mandag

Til alle pudderdåserne...


Jeg er altid hysterisk bange for at komme til at se for pudret ud, når jeg bruger min mineralbaserede make-up. Derfor bruger jeg dagligt Avène sprayen, både til at få min Youngblood loose mineral foundation til at "sætte sig" - altså fiksering, og også for at bløde lidt op på looket. Derudover er den fantastisk i sommervarmen (som vi jo selvfølgelig får mindre af nu) og til generelt dehydreret hud. Af teksten på sprayen fremgår desuden, at den skulle være velegnet til nærmest alt lige fra diverse hudirritationer såsom allergiske hudreaktioner, efter barbering, røde ble-numser, solskoldethed mv. Sprayen består af kildevand, som er samlet fra en kilde i Frankrig, hvor den naturlige forekomst af mineraler og salte er helt særlig sammensat. Den er derfor helt naturlig, og der er heller ikke allergener og konserveringsmidler i, hvilket jo er et ekstra plus. Jeg har den lille i min skuldertaske og den store i badeværelset. Prisen er til at leve med. Den lille koster 40 kr og den store koster 85 kr og de fås på apoteket.

Seneste køb


Købte den her kjole/top her den anden dag. Den vil være fin under lange sweatre eller cardigans her til vinter, og så er striberne jo en klassiker, som jo altid er inde i billedet på den ene eller anden måde, både sommer og vinter. Ellers kan man jo også bare svinge den over en ensfarvet kjole, og så har man pludselig en lang, stribet vest. Pris 149,- i H&M divided. I dag, da jeg var nede i byen, fandt jeg denne lille taske hos Bianco til 160,- Den er i imiteret skind, men forekommer faktisk forbløffende blød og materialet ser meget "ægte" ud. Jeg kan ikke snuppe sko, som ikke er af skind, men en taske eller to i kunstlæder, kan jeg nu godt leve med - og så især til den pris... Den måler 16,5 x 13 cm og så har den to lommer foran og en indvendig lomme med ekstra lille lynlåslomme i. Perfekt til de dage, hvor man kun lige skal bruge mobil, læbepomade, nøgler og dankortet. Det er ikke Marc by Marc Jacobs Percy taske, men jeg tror, jeg kan klare mig med den her!

310809


Er på vej ud af døren. Skal se "District 9" og spise lækker mad. Ses!

søndag

Nasty habits

"I love cigarettes. Love them. I think the more positive approach you have to smoking, the less harmful it is."
- Sienna Miller

Jeg vil nu alligevel gerne stoppe helt med at ryge.
Der arbejdes hårdt på sagen. Har røget præcist 3 stk. i dag.

Don´t do drugs - make a new record instead (Please!)

Photobucket


Guld eller sølv nitter??


Livet er ofte fyldt med store og vigtige spørgsmål, såsom om man f.eks.skal vælge sin læderjakke med guld eller sølvnitter. Personligt vælger jeg ingen af dem, da jeg bedst kan lide en helt plain jakke højst med nogle lynlåse. (på den måde kan man nemmere have store, flashy smykker på indenunder uden at det bliver overkill). Jakken til venstre er fra ASOS og kan købes for 1.071,- lige her. Jakken til højre er fra H&M divided eksklusive, og er underligt nok endnu ikke udsolgt i så meget som en eneste størrelse på hjemmesiden. Og nu har den vel ligget der næsten et par uger eller mere? Måske har H&M alligevel overvurderet pengepungen hos deres kernepublikum, for til en pris af ca. 1200 kr, kan man måske heller ikke just kalde den et budgetkøb. Hvilket vel heller ikke helt er meningen, nu den kommer fra den EKSKLUSIVE H&M linje (selvom jeg ikke helt kan finde ud af, om jeg er begejstret for den udvikling, hvor budget prøver at være "fin" på den - det er jo stadig bare H&M...)

Terry Richardson din lumre gamle hankat!

Photobucket

Jeg ville ønske, at jeg kunne få en kat!
(Hvilket jeg ikke kan, da min ældste søn er lettere allergisk overfor pelsdyr. Håber han vokser fra det...)

If Mick was your dad...

