onsdag

Status

Photobucket
Mens jeg har skrevet opgave, har jeg gået og tænkt lidt over, hvad der egentlig skal ske med den her blog, nu jeg har haft den i snart et år. Og skal der overhovedet ske noget?

Tænkte, at det derfor var tid til en lille status, men først får I lige Oscar-talen;

TAK til de af jer der gider at læse med, det er meget værdsat!
Det er blevet sådan lidt henkastet-smart at sige, at man jo "mest blogger for sin egen skyld", men ahhhrr... Er det nu helt rigtigt? Det kommer selvfølgelig an på, hvilken type blog man holder sig, men i mit tilfælde, når jeg viser "dagens" og "seneste køb", så er det jo ikke kun for min egen skyld. Jeg ved jo ligesom godt, hvordan jeg selv ser ud og hvad jeg senest har købt. Jeg gør det jo selvfølgelig for at få en eller anden form for respons og selvom jeg ikke har DKs største blog rent læsertalsmæssigt, så er jeg ikke bange for at sige, at jeg er glad for, at der er nogen der vil følge med. Ellers ville jeg ikke gide det. Desuden er jeg overbevist om, at de relativt få læsere jeg har, må være DKs sødeste læsere, for jeg har ikke oplevet nogle af de der bedske (anonyme) kommentarer, som desværre indimellem er tilfældet hos andre. Og det her skulle ikke være en opfordring til at starte på det, he he:)

Jeg må nok indrømme, at jeg er lidt træt af min blog. Måske er det naturligt nok, nu hvor "nyhedens interesse" har lagt sig, men en tilbagevendende følelse er min ambivalens over at eksponere forbrug, forbrug og atter forbrug. Jeg er træt af at forbruge og konstant stæse efter det næste køb og alligevel ved jeg ikke hvordan man melder sig ud af det? En måde er selvfølgeligt at hive stikket ud, flytte på landet og få sig en ligusterhæk. Det skulle jeg hilse og sige har virket for flere af mine bekendte. Ihvertfald i modemæssig forstand. Samtidigt går den jo så bare op i at købe den rigtige sofa, lampe eller tæppe, så er der ikke bare tale om et skift fra én forbrugstype til en anden? Jeg er bare så træt af det. Tænk at jeg skulle sige det, for jeg elsker tøj, men jeg er træt af mode og hype. Og af konstant at skulle være online i alle livets sammenhænge. Nogen gange ville jeg ønske, at man bare kunne trække stikket ud og stå stille bare et øjeblik.

Samtidigt så ved jeg godt, at der kommer en dag for os alle, hvor stikket sådan for alvor trækkes ud. For good. Så spørgsmålet er, om man bruger sin tid rigtigt, mens man alligevel er tvunget til at skulle være "på". Af samme grund lukkede jeg sidste år min Facebook profil. Jeg blev nærmest nedtrykt af konstant at føle, at jeg skulle opdatere og "gøre mig selv interessant", for så interessant er mit liv nemlig slet ikke. Jeg lever i en daglig trummerum, hvor dagligdagen giver mit liv mening og det er begrænset, hvor interessant i længden det er, at opdatere at "nu har man lige pudset vinduerne, så nu fortjener man en kop kaffe" og lignende almindeligheder. Jeg burde involvere mig politisk. Jeg er pissepolitisk, men bruger mest tiden på at brokke mig, i stedet for selv at kaste mig ind i løvernes bur. Det er ligesom nemmere.  

Jeg burde også lave frivilligt socialt arbejde. På trods af min - fra tid til anden - selviscenesættende og navlepillende tendens med at panikke over "vigtigheder" såsom eksamen (som vel for fanden i bund og grund bare ER en vurdering af et stykke fagligt arbejde og ikke hele min personlighed og identitet, så whats the big deal?), så er jeg et menneske, der også har overskud til andre, eller det mener jeg ihvertfald selv at jeg burde have. Igen er det bare nemmere at sidde og snakke om det i stedet for at forpligte mig til noget, som endda vedrører andre mennesker liv, hvilket kun gør, at det føles endnu mere forpligtende. Jeg kan jo ligesom ikke sige til et gammelt menneske at "sorry, nu gider jeg sgu ikke lige lege besøgsven med dig alligevel, for nu har jeg ligesom prøvet det og du er kedelig og gammel". Så derfor lader jeg bare helt være, selvom jeg egentlig godt kan lide tanken om det og burde gøre det. Jeg burde faktisk altid muligt. Burde er en bitch.

Livet forpligter og lige nu har jeg bare mest af alt lyst til at løbe min vej og stikke hovedet i en busk. Det må være forårsmelankoli eller bare en naturlig tomhed der melder sig, efter at man har brugt alt for meget krudt på en lorteopgave i alt for lang tid.

