Øv, jeg har været syg siden sidste uge. Og mindstemanden er selvfølgelig heller ikke sluppet... Og mens vi bogstaveligt talt har været ved at koge over, prøver jeg at bevare roen og messe til mig selv, at jeg såmænd nok skal nå både at forberede flytning og specialeforsvar... Men så er der eddername også en fødselsdag midt i det hele. Min egen vel at mærke. Kan man egentlig ikke bare flytte den nogle dage, det ville folk da ikke bemærke? Kender en, hvis fødselsdag var blevet ændret på Facebook af nogle spøgefugle og langt de fleste af vedkommendes venner hoppede direkte på den og begravede ham i lykønskninger på det, der var en ganske almindelig hverdag for ham. Så i dag hvor man hverken husker tlf. numre eller fødselsdage, kunne man jo bare fifle lidt med fb...? Og flytte fødselsdagen til en dag, hvor det lige passer en lidt bedre... Men mon ikke jeg når det hele?
Min kæreste plejer at sige, at jeg ikke skal bekymre mig, fordi man tit bekymrer sig dobbelt. Hvis det, man er bekymret for ikke sker alligevel (hvilket det jo rent faktisk tit ikke gør!) har man bekymret dig unødigt. Og skulle det unævnelige indtræffe, såsom at de fortæller mig at mit speciale er en ommer (oh gys, oh gru!) så har man alligevel bekymret sig i alt for lang tid forinden, hvor man i princippet kunne være gået rundt i en tilstand af lalleglad optimisme... Nå men, god bedring til mig og alle de andre derude som også ligger bukket under for væmmelige vira!
Hey,
SvarSletThanks for sharing this weblog its very useful to put into effect in our work
Regards.
coord set