torsdag

Godt lakket til!

Photobucket
Så kom de fine lakker fra Essie, som jeg købte over Ebay. Hurtig forsendelse - dog lidt underligt at jeg købte dem af en engelsk sælger og betalte i engelske pund, men de blev sendt helt fra USA. Lidt træls hvis de var blevet nuppet i tolden... Nå, sælger havde selvfølgelig også nedskrevet værdien en del, så det var nok for netop at undgå moms oveni til mig. Den grønne er overraskende fin (når jeg skriver overraskende er det fordi at jeg godtnok ikke havde regnet med at den ville være mig) og er bare perfekt til at peppe sort og gråt tøj op med. Den blå er tjah, bare blå - ikke så mange dikkedarer der. Den lyserøde "rock candy" er jeg til gengæld ret skuffet over. Havde nok forventet at den var mere lyserød i det og den ligner mest af alt enhver anden MEGET nude neglelak. Nu gav jeg den selvfølgelig også kun et lag, men alligevel. Den ligner de to andre jeg har fra billigere mærker, lidt kedeligt.

Min yngste søn har hele dagen været i dyb undren over, hvorfor jeg havde så mange forskellige farver på neglene, så nu må jeg hellere få det fjernet.... God aften! Vil smutte ind foran fjerneren til en meget, meget syg og dårlig kæreste.

Fødselsdagsgave til mig selv...

Photobucket

Eftersom jeg har fødselsdag lige om lidt og der aldrig er nogen der giver mig tøj, vistnok fordi jeg er for underlig i min smag (var der ihvertfald en, der sagde til mig engang...Jeg synes nu at jeg burde være ret nem at finde tøj til!), og idet jeg plejer at få lidt penge fra min far (som konsekvent kun giver pengegaver, lidt kedeligt, men absolut altid anvendeligt!) valgte jeg derfor fluks at kaste mig over de her godter fra Forever 21 og bestilte en lille, eller det blev vist en halvstor, gave til mig selv. Købte de her støvler samt den beige og den sorte cardigan. Støvlerne er den perfekte kombination af "Grandma" og 90`er kilehæl og så er jeg vild med at der er snører på den i stedet for de pt. ret populære spænder. De ligner desuden mine yndlingsstøvler som efterhånden er godt trådt ned - bare med hæl. Cardiganen har jeg jo ledt efter i en evighed, så der skulle ikke så meget betænkningstid til. Især ikke, når de kun koster 125 kr (!) stykket og skoene koster ca. 165 kr (endnu mere !!!!) - og så er det altså lige meget at de ikke er i læder...Så må man bare forvente at de ikke holder særligt længe. Har desuden set mange wedges i imiteret rundt omkring, som min. koster 500 kr, så det her er sgu et scoop! BTW har Forever 21 noget af et udvalg af fede smykker - jeg måtte simpelthen give op, det var overblikket alligevel ikke til.... Men er du vild med bling til ører, hals og arme så har de med garanti noget der falder i din smag....

I alt blev det omkring 500 kr, idet jeg bestilte støvlerne i 2 str. Dertil kommer så porto og importmoms/ og gebyr til UPS, som jeg stadig er sur på fra sidste eventyr med shopping over atlanten. Synes sgu stadig, det er utroligt frækt at de må tage et par hundrede for at "lægge ud for moms/gebyr" og efterfølgende opkræve det fra mig + moms/told. Røvbananer! Tænk, at det virkelig kan være legalt?!?! Nå, men nu glæder jeg mig ihvertfald som et lille barn til pakken kommer....

Seneste (u)fornuftige køb


Har decideret high street abstinenser - gud, hvor er det hårdt at sidde og se på alle andres køb rundt omkring på bloggene, mens man selv sidder både fysisk og mental (fod)lænket sammen med computeren.... Savner især at få den ugentlige dosis af H&M og Zara - vil også have den der blondeskjorte, øv at jeg ikke har tid til at kigge efter den... Selvfølgelig sparer man jo umiddelbart en masse penge på den her måde, men så er det jo lige at man alligevel kommer til at lure rundt omkring på de forskellige webshops, for til sidst at give efter og hive dankortet frem...

Det skete for mig i går, hvor jeg pludselig fik den geniale idé at købe mig et par Converse. Også selvom det ikke lige er årstid til dem - duh! Ok, det skal dog tilføjes at så impulsivt var det nu heller ikke, da jeg tidligere har omtalt lige præcis den her model på bloggen. Er vild med den lille kilehæl og det lidt lettere udtryk som denne model har. Til gengæld er pungen nu absolut TØMT, og jeg glæder mig til at der igen kommer lidt penge ind til den 1. for så skal der nemlig købes julegaver, hvilket jeg elsker - hvis ellers jeg kan ramme butikkerne på et tidspunkt, hvor det ikke er for hektisk. (Og julegaver skal der saftsuseme være tid til at købe - opgaver eller ej!)

