torsdag
Chimp og vægt-issues
Jeg var ikke super begejstret for de der Kane designs sidste år med krokodiller og gorillaer, men i går lykkedes det mig at falde for en sød lille chimpanse (det er da en chimpanse er det ikke?) på en kjole fra Zara. Den er noget for stor, da de kun havde den tilbage i en str. L, men med et bælte går det jo nok. Zara er jo alligevel heller ikke ligefrem stedet til at booste ens selvtillid, for i lige præcist den butik, ved jeg alligevel aldrig hvad str. jeg skal bruge. Det svinger imellem str. small og så op til str. large, hvilket da må siges at være noget af en forskel!
Nu vi snakker om vægt, så holder jeg jo lidt øje med min efter det dersens rygestop og selvom jeg ikke præcist ved, hvad jeg vejer, kan jeg nu alligevel se at jeg er bulet lidt ud hist og pist - altså alle de forkerte steder såsom kinder, lår og arme. Kunne det da bare sætte sig på røven og på brystet, så ville det ligesom være lidt mere ok! Der er nogen der siger, at man tager ca. et kilo på om året, når man er i et fast parforhold (OH gru!) og kigger jeg på mig selv, er det desværre nok ikke helt ved siden af.... I 2011 har jeg været sammen med min kæreste i 10 år (!!!!!!) og da jeg mødte ham var jeg et lille nips (hvilket jeg bare ikke kunne se dengang...!) og efter alle årene, er jeg gået nogle størrelser op og har ihvertfald lagt mig ud en 6-7 kilo. Ok, der kom så også lige et par børn, men altså alligevel! Når man er i et forhold, er man nok indimellem lidt for god til at hygge med god mad og slik og måske bliver man også generelt lidt mere magelig, idet man jo HAR hevet byttet ind! Man behøver ikke konstant at dulle sig op og gøre sig lækker 24/7, hvilket jo egentlig er en befrielse! Samtidigt er det desværre alt for tydeligt at se, at nu hvor ens "pure ungdom" (jeg lyder jo tudsegammel!!!) ligesom er forduftet op i den fri luft, så skal man også arbejde en hel del mere for alting. Den der med at "jeg kan spise lige hvad jeg vil uden at det kan ses..." - den har jeg levet HØJT på i mange år, men tror sgu desværre det er ved at være tæt på udløbsdatoen for den frase...
Så hør her tøser! Vær glad for jeres stramme unge kroppe, mens I stadig har den! Når jeg ser billeder af mig selv for mange år siden, synes jeg nu at jeg var meget slank, selvom jeg dengang synes, at jeg var halv-buttet...Hverken spejlet eller vægten lyver, men vi er alt for gode til at lyve for os selv og ofte forstår vi slet ikke, hvor skønne vi egentlig ser ud!
PS: Og det her kunne godt lyde som om at jeg laver den der pige-ting med at sige, hvor tyk man er, for at alle skal bekræfte en i, at man ikke er tyk... Det er IKKE det jeg fisker efter - ovenstående var bare lidt tankespind over det her med at blive ældre og se sig selv i et andet lys end dengang, hvor man måske endda netop tænkte alt for meget over sin vægt, uden at det overhovedet var nødvendigt. Hvilket man fatter alt for sent.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
OH NO, det der med ca. 1 kg. om året når man er i et parforhold, passer næsten også skræmmende meget på mig - her er der så også kommet en del børn med tiden, dejligt med børn men jeg savner sgu også min gamle slankere krop, med STRAMT maveskind!!
SvarSlethaha jeg er 18 og kan ikke se på en pizza, et stykke kage, en is osv uden at der automatisk sniger sig 2 kilo op på hoftebenene :s
SvarSletDu er lækker C!
SvarSletOg hvor ville jeg da også ønske jeg havde respekteret min 18-årige krop noget mere, for I want it back!