Photobucket

Photobucket


...ville du være hot som ind i helvede ligesom den kun 17. årige Geogia May Jagger, der kan holde celebre familiefester med andre skønheder som Elizabeth Jagger & Jade Jagger (omend de har forskellige mødre, så måske de ikke holder familiefester sammen, who knows, who cares...). Georgia er en gudeskøn model, der ser om muligt endnu skønnere ud, når hun ifører sig egne klæder, som altid er edgy og vintage-præget. Ligheden med andre Brigitte Bardot-kopier, som f.eks Vanessa Paradis, er ret slående og selvom hun ligner sin mor, Jerry Hall, mere end faderen Mick Jagger, er det nu ret tydeligt, hvor hun har det der store brede smil fra. Efter at 90`ernes supermodel-begreb ligesom døde hen, har jeg ikke haft den store interesse for de forskellige modeller, der toner frem på modebladenes glitrede sider. Synes at de nye it-girls som Georgia her, Daisy Lowe, Pixie & Peaches Geldorf, Coco Sumner mv. er laaangt mere interessante, fordi de udover det kønne ydre også er små manifestationer af deres kendte forældre. De har fået alt forærende fra starten (skulle man ihvertfald tro) og mange af dem kæmper for at cutte navlestrengen og bevise at de kan stå på egne ben, samtidigt med at de viderefører den rock/glammyte, som deres forældre oprindeligt var eksponenter for. Når du ser disse damer i bladene, er det ikke kun "almindelige" modellaer, men et stykke historie du får leveret. En historie, som vidner om hotte affærer mellem modeller og rockstjerner der tilbage i 70`erne. Gad vide, hvem der bliver næste generation af "børn af stjerner, der nu er blevet voksne"? Madonnas teenagedatter Lourdes, er måske et bud, ellers er der frit valg mellem Brad og Angies 40 børn...

Søndagssang



Endnu en yndlingssang...

Med hånden i en hvepserede


Madonna oplevede for nyligt til en koncert i Rumænien, at flere tusinde tilskuere buhede ad hende, idet hun fordømte den udbredte diskrimination af romaer i Rumænien og i det øvrige østeuropa. "Det er kommet mig for øre, at der sker en masse diskrimination mod romaer og sigøjnere i almindelighed i østeuropa, hvilket gør mig ked af det"..."BUH BUH BUH - råber publikum, hvorefter popdronningen fortsætter " Vi tror ikke på diskrimination.. Vi tror på frihed og lige rettigheder for alle..." Efter koncerten giver en tilskuer udtryk for flg. "Jeg buhede fordi det virkede falsk, det, hun fortalte os. Hvorfor blander hun sig ved at fortælle os de ting?"
(Kilde: Artikel "Rumænerne buhede ad Madonna" i Politiken d. 29. aug.2009)
********************************************************************************
Jeg synes, at ovenstående er vældigt interessant, fordi det leder os til nogle spørgsmål om popstjerner/filmstjerners sociale engagement, og om de egentlig overhovedet på et kvalificeret grundlag kan vurdere sådanne svære spørgsmål, eller om det altsammen handler om promovering af dem selv, en slags popstjerne populisme - eller begge dele... For Madonnas vedkommende gætter jeg på, at der er tale om lige dele selvpromovering, provokation og måske ægte indignation. Hun har selv oplevet at blive hængt ud for at være for seksuelt provokerende og blasfemisk, og hendes tidlige kontakt med det New York`ske bøssemiljø er nærmest legendarisk. Hun har derfor selv oplevet at mærke majoritetens fordømmelse, uagtet at man nok skulle tro, at der er milevidt fra at blive stemplet for at være for "seksuelt udfarende/anderledes" og så til en systematisk diskrimination af en bestemt folkegruppe, som har stået på igennem århundreder uden egentlig vestlig notits. Samtidigt er der ikke tvivl om, at hun er en selviscenesætter uden lige og at hun måske har håbet på lidt lette points med sine udtalelser...
^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^^
Alt i alt handler det vel ikke om, hvorvidt mediestjerner skal påtage sig et socialt ansvar, eller om de bare skal holde deres kæft og gøre det, de nu engang er bedst til dvs. at lave musik, film mv. Overordnet handler det desværre stadig om, at vesten fører en ekskluderende politik, som pt. betyder at Fort Europa mødes med nogen nye problemer som følge af denne politik og de "halvåbne" grænser, hvilket b.la. betyder at en del østeuropæere bevæger sig ind over vores grænser i håb om at tjene penge på både lovlig og ulovlig vis. Det har både betydning for afgiverlandet, idet de mister arbejdskraft og for modtagerlandende, som skal kunne rumme disse mennesker og tilbyde dem ordentlige forhold.
+++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++++
Men hvad er der egentligt at gøre? Ens umiddelbare gode intentioner kan jo let fortones i "en dråbe i havet" -retorikken, at det jo ikke nytter noget alligevel. Udover at støtte foreninger som eks. Amnesty, som b.la. kæmper for minoriteters rettigheder (også romaers) på tværs af landegrænser og vore egne fagforeninger, som slås for rettigheder til alle organiserede arbejdstagere, kan vi vel starte med at behandle vores egne minoriterer på ordentlig vis. Vi kan starte med at udvise almindelig medmenneskelighed og derfor ikke sende flygtninge retur til områder, som hverken af FN eller Irak selv betegnes som sikre. Vi kunne også forsøgsvis kæmpe for at minimere Dansk Folkepartis indflydelse på dansk politik - dvs. at du kan stemme anderledes. Du kan også vælge at engagere dig i eks. Dansk flygtningehjælp, som altid mangler frivillige, eller du kan, næste gang der står en indsamler på dit dørtrin, vælge at lægge den der 100 kr seddel i, som egentlig ellers skulle have været brugt på sushi.
¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤¤
Et samfund skal måles på, hvordan vi behandler de svage, og dem der har brug for vores hjælp. I dagligdagen kan man ikke påvirke den danske flygtningepolitik, mere end der allerede nu forsøges på, men vi kan helt nede på mikroplanet starte med at tale ordentligt om og til hinanden. Også dem, der ikke lige umiddelbart ligner os. Det burde sgu ikke være så svært, og alligevel er der dagligt eksempler på at folk taler lort til hinanden og at almindelige dyder som respekt, anstændighed og høflighed tilsidesættes. Det sker både på folketingets talerstol og i medierne især, men skam også i hverdagen os almindelige mennesker imellem. (Og undskyld det laaange indlæg, men nu er det jo ikke kun mode der optager mig, og fordelen ved at blogge er jo at man kan skrive lige præcist, hvad man vil! Det betyder så for mit vedkommende, at I må bære over med mundlort om alt muligt, der ikke nødvendigvist relaterer sig til mode...)

