeg tror man bliver meldt til politiet for uro, hvis man stiller sig op og råber i den lille klat skov der ligger overfor min lejlighed....Ellers en udmærket idé :D
SvarSletMit speciale handler om danske prostituerede kvinder og deres eget syn på prostitution - og det er dem jeg gerne vil snakke med, men nu må vi se hvad der sker, ellers må jeg ændre vinkel. Meget kan nå at ske på de næste 4 mdr....Men er sgu helt forpustet, det her er jo ikke anderledes end alle de andre lange opgaver jeg har skrevet, tror bare det FØLES anderledes og mere svært, fordi det er det afsluttende speciale....