He, ja lige præcist det der maveskind, det får vi altså bare aldrig tilbage igen, men ok, så har man nogle dejlige unger i stedet for. Ikke verdens dårligste byttehandel:)
SvarSletCamilla, øv altså, det er jo træls! Men nyd du bare din kage/pizza/is, livet er sgu for kort til sukker-afholdenhed... Og kvindelige hofter er lækre (skulle jeg hilse og sige fra min bedre halvdel...) ;)
Tak B, du har lige reddet min morgen, ha ha! :)
Well spoken as always ;)
SvarSletVar selv en synål som teen men det lavede 20'erne om på. Kunne pludselig, som du også siger, se hvor slank jeg rent faktisk var dengang. Og skræmmene var det at jeg følte mig STOR!? Nogen gange er vi sku lidt fucked up, os piger ;)
Nu har jeg tabt en del kilo og er næsten tilbage til min teen-size, og tror du ikke at min mand rent faktisk savner min runde figur? hehe, tror bare man skal tage klicheen om at-elske-sig-selv-som-man-er til sig. Liver ER bare for kort (endnu en kliche herfra)
Elsker din blog, og dine til tider laaange skrivelser om det du går og tænker på :D
Go weekend
/Mia
Jeg nyder også altid dine skriblerier og tanker :) Kan nikke genkendende til de meste faktisk.
SvarSletOg hør, kroppen ændrer sig (desværre) nok med alderen. Kropsidealet er den unge pige, og det påvirker vores måde at forholde os til vores kroppe. Vi ér jo underlagt et meget strengt skønhedsideal som kvinde. Mændene er ikke desto mindre også, bare på en anden måde.
Pointen er vel bare, at vi ikke skal være så hårde ved os selv. Det prøver jeg i hvert fald at sige til mig selv. Jeg har også altid været rigtig, rigtig slank, og er det vel til en grad stadig, men ikke på samme måde... Nu kan jeg ikke længere uhæmmet spise hvad-jeg-vil, og hvormeget-jeg-vil. Det er første gang, og jeg er 27 nu.
Og, selvom du frabedte dig det, vil jeg alligevel benytte lejligheden til at sige, at jeg synes, at du er en meget smuk kvinde :)
God weekend!
Jeg har ikke så meget andet at sige end, at det er et rigtig godt indlæg med en god pointe! :) Tak for det!
SvarSletGod weekend!
Hej Mia, TAK fordi du rent faktisk læser mine laaaange indlæg. Ved godt at det indimellem er for langt, så meget desto gladere bliver jeg, når nogle rent faktisk læser det! Jeps, der er tonsvis af klicheér, men de rummer jo alle en vis portion sandhed, så det skal man nu ikke kimse af. Jeg tror desuden fuldt og fast på at langt de fleste mænd til alle tider foretrækker kurver og former. Den er værd at huske på, hvis man føler sig lidt for rund, selvom man selvf. bør føle sig tilpas overfor sig selv og ikke bare for "mændenes skyld"....:)
SvarSletHej Anne Marie: Du har ret! Som 30. årig skal man altså nok helst ikke sammenligne sig selv med en 15. årig, men det er svært, når det er det ideal der eksponeres overalt. Det er det vi ser, hver eneste gang vi åbner et blad. Og selvom jeg er ude over den der usikkerhed, som kendetegner en stor del af tyverne (ih, hvor er jeg bare blevet voksen og følsom, ha ha!) så påvirker det mig stadig en anelse. Jeg føler mig indimellem tyk, selvom det mere er en dum følelse fremfor et reelt forhold. Det meste af det er altså i vores hoveder. Ergo kan vi også lære at tænke på det på en lidt anden måde og være knapt så hårde ved os selv, som du skriver. Vi må vende blikket mod de almindelige kvinder derude og ikke sammenligne os med modeller. Det ville nok kunne skabe grobund for et sundere selvbillede, skulle man tro. Så hurra for de mange blogge som viser almindelige kvinder og deres interesse for tøj. Tror virkelig også det er en del af baggrunden for bloggernes fremmarch.... Og tak;)
Selv tak Pernille, som jeg skrev tidligere er det cool at nogen af jer gider at læse og samtidigt kommentere på et laaangt indlæg..... Det er værdsat:)