mandag

To be or not to be...A sell-out...


Så havnede der sgu en vaskeægte reklame på bloggen! Som det måske er blevet bemærket, har jeg ikke tidligere gjort i det, hvilket skyldes flere forskellige ting. For det første har de tilbud jeg har fået, af en eller anden grund altid lagt lidt udenfor, hvad jeg egentlig synes havde noget med mig eller bloggen at gøre. Fx. ville det virke underligt, hvis jeg pludselig reklamerede for børnetøj, når det aldrig har været et emne her på siden. Godt nok er jeg mor, men synes bare det ville virke pudsigt alligevel... 

Samtidigt er der jo selvfølgelig også de mange stygge tanker om at være en lille sell-out, men på den anden side er vi nærmest også der, hvor man måske kunne mistænkes for at være mindre begavet, hvis ikke man bare engang imellem tog imod nogle af de tilbud, man støder på når man blogger på fritids/amatørbasis. At poste et rejseindlæg og at få lidt penge for det, betragter jeg derfor som ok, da jeg ser det som et forbrugsgode som er mere allround - vi vil sgu da allesammen gerne ud at rejse ikke? Så der er ikke tale om noget, som jeg ikke selv kan stå inde for og som jeg ikke selv i princippet ville benytte mig af. Hvis altså ellers jeg lige havde haft pengene, tiden og ikke mindst energien til at tage på cykelferie i Amsterdam...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar