tirsdag

Jeg har vist nok været slem...

Photobucket
... har ihvertfald erhvervet mig et par nye Campbells! Hvad der er ret overraskende er, at jeg bestilte dem d. 9 måske 10. sept. og de var her allerede i dag. Hurra for UPS! Men hov! Jeg har ikke fået nogen regning på afgift/told/moms denne gang?? De er købt over Shopbop. com, der sender fra USA, så der burde vel følge en regning med? Men jeg klager ikke - medmindre regningen selvfølgelig dukker op efterfølgende?
Men jeg siger jer, det var det mest nervepirrende køb længe. Jeg havde fundet det sidste par i min størrelse på Shopbop, og da jeg havde lagt dem i kurven, forsvandt de pludselig fra skærmen og en pop up ting oplyste, at de var udsolgte! Jeg var nærmest rasende, hvor luset! Og så bare fordi jeg lige skulle tjekke mine adresseoplysninger osv. Jeg tjekkede så igen 5-10 min. senere, og da var de der pludselig igen! Pyha.... Der blev trykket godkend i en fart.

Som sædvanligt skuffer Campbell ikke! De er præcist som jeg forestillede mig og jeg er nærmest lykkelig lige nu (altså så lykkelig som man nu lige kan blive af et par sko). På Shopbops side stod der, at de skulle være store i str. men det synes jeg nu ikke ligefrem. Mine andre Campbell sandaler er store i str., men de her i str. 6.5(dansk str. 37) skulle da ihvertfald ikke have været mindre. Så kunne jeg ikke have fået foden i dem! Men hvor er jeg bare glad for dem, og selvom de ikke ligefrem er vinterstøvler idet de har peeptoe, vil jeg forhåbentligt kunne bruge dem på de tørre efterårsdage/forårsdage. En sidste meget positiv ting, er at de er utroligt nemme og behagelige at gå i.

Nu er Campbell jo lidt af en lurendrejer og denne gang er der et helt brev indeni skoæsken. Der er tale om et brev, som de anonymt har fået tilsendt tilbage i 2006 og det er et love-letter, wuhu! En mandsperson ved navn Alex, skriver et brev til en pige, som han kun har mødt en enkelt gang i computerrummet, hvor hun fortalte ham at hun netop havde købt et par Jeffrey Campbell sko over nettet. Alex - som gutten hedder, er blevet noget så fascineret af hende og skriver derfor brevet, i håb om at hun evt. vil gå ud med ham en aften. "I like your smile and your taste in shoes".... Nåhr, hvor sødt... Nu venter jeg bare på at kunne hente den der hemmelige ting og så tror jeg måske at mine tøjdrømme er opfyldt - ihvertfald for en stund. at Pungen er ihvertfald tom nu! Hav en skøn dag, jeg skal have læst lidt nu og bagefter ud og købe nogen småting til ungerne.

2 kommentarer:

  1. Uh fine fine fine! Bare det var mig...:)

    /Anne

    SvarSlet
  2. De er nemlig super fine, men nu da jeg har gået i dem i nogle timer i eftermiddag, er jeg dog ikke helt sikker på at de stadig er så "nemme og behagelige" at gå i, men det må jo komme an på en prøve...

    SvarSlet