Er I gået igang med juleindkøb, gaver, kalendere, bagning osv. osv???

tirsdag

The owls are not what they seem...

Photobucket
Smart at man kan shoppe, mens man spiser sin frokost...
Fik lige kværnet en avokado-mad, mens jeg købte denne her fine ugle-kæde over Ebay (set hos Pagik). Kunne ikke lade være med at more mig over, at den hedder "Koreastyle Bronze Owl necklace" men at den bliver sendt fra Shanghai... Og så skriver de, at den er "vintage" men at de har den i mere end 10 eksemplarer. ...Vintage, min røv - det er nok det mest misbrugte ord på både Ebay og Trendsales... Nå ja, men det er også lige meget, den er fin og superbillig, så bare hit med den!

Køb den her for kun 34 kr inkl. forsendelse til DK.

241109

Photobucket
Gør meget, meget lidt ud af mig selv i de her dage, hvor selv det at komme mascara på kan virke forstyrrende og ganske uoverskueligt. Det meste af tiden render jeg derfor rundt i gamacher og store trøjer (big surprise) og uden den mindste smule "pynt". I dag oppede jeg mig dog en lille smule og krøb ud af "nattøjet" som førnævnte outfit godt kan minde om - dog stadig uden mascara og smykker (som jeg slet ikke kunne tage stiling til i morges...). Skal nå at skrive så meget som muligt, før jeg skal til store kage-bage-dag på den stores skole. Det skal nok blive lystigt i skolens køkken med 3 ovne, 25 børn og deres familier. Sidste år lykkedes det os at lave én brunkage. Faktisk en ret stor en, idet drengene havde lagt kagerne for tæt, så de blev ligesom bagt sammen til én stor kage... Vi satser på at gøre det bedre i år og hvis ikke, er det også ligemeget, bare de hygger sig :-D

Hav en god dag!

Tough choice...

Photobucket
Jeg ved normalt godt, hvad jeg vil have, men fordi butikkerne altid er så venlige at lave det, jeg nu vil have i flere forskellige farver, er det evige problem så at vælge farven...

Jeg hælder umiddelbart mest til den mørke af dem, da den anden er lidt "english rose"-agtig, hvilket jo ikke ligefrem normalt er min stil... Men det afhænger jo bare af, hvad man sætter den sammen med...?

Hvilken en synes du bedst om?

Edit: Det blev den sorte - den er nu på vej!

søndag

Photobucket
I know... Det er røvsygt, at det her er de eneste slags indlæg jeg pt. har energi til at poste... Det er nok ikke videre fedt for jer at sidde og læse med på, hvilke "Topshops de bedste" hun nu har klippe-klistret sammen... Relateret til det der seneste
sorte- køb- indlæg som jeg postede tidligere i dag, fandt jeg efterfølgende en hel masse hos Topshop, som ville være rigtigt fint til at "bløde" en ellers ret så sort garderobe op med - og det uden at gå amok i et farveorgie. Diskrete mønstre, striber, prikker, sløjfer, knapper og så den der blå farve som jeg æælsker og som jeg har alt for lidt af... Hvis ikke fremgik tydeligt nok af det ovenstående, er det hele fra Topshop.com.

Fik jeg sagt at det var Topshop?

Sorte køb

Photobucket
I al den her eksamensræs har jeg, som vist nok nævnt en million gange, jo ikke tid til at shoppe. På magisk vis er det alligevel lykkedes mig at hapse noget hjem fra de gange, hvor jeg lige har været på "ruten" - selvfølgelig i forbindelse med mere seriøse aktiviteter såsom at gå på biblioteket og til forelæsning...Men man kommer jo også forbi andre vigtige steder på sin vej. For snart 3 uger siden fik jeg mig endelig en paillet-jakke, eller det er vel nærmere en slags cardigan med pailletter. Den er ihvertfald fin - med perfekte størrelse/tæthed af pailetter, farve og pasform og til 300 kr var det lige hvad jeg ledte efter. Jeg er faktisk efter lidt begyndervanskeligheder og skepsis ved at være sådan en lille smule begejstret for hende der Gina T. som jeg ellers først synes var sådan lidt billig, lidt for meget og let på tråden...Vi går faktisk helt godt i spænd nu og jeg kan virkelig godt lide hendes øreringe, stribede bluser, sweatre og små jakker ;-) I går nuppede jeg desuden en lille sort kjole med lynlås fra H&M Divided Black med hjem. Den vil være fin sammen med cardigans, skjorter og blazers og tænk engang, at man kan få en ny kjole for 80 kr....Det virker næsten for godt til at være sandt...?! Bliver altid lidt mistænksom hvis noget er for billigt...! For har den lave pris mon noget at gøre med alt det der grimme noget om børnearbejde, slave-lønninger og generelt ringe vilkår for dem der er involveret i produktionen af min kjole?Eller er der bare tale om et produkt, der produceres på så effektiv en vis, og i så stort et antal at prisen bare kan være helt i bund? Måske er jeg naiv, men jeg håber på det sidstnævnte. Jeg krydser fingre og håber at H&M ikke er af de aller-værste... Hvilket jeg jo faktisk ikke ved en dyt om, idet jeg går mest op i at købe deres
tøj, som harmonerer så godt med størrelsen af min SU... Kjolen føles faktisk som om, at den er i god kvalitet. Stoffet strækker sig som det skal, og den er i to lag, som gør den tykkere i det. Med andre ord virker den slet ikke "billig", selv om det jo egentlig er det, den er. Der er jo nok heller ikke så meget bæredygtighed over den, men det må man jo så leve med, hvis man køber den...Forresten fås den i lilla hos H&M her.

