søndag
R.I.P
Sammenlignet med hvad der er sket i Norge, kan det virke upassende banalt at beskæftige sig med en enlig kunstners død, men hvor det der er sket i Norge er frygteligt i den forstand at det rykker ved vores basale følelse af tryghed, frihed og troen på det gode i andre mennesker, så er historien om Amy Winehouse og hendes deroute og død også forfærdeligt trist, idet hun umiddelbart havde "det hele" og alligevel var det åbenbart ikke nok, hvis man kan sige det på sådan en klichéfyldt måde. En personlig tragedie for hende og hendes familie og et stort tab for alle hendes fans. R.I.P
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Det ændrer jo ikke på, at man godt kan blive ked af begge begivenheder. På to forskellige måder - som du jo egentlig også skriver. Hun var et kæmpe talent og det er så trist, så trist, at hun ikke er her mere.
SvarSletMin yndlings Amy sang :)
SvarSletDet mest forfærdelige er sådan set at det ikke rigtig kom bag på nogen, derfor er det dog stadig meget meget trist.
Jeg er en ret stor Amy Winehouse fan, så synes at det er synd at der ikke kommer flere sange fra hende. :-s Desuden er det i Norge også forfærdeligt :-s
SvarSletMaria, enig, ja det er virkeligt trist og slet ikke til at fatte, selv om man jo så det komme, som Brigitte skriver....
SvarSletJ`adore, mon ikke de sender album nr. 3 ud meget snart, hvis altså det er rigtigt at det var næsten færdigt, da hun døde? Men jo, ved godt hvad du mener, et ufatteligt tab af et kæmpetalent - efter min mening, en af de største sangerinder i vor tid... Så trist.
Rigtig fin blog! Kig forbi hvis du har lyst:)
SvarSletTak Mette, jeg har kigget forbi, du har også en fin blog der:)
SvarSlet