Patchwork leather





Jeg har selv den fineste vintage patchwork taske, (som minder meget om den øverste taske) som jeg godtnok ikke så tit bruger, men som er perfekt til at tilføje lidt 70` er stemning til ens outfit. Faldt lige over disse her vintage -tasker på Ebay, som kan købes for ca. 200 kr som en "buy now" auktion. Find dem her. Og man skal være hurtig, da auktionen slutter i dag. Sælges de ikke, plejer sælgerne dog tit at liste dem ingen.

lørdag

Nye fund ASOS






Når nu man skal til fest i dag, havde det været lækkert, hvis denne her buksedragt havde været i garderoben. Kjoler og jumpsuits er noget nær de mest geniale beklædningsdele, fordi man ikke behøver at tænker over sammensætning af top og underdel og dragten her er perfekt, da den er nem at dresse både op og ned og vil være meget anvendelig også i hverdagen. Ankelstøvlerne er fine med deres detaljer i syningen og den anderledes hæl. Armbåndet er lige sådan et jeg leder efter. Et rigtigt Krystle/Alexis armbånd. Så at Gina Tricot har haft et, som selvfølgelig blev revet bort og hvad hjælper det iøvrigt lige mig, når nu hende Gina først har tænkt sig at komme til Århus i oktober måned!?! Det bliver spændende, har jo endnu mit første Gina Tricot køb til gode...Nu mangler vi bare Weekday og Monki (som Sidsel og Lasse har nævnt snart kommer også! WUHU!). Støvlerne er selvfølgelig også fine, men gad vide hvornår vi bliver trætte af de der nitter??

Find buksedragten her til 120 pund.
Find ankelstøvlerne her til 45 pund
Find Oasis armbåndet her &
find de Taylor Momsen inspirerede støvler her til 80 pund.

fredag

280809



(T-shirt Zara, lang sort tanktop indenunder H&M, skindjakke Vila, Dr. martens støvler, sort nittetaske ZARA, Brun vintagetaske, sølvhalskæde fra herreafd. i H&M)

Fik købt den der fødselsdagsgave i dag i KREA. Og de pakkede den endda ind :-)Århus er i øjeblikket i opstarten af den årligt tilbagevendende festuge, og byen var fuld af mennesker, der allerede ved fire-tiden i dag varmede op med dåseøl rundt omkring. Regnen satte dog sine begrænsninger for de udendørs udfoldelser, men det så ud som om, at folk var rimeligt ligeglade med det. De drak ihvertfald videre i regnen. Det er i aften, at Snoop Dogg gæster Scandinavian Congress Center, intet mindre kunne åbenbart gøre det, når Tha doggfather endelig kommer til lille Århus. Vi overvejede kort at købe billet (som iøvrigt blev revet bort), men til en pris af 375,- valgte vi i stedet for at takke nej denne gang. Har dog købt billetter til noget andet, som jeg lige kan skrive noget om på et senere tidspunkt. I morgen står den på fødselsdag hele dagen, vil prøve at nå at poste en dagens af mit "fest"outfit, inden vi tager afsted.

torsdag

Dagens


Hvis bare vejret kunne bestemme sig, var det måske nemmere at finde noget tøj, man gider at have på. Tror jeg ender i nederdelen og flade sko. Nu jeg var i gang med at prøve tøj og havde kameraet fremme, vil jeg desuden lige vise den gule sweater fra H&M, som jeg købte for noget tid siden, og som jeg kun har vist billeder af liggende på gulvet. Den er noget pænere på og i virkeligheden, og til en pris af 129,- synes jeg, at den er et scoop - og den klæder mine Dr. Martens.

Endnu en klassiker fra mine yngre dage


Elsker den her sang med The Presidents of the united states - så simpelt kan det siges. Og videoen er skidesjov. Så dem i Voxhall for nogle måneder siden og selvom de er blevet ældre at se på(ligesom undertegnede...)var der ikke noget gammel-mand over deres optræden. De gav den fuldt gas foran en fyldt sal, hvis alderssammensætning vidnede om, at de både har fans fra dengang, og at der siden hen også er kommet nye til. Enjoy!

Lidt inspiration til en grå torsdag



Jeg bliver aldrig træt af Lookbook! Da det er nogen billeder, jeg for noget tid siden har gemt på computeren, har jeg desværre glemt hvem de er (altså bortset fra pigen i den blå kjole, som er Ashley B. som jeg tidligere postet et indlæg om...). Synes ikke selv, det er super god stil at poste billeder af andre, hvor jeg ikke krediterer dem, men ville alligevel ikke afholde mig fra at vise de 4 piger her. Vil bestræbe mig på i fremtiden at få styr på deres navne, så man kan linke til dem...
Jeg er vild med det retro-inspirerede, søde og uskyldige look som de to øverste piger viser. Jeg går ikke selv sådan klædt, men synes at det ser vildt fedt ud til andre, og den øverste piges hår er jo intet mindre en 70`er fantastisk på den der Farah Fawcett måde. Har selv verdens kedeligste hår, og hvor ville jeg ønske, at jeg var bare halvt så eksperimenterende med mit garn, der som regel bare hænger ned eller sidder i den der mor-knold, som er åh så praktisk på hverdagsbasis. De to nederste piger er lidt mere gøgler-agtige i stilen og ligger måske tættere på min egen påklædning, omend jeg ikke er helt så farverig som de to.
Kommer lige i tanke om, at jeg vist egentlig har lidt travlt. Jeg skal nå at lave cous cous, marinere laks, lave tzatziki, spise frokost, klæde mig ordentligt på (sidder lidt og ligner en vagabond, selvom jeg har været udenfor i dag og rent faktisk også trænet - wuhu!), rydde op, vaske tøj, hente børn og så afsted til grillfest.... Håber jeg får tid til at poste et dagens indlæg senere.

Nyheder H&M online



Kiggede lige på H&Ms hjemmeside for at se om der var nye varer og det må man da sige at der var! Fandt lige disse favoritter iblandt - klik på navnet for at komme til siden.

1.
Nude t-shirt 179,-
2.
Sort cardigan med pufærmer 299,-
3.
Sort sweater kjole i uld/angora
4.
Støvletter i imiteret skind 299,-
5. Sort frynsetaske i imiteret skind 179,-
6.
Støvletter i ruskind 499,-
7.
Gråt halstørklæde 99,-

Der er desuden kommet ny rabatkode, som gælder indtil den 31/8.
Få 25% rabat på 1 valgfri vare og få 10% på resten af bestillingen.
Kode 8622.

onsdag

Nude negle i budgetudgave


Jeg har igennem ca. et år brugt denne her neglelak, når det blev for meget med orange, blå og hvad jeg ellers bruger indimellem. Rimmels French manicure i nuancen "Café au lait" er jo ikke ligefrem så flashy som Diors, men jeg tror nu, at den giver nogenlunde samme resultat, hvis det man er ude efter er sundt udseende negle med lidt glans. Jeg er ihvertfald glad for den, og så koster den kun omkring de 80 kr, hvilket er ca. 1/2 så meget som Diors nude-neglelak. I det hele taget vil jeg mene at lige præcis neglelak, læbestift, skrubbecreme, læbepomade og eyeliners er dullegrej, som ikke nødvendigvist er så hulens meget bedre i den dyre version, og hvor man snildt kan finde gode budgetvenlige alternativer. Derimod ville jeg personligt aldrig spare på min ansigtscreme, bodylotion eller mascara. Her tror jeg nemlig, at der er forskel, eller også er det bare fordi jeg at i hele mærke-mylderet har fundet mine favoritter og derfor ikke rigtigt orker at lede efter alternativer.

