tirsdag

BB cream anmeldelse - og HEJ forresten!

Så er jeg tilbage efter en noget intens slutdans med mit speciale, phew, jeg fik godt nok travlt her til sidst, men nåede da at få det afleveret! Det blev ikke godt, men mon ikke det forhåbentlig går alligevel... 
Og i forhold til at blogge, så har jeg det som om at det er alt for lang tid siden at jeg har blogget rigtigt og jeg føler mig SÅ meget hægtet af! 
Men, nu går jeg bare i gang stille og roligt igen og så håber jeg, at der stadig er nogen der læser med derude på trods af min noget ustabile blogging det sidste halve år...

Måske kan nogen huske at jeg skrev om BB creams tilbage i juli måned? Nu har jeg jo efterhånden haft nogle måneder til at prøve dem og jeg synes faktisk meget godt om dem. Mange tror, at BB creams er præcist det samme som en "tinted moisturizer" og det er det vel egentlig også, forudsat at dagcremen altså indeholder ingredienser som SPF, skinbrighteners og anti-aging. Som jeg har forstået det, er BB creams snarere at sammenligne med en foundation, der i modsætning til de fleste af slagsen også indeholder en masse hudplejende ingredienser. 

Photobucket

På billederne (og ja, jeg er gul, men ikke SÅ gul, det er dårligt badeværelseslys, sorry!) kan I til venstre se mit fuldstændigt usminkede ansigt. Som I nok kan se, er min hud langtfra perfekt, da år med rygning (er stoppet, yeah!) og alt for lidt solcreme og søvn har sat sine spor i form af små, trælse blodsprængninger på kinderne og enkelte pigmentpletter. Det kan simpelthen ikke siges nok - brug solcreme året rundt! 

På det midterste billede har jeg taget Missha Perfekt Cover BB cream på og selv et ganske tyndt lag dækker førnævnte fejl på en meget naturlig måde. Den er ikke heldækkende, så man kan stadig se huden under. Yderst til højre har jeg tilføjet en anelse Youngblood Hi-def pudder og det er sådan set sådan her jeg går rundt for det meste. Først dagcreme, bb creme og så måske lidt pudder, blush, mascara og læbepomade og så er jeg good to go! Og det tager (næsten) kun 5 minutter! Nogen gange bruger jeg også en ekstra SPF efter dagcremen og før BB cremen, men det kommer an på hvor meget jeg skal være udenfor. 

Jeg ved godt det er svært at se på billederne, men for mit vedkommende virker den udjævnende på huden og dækker også de værste skavanker uden at se unaturlig ud. 


Photobucket
I mit sidste indlæg stillede en læser spørgsmålstegn ved, om der mon virkelig ER så høj SPF i (i de her hhv. 20 og 42 SPF) eller om det bare er fup. Og er det mon overhovedet sikkert at bruge sådan et asiatisk produkt, som ikke skal godkendes af EU ligesom de andre produkter vi bruger i Danmark? 

Det er et godt spørgsmål, men umiddelbart har jeg nu stor tiltro til det her mærke "Missha", da det er et velrennomeret koreansk firma, der er at sammenligne med Maybelline eller Rimmel, sådan som jeg har forstået det. I forhold til SPF har flere undersøgelser vist, at mange ansigtscremer med spf (fx Clinique superdefense) ofte har en meget lavere spf i virkeligheden, end det som producenterne angiver. Om dette også er tilfældet med asiatiske produkter ved jeg jo ikke, men ellers kan jeg nu også godt leve med at SPF indholdet måske er lidt lavere end det, de angiver....

Og selvom det er asien, betyder det jo ikke nødvendigvist at de fusker med alting... Altså mere, end man nødvendigvist gør her i vesten?!? Når det kommer til hudpleje, synes jeg faktisk at de gør det rigtigt godt derovre, hvilket nok hænger sammen med at asiatiske kvinder i nærmest overdreven grad dyrker og plejer deres hud på et ofte helt andet (og halv manisk!) niveau end i hvert fald de fleste danske kvinder. Og hvor man i vesten først for nyligt er begyndt sådan for alvor at gøre brug af whitening/brightening ingredienser i  bekæmpelsen af pigmentpletter, så er det altså noget man har gjort sig i meget, meget længe derovre, hvor det fx også er meget mere almindeligt at få pigmentpletter fjernet med laser. 

