Onsdag

I går (efter at billedet er taget) var jeg nede at få klippet spidser, dvs. 10 cm lange spidser som virkelig trængte til det. Bliver ikke klippet særligt tit, nok mest fordi jeg synes det er dyrt (når det bare er spidser) og så bryder jeg mig bare ikke om det! Uanset hvor sød og "lydig" en frisør jeg har, så sidder jeg alligevel altid efter klipningen tilbage med en mild følelse af, at der netop er blevet begået et mindre overgreb på mig. Og de klipper som regel ikke mere af, end de skal (efter mine udførlige instruktioner) så det er ikke det sædvanlige "jeg skulle bare have klippet spidserne og endte med en crewcut" klagesang.... Jeg bryder mig bare meget lidt om det! Hvilket nok også er grunden til, at jeg har den samme frisure, som jeg nærmest altid har haft, ser man bort fra de øjeblikke af momentvis vanvid, der blandt andet resulterede i permanentet hår i 4. klasse. Den eneste dag nogensinde i mit liv, hvor jeg har tudet over mit hårs tilstand. Hvad man har gjort i 4. klasse er man jo nok lidt undskyldt - jeg vidste jo ikke bedre! Men at jeg så valgte at gentage "successen" i 2. g, forstår jeg stadig ikke helt. Det var vist noget med at jeg denne gang troede, at jeg kunne få små proptrækkerkrøller ligesom Kelis eller Whitney H. Der tudede jeg godt nok ikke, men det var tæt på! Aldrig mere....

Eller min afrikaner-periode, hvor jeg for en periode var ret overbevist om, at der da egentlig var sådan lidt janet Jackson/Poetic Justice over mig med braids... Eller de to gange, hvor jeg ganske frivilligt har ladet hele mit hår filtre sammen i dreads, hvorefter jeg endeligt har måtte indrømme overfor mig selv, at jeg bare ikke er særligt "sort", og at mit glatte asiatiske hår bare ikke lige arter sig som det gjorde på Bob Marley. Nå ja, noget der nok også gjorde udslaget til at droppe wanna-be-afrikaner-trippet var nok min ældste søn, der højt og tydeligt yndede at fortælle den nære omverden, hvor meget jeg egentlig lignede en heks med dreadlocks. Og ikke sådan en lækker heks af slagsen, men nok nærmere lidt ligesom kulsoen...Aldrig mere... Så hellere gennemgå et kvarters mild tortur hos frisøren hvert halve år.

Og - så er jeg lige blevet tante igen! Og denne gang til et par yndige tvillingepiger, som jeg glæder mig meget til at se i morgen. De er de første piger i familien (altså ud over dem der er blevet voksne og selv popper børn ud!) så det er vi ret meget oppe at køre over ;)