For bloggens vedkommende tager jeg bare en dag ad gangen og blogger, når jeg ikke kan lade være og i forhold til det, jeg lige synes er sjovt den dag. Det må aldrig føles som en pligt. Det betyder måske, at der er nogen af jer, der synes at "nu bliver hun sgu for kedelig - så ud med hende". Det må jeg så tage med, for at køre ud af den samme vej med køb, køb og atter køb, det gider jeg altså ikke. Så det må I finde jer i, eller også må I trække stikket ud ;)

8 kommentarer:

  1. Nøj, du er nu supervelformuleret. Har mange af de samme tanker omkring bog og forbrug. I bund og grund "blogger jeg for mig selv", men som du skriver er det stadig rart, at der er nogen, der vil følge med i, hvad man laver - og køber. Jeg har selv haft tanker om at stoppe med at blogge - især efter det her med min far, for f..., hvor bliver shopping da ligegyldigt. Jeg er ret ligeglad med hvilke køb en-eller-anden blogger har gjort sig - jeg kender en del bloggere personligt, men det vi primært har tilfælles er interessen for mode og shopping. Hvor overfladisk er det lige?
    Ak, ja, jeg forstår dig så godt, men håber virkelig, at du engang i mellem vil poste indlæg. For dét er du sgu ret god til. Det er ikke sådan noget ligegyldigt p.., som mange andre skriver om.
    Og så må vi altså snart have den der kaffe....geez, tiden flyver! (Håber du er ved at være ovre specialet?)

    SvarSlet
  2. Du ved jo jeg har haft præcis de samme overvejelser og at det er derfor jeg er stoppet. Jeg kunne simpelthen ikke forsvare, i den grad, at udstille mit (over)forbrug eller hype ting der vitterligt er ligegyldige. Men jeg elsker jo stadig mode og tøj og ting og sager, og det var også hyggeligt at blogge (og møde nye søde mennesker!) Men nu kaster jeg i stedet penge efter et sponsorbarn og engagerer mig politisk (i stor stil faktisk, det kan anbefales!) og hurra hvor lyder jeg frelst, men jeg har det MEGET bedre med det, og så er der jo også lige et speciale der skal skrives og nogle overspringshandlinger der skal passes (jeg elsker så stadig fb :)

    SvarSlet
  3. Man skal også passe på ikke at lægge alt for meget i sin blog og blogging generelt! Jeg tror også man bliver træt af det på et tidspunkt. Gode overvejelser du har gjort dig. Jeg håber du bliver ved med at blogge, så længe du føler for det :-)

    SvarSlet
  4. Tellah elsker din blog!! Men kender godt det med internet ræset og nogle dage kunne det være nice at bo på en øde ø :D Men så plejer jeg at ta' en slapper fra nettet et par dage og få noget frisk luft ^_^ Man kan vel godt lave frivilligt socialt arb og blogge, håber i hvert fald du bliver ved i laaaang tid :D

    SvarSlet
  5. Kloge ord fra en lækker dame!
    Personligt er Fb-profilen langt fra lukket ned, men statusserne er der blevet længere imellem. Det er nok meget godt som menneske at stoppe op engang imllem og føle efter. Flot at du står ved det fede i læsere! Det er da en stor del af det at DELE -men ønsker en respons. Nu synes jeg ikke du lægger op til noget,der kan afføde beske bemærkninger, og hvad skal de også være dér for?!
    Har savnet at se til dig under opgaveskrivningen-og holder et vågnet øje på blogroll'en!
    Plug dit blogstik anytime... men træk vejret og hav hjertet med i det ;-)
    /xxx Nete

    http://confashionsblog.blogspot.com/

    SvarSlet
  6. Godt indlæg. Jeg har selv haft de samme tanker. Det der var vigtigt for mig var, at finde den rette hylde til min blog. Jeg har en familie, som jeg er ambitiøs med. Jeg har et (kommende) studie som jeg er meget ambitiøs med og så videre. Det jeg viser på bloggen er kun en del af mig, men det er en del der gør at jeg kan være til stede i de andre dele. Bloggen er der hvor jeg kun er mig og drømmer om glamour og Miu Miu tasker - men jeg holder mest af hverdagen.

    Det fungerer for mig. Håber du også finder ud af det, ville nødig undvære dig i min blogverden :D

    SvarSlet
  7. ^Brigitte - åh, så er du godt nok stoppet for good? Æv. Men jeg ser dig jo andre steder - og forhåbentligt snart irl igen. Den der tid, altså....

    SvarSlet
  8. Hold da op, se, det er det jeg siger, I ER bare de sødeste:)

    Tak for alle de gode og søde kommentarer! Jeg synes i øvrigt at I fik det sagt meget bedre end jeg. Blogging og mode er nemlig ikke det vigtigste her i livet, men det er et fedt frirum, hvor man bare kan sidde og være tøj-gal og dullet. Det er fedt, når man netop har andre ting i livet, hvor man skal være meget mere voksen, seriøst osv. osv. Tror vi alle har brug for lidt eskapisme i hverdagen ;)

    SvarSlet