Om asiatiske hudprodukter generelt indeholder flere farlige stoffer end i vesten, ved jeg heller ikke om er rigtigt. Det kan jo også være en fordom, fordi vi måske forbinder alle "Made in Asia" produkter med noget der er underlagt mindre kontrol end vestlige produkter. Meen, jeg må da indrømme, at jeg nok generelt heller ikke ville kaste mig over et hvilket som helst udenlandsk produkt, men idet jeg kun har hørt godt om lige præcist det her mærke og det her produkt, har jeg nu fuld tiltro til, at det såmænd nok ikke er værre end alt det andet skidt, vi kan smøre os ind i - måske snarere tværtimod. 

Døm selv ud fra listen over ingredienser. 

Ingredients Missha BB cream:
Water (Aqua), Cyclopentasiloxane, Dimethicone/Vinyl Dimethicone Crosspolymer, Cetyl PEF/PPG-10/1 Dimethicone, Ethylhexyl Methoxycinnamate, Zinc Oxide, Dimethicone, Caprylic/Capric Triglyceride, Butylene Glycol, PEG-10 Dimethicone, Arbutin, Magnesium Aluminium Silicate, Stearalkonium Hectorite, Hydrolysed Collagen, Rosa Rubiginosa Seed Oil, Simmondsia Chinensis (Jojoba) Seed Oil, Squalane, Caviar Extract, Adenosine, Algae Extract, Macadamia Ternifolia Seed Oil, Fagus Sylvatica Bud Extract, Rosmarinus Officinalis (Rosemary) Leaf Extract, Sodium Hyaluronate, Ceramide 3, Chamomila Recutita (Matricaria) Flower Extract, Fragrance (Parfum), Triethanolamine, Methylparaben, Propylparaben, Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde, Butylphenyl Methylpropional, Benzyl Salicylate, Hydroxycitronellal, Alpha-Isomethyl Ionone, Hexyl Cinnamal, Linalool, Citronellol. MAY CONTAIN [+/-; Titanium Dioxide (CI 77891), Iron Oxides (CI 77491, CI 77492, CI 77499)]

14 kommentarer:

  1. Enig - dejligt at du har fået skrevet specialet færdigt (?).
    Jeg fik aldrig købt de BB cremer i Thailand, og prøvede kun en i Bkk lufthavn (som jeg ikke tog med hjem). Næste gang jeg skal til Thailand, må jeg heller få noget med hjem.

    SvarSlet
  2. CHARLOTTTE!!!!!!
    Ih hvor er jeg glad for du er tilbage!
    JEG ER I KOREA NU!
    - Og jeg bruger selv Missha Perfect Cover (no. 21). I hvert fald af og til når jeg får taget mig sammen.
    MEN, hvis der er noget som du virkelig gerne vil have til Danmark via posten (kosmetik, gochujang, shin-ramyeon, etc), så kan vi da godt lave en ordning.

    SvarSlet
  3. dejligt at specialet er (vel) afsluttet og velkommen tilbage:)

    SvarSlet
  4. Tak for de søde kommentarer!

    Beam: jeg synes ihvertfald godt om dem, så det er da bestemt værd at prøve:)

    Line: Årh, hvor er jeg bare dødmisundelig! Hvordan er dit indtryk af det der Missha mærke? Er det ikke meget ligesom fx Maybelline eller sådan noget? Og tak for tilbuddet (selvom jeg ikke ved hvad shin-ramyeon er?!?!) det kan da sagtens være at jeg kunne få brug for lidt koreanske goodies;) Skriver du stadig på din blog?

    SvarSlet
  5. Jep, Missha er (sammen med blandt andet Etude House, Innisfree, Skin Food, The Face Shop og Tony Moly) et ret populært mærke, der godt kunne sammenlignes med Maybelline pris- og kvalitetsmæssigt. Popularitetsmæssigt er de koreanske mærker meget større herover end f.eks. Maybelline. Der er sikkert nogle koreanske marketingsfolk, der arbejder i døgndrift på de mange kampagner der kører her (korea er UTROLIGT udseende-fikseret - så du plastikoperations-reklamerne da du var her?). Og så er der de der kvinder, der står uden for butikkerne i skinnende lårkorte uniformer (og benvarmere), og så prøver at lokke folk ind med "gaver".

    Shin-ramyeon er de spicy hurtig-nudler :)

    Jep, jeg skriver stadig. Når jeg altså får taget mig sammen.

    SvarSlet
  6. Hej igen Line:) Jo, lagde bestemt godt mærke til at de koreanske kvinder er mere end almindeligt forfængelige, men det er vel også derfor at mange af dem holder sig så godt!?! Plus at de er vilde med te, tang og fisk....Og nå ja, det så også ud som om at meget, meget få kvinder derovre ryger....Mødte en kvinde på 64 år og damn, hun lignede snarere en på 50 år! Men jo, det er næsten for meget og ift. plastik operationer, da går de jo helt amok og det bryder jeg mig faktisk ikke så meget om...

