I vinterferien da J og jeg havde et par dage uden drengene hjemme, lavede vi denne her smoking hot chiliret som virkelig smagte godt. Vi spiser bestemt også krydret mad sammen med vores børn, men der bliver dog som regel skruet noget ned for chilien af hensyn til de små ganer, så det var herligt bare at kunne lave en ret med tonsvis af chili. Doven som jeg er, har jeg forsøgt at fotografere opskriften ind, men det blev vist lidt utydeligt...Jeg havde ikke lige korianderrødder, thai-skalotteløg og madagascarpeber ved hånden (indgår nok næppe som basis del i de fleste danske køleskabe) så istedet for tilføjede jeg lidt knust koriander, lidt frisk ingefær og så almindelige løg.
Resultatet ser måske ikke helt vildt fantastisk ud, men det smagte rigtigt rigtigt godt. Kombinationen af den sødlige østerssauce, thai-basilikum og sukker fungerer bare perfekt sammen med den stærke chili og den salte fishsauce. Og så er spejlægget bare lige prikken over i`et. Nogle vil måske synes at det er underligt med spejlæg sammen med ris, men det er vel i bund og grund ikke så anderledes end når vi spiser biksemad med spejlæg. I Korea fik jeg den traditionelle Bibimbap med ris, grøntsager og kød, hvor ægget er råt når det kommer ind og så blander man selv hele molevitten i den voldsomt varme skål som det serveres i. Utroligt lækkert faktisk og så kan det laves på den samme tid som det tager at koge nogle ris.
Mmmm det ser rigtig godt ud.
SvarSletElsker stærk mad :-)
/Rikke
http://modekolibrien.dk
Det samme her! Kan bestemt anbefale dig at prøve den her så:D
SvarSletEJ!
SvarSletHar du ikke madagascarpeber?!
Det har ALLE da! - Det skal man da have i sit køkken (ellers er det ikke et rigitgt køkken).
Jeg er skuffet, Charlotte. (Og har slet ikke googlet "madagascarpeber" for et sekund siden. Slet ikke.)
Line, eddername også for dårligt at jeg ikke lige havde det ved hånden..! :D
SvarSlet