Summer cravings!

Photobucket
(Frida og Acie)

Min yndlings-highstreet-whore nr. 1, H&M, er selvfølgelig klar med goodies til SS10, og billederne florerer allerede lystigt rundt omkring i blogland. Jeg er ligesom Acie helt og aldeles klar på denne her halskæde og de sorte hæle... Mums. Gud, hvor er der bare lang tid til sommer!

Hvis I skulle være i tvivl, sidder jeg faktisk og skriver opgave (...ahem...), men man skal jo starte blidt ud på sådan en klam og kold søndag formiddag, så hvis der kommer flere indlæg fra mig i dag, er der udelukkende tale om ren og skær MÅ-HAVE-afveksling fra lige nu temmelig gab-agtigt skriveri om analysestrategiiii...GAB...

fredag

Dresses & boots!

Photobucket

Tjah, ved så ikke om de alle tre kan benævnes som "skater dresses" men har set mig ret meget lun på kjoler med lidt vidde i skørterne. Synes det ser superfint ud teamet op med de sædvanlige grove boots og her i vinterperioden en stor og vamset cardigan - som jeg btw fortsat mangler den helt rigtige af. Min personlige favorit er den blomstrede yderst til højre. God damn, den har været tæt på at ryge i indkøbskurven et utal af gange....
Kjole til venstre og højre er fra Topshop og den i midten er fra ASOS. Alle støvler fås hos ASOS.com.

Mink pink - back on track...



Min store dreng på 7 år og jeg selv har ligget brak i vores senge de sidste 2 dage og haft det superdårligt. J. og den mindste banan har indtil videre haft det fint. Ved ikke om det var "svineren" eller hvad det var, det er vel egentlig også lidt underordnet, vi har ihvertfald været dårlige og jeg især har haft vældigt ondt af mig selv, fordi det eneste jeg nærmest kunne ligge og tænke på var, at jeg kom yderligere bagud med opgaverne, og at jeg desuden ikke kom ind og se "New moon" i dag som ellers planlagt. Nå, det må blive på DVD på et andet tidspunkt. Sidder nu og får læst en smule, selvom mit hovede stadig værker og gør knuder og fandt da selvfølgelig også lige nogle nye favoritter hos ASOS. Jeg har aldrig hørt om mærket "Mink Pink" før, men synes at de laver nogen fine ting som netop formår at balancere det feminine og rå. En balance og kombination, som jeg tidligere har fablet om som noget, jeg rigtig godt kan lide. Det er selvfølgelig stylingen af de enkelte stykker tøj der gør det meste, men de der cut outs og "løse" skuldre gør det også lige en anelse mere frækt end normalt er, uden at det dog bliver vulgært eller tacky. Og så har tøjet noget vintage-agtigt over sig - jeg kommer til at tænke på Nasty gal vintage butikken - det ligner noget, de kunne have gravet frem.... Ved dog ikke ligefrem om den der maxi-kjole længde er noget for mig - der har jeg jo altså også været i mine fordums teenage-tider, og jeg er ret sikker på, at det ikke gjorde noget specielt godt for min figur dengang, hvilket så heller ikke ville være tilfældet nu 10 år efter... Men teamet op med et par grove støvler ser det nu ganske fint ud her...
I må allesammen have en rigtig god weekend! Jeg skal læse og skrive denne her weekend og får derfor meget lidt tid til at blogge.

tirsdag

Zebra tights

Photobucket
Så kom de zebra-stribede strømpebukser som jeg havde bestilt med rabat og hele skidtet fra Dorothy Perkins og de røg straks på. Igår fandt jeg desuden de der strømpebukser fra H&M med prikker på, de røg med