    Hvor længe skal du være der og hvad laver du der? Fortæl, fortæl!

    SvarSlet
  7. Jeg er her indtil juli næste år - jeg er volontør (engelsklærer på et velfærdscenter).
    Jeg har forresten hørt noget om, at mange koreanske kvinder ryger i smug, fordi rygende kvinder ikke er "pæne".
    Men men men, det skal også lige siges, at godt nok bruger de mange hudprodukter (tror faktisk ikke, de bruger solcreme - tror bare de bruger en hulens masse bb cream), men de går næsten også permanent rundt med paraply for at undgå solens stråler. Så vil jeg hellere nøjes med noget spf og tage de rynker der kommer.

    Et problem som jeg har set, at mange koreanske kvinder har, er hårtab. Der er simpelthen så mange kvinder (unge som gamle) der går rundt med ultra-tyndt hår eller bare pletter. Min værtsmor siger, at det er stress, og det kan det da også være, men tror ikke, at det er hele grunden (de permanenter deres hår MEGET).

    SvarSlet
  8. Ha ha, fedt med noget Korea-sladder :) Jeg har også hørt det der med at mange af dem ryger udenfor offentligheden, gad vide om det er ligesom i DK for mange år siden? Da min svigermor var ung, var det heller ikke velset at ryge offentligt, for så var man en af de "nemme damer", hi hi! Ja, de er crazy med BB cream og mange af dem bruger altså en lidt underlig nuance, hvor de kommer til at se hvide og skinnende ud i ansigtet... Vidste ikke det med hårtab, men det kan også være farve!? Jeg så sindssygt mange med affarvet hår... Men super hyggeligt at høre fra dig, jeg følger lige med inde på din blog:)

    SvarSlet
  9. Jeg kom hertil med håb om at finde en asiatisk gul-baseret foundation-heaven, men mange af deres ting er pink og alt for lyse. I starten (da jeg ikke vidste så meget om de forskellige mærker) valgte jeg butikkerne ud fra hvordan medarbejderne så ud. Fandt ud af, at uanset om man er ansat i en make-up-butik eller ej er man tilbøjelig til at vælge Pjerrot-stilen med kridhvidt ansigt, røde læber og optegnede øjenbryn (en anden populær ting her. Kvinder i alle aldre får tegnet deres øjenbryn op med noget farve, der holder i op til to år... eller sådan noget).

    Og ja. Der er rigtig mange der får farvet sit hår "rust-brunt". For så at farve det sort. For så at blege det blond. For så at farve det sort igen.
    - Det er lidt det samme med permanenter. Mange skolepiger får krøller i sommerferien, men når skolen starter igen, glatter de det.

    Håber ikke, jeg bliver alt for påvirket og kommer hjem til Danmark med krølpermanentet, blond hår og semi-tatoverede øjenbryn (det er uhyggeligt let at blive lokket).

    SvarSlet
  10. Ja, jeg synes også de var meget hvide, har aldrig følt mig så brun som da jeg var derovre sidste år! Og synes ellers ikke at jeg er sådan specielt mørk, men fik også at vide mange gange at jeg er mørk i det. Jo, men tak for det... Derovre var det jo ikke ligefrem en kompliment! Ha ha, vidste ikke at de går så meget amok med hårfarve, men så er der vel ikke noget at sige til at de bliver skaldede som 40 årige. Måske er det alligevel meget godt at vi blev shippet hertil? Så vi netop ikke render rundt med farvede bryn, afbleget hud, tyndt hår og hvor man endda skal ryge i smug, he he!

    Men forresten Line - jeg er med i sådan nogle adoptiv grupper på Facebook, må jeg evt linke til din blog? Tror mange ville finde den ret underholdende, nu du er i Korea???

    SvarSlet
  11. Charlotte, du må linke alt det du vil!

    Det er i øvrigt smart, det du har gang i med legetøjssorteringen. Mine forældre har aldrig kunne overtale mig til at smide ting ud, så vi har en "det kommer på loftet"-politik. Jeg ved selvfølgelig ikke, og det så rent faktisk er kommet på loftet eller om det bare er blevet smidt ud. Troede, det var julemanden, der kom og gemte mine gaver til jul (familietradition... om morgenen fik jeg en udprintet besked fra julemanden med ledetråde om hvor gaven var... julemanden har deltidsjob hos HP) indtil jeg var 10.

    Held og lykke med dit speciale og flytningen!

    SvarSlet
  12. Hej igen, super, jeg linker til dig:) Og tak!

    SvarSlet