Om igen..


Modtog min pakke fra H&M idag og alt var bare for stort! Divided plejer tit at være lille i str. hvorfor jeg havde bestilt både pailetleggins + kjole i str. 38, men de her var altså helt almindelige str. 38 og derfor for stort. Begge dele ryger derfor retur (kjolen bestilles dog igen i str. 36) og de der leggins dropper jeg helt. Jeg er bare ikke en paillet-pige, hvilket jeg snart må erkende (fat det dog!). Synes især, at de mange paillet blazers er superfine - på andre - men de duer bare ikke til mig. Jeg er bange for, at jeg ville føle mig hæmmet af det, fordi jeg hele tiden ville tænke over, om jeg nu hænger fast i noget og tøj må aldrig være hæmmende og begrænsende. Jeg har det altid bedst i tøj, hvor jeg ikke skal tænke på at holde sammen på det hele eller passe på at det ikke bliver ødelagt/beskidt.

People are not usually useless - heller ikke Nik og Jay







De koldinggensiske (hedder det mon det?!?) designere bag Pa:nuu har netop indgået et samarbejde med ingen ringere end Nik og Jay, der måske har tænkt "når Kanye og P. Diddy kan, så kan vi da også!". Jeg er ikke fan af deres musik og egentlig heller ikke Pa:nuu, da jeg finder deres tøj en anelse for "ungt" og farverigt efter min smag, men synes bestemt at de har deres berettigelse i lille DK, hvor mange (inklusive jeg selv) godt kunne tåle at skrue lidt op for farverne bare en gang i mellem. Blusen og uret ovenfor, ville jeg dog ikke ligefrem sige nej til, hvis nogen kylede det i nakken på mig. Find deres webshop her.

Thelma og Tellah


Så fik jeg endelig ringet rundt til de århusianske forhandlere af Vagabond, for at forhøre mig om "Thelma" støvlen her. DNA i Bruuns galleri får den hjem i oktober måned, og nu er jeg ihvertfald skrevet op til dem. Var egentlig ude efter den anden "Thelma" støvle med snører, men den kunne jeg umiddelbart ikke lokalisere. Desuden er det fint, at jeg får lidt ind i garderoben med spænder og lidt lir, for har jo både snøresnøvler + Dr. martens, så det er ok.

tirsdag

You´re all I need



Følte mig virkelig uinspireret i dag, så tog en gammel Won hundred t-shirt på, strømpebukser og Dr. Martens. Behøver man egentlig også mere? Min basis garderobe består af lange cardigans, lidt kjoler og nederdele, t-shirts i forskellige farver og længder, leggins i både sort og knaldede mønstre og en helvedes masse forskellige sko. Det burde jeg faktisk i bund og grund kunne klare mig med. Nu er det bare lige det, at jeg er så vanvittigt uforståeligt fladpandet glad for tøj, hvilket betyder, at selvom jeg egentlig har det, jeg har brug for, så mener jeg hele tiden at have brug for mere, for der skal åbenbart helst hele tiden være bare en smule nyt i garderoben. Tingene var en del nemmere (og billigere) dengang i gymnasiet, hvor jeg faktisk kun gik i baggy pants, sneakers, t-shirts og hættetrøjer. Dengang brugte jeg heller ikke makeup, så der er sket en del siden. Jeg er faktisk bare blevet mere og mere dullet med alderen. Frygter lidt at jeg bliver hende der, der står på bordene som 40. årig og ryster rumpetten til 90`er musik i mine leopardgamacher.... Hvad med jer? Jeg kunne rigtigt godt tænke mig at høre, om I bruger flere eller færre penge på tøj, efter at hele den her modeblog-bølge er eksploderet? Jeg bliver nok lettere fristet, men tror samtidigt ikke, at jeg bruger flere penge på tøj af den grund. Der er meget af det mest hypede, som jeg faktisk når at blive træt af, inden det overhovedet rammer butikkerne. Havde det f.eks lidt sådan med H&M Divided Eksclusive linjen og flere af de støvler, som vi allesammen fabler alt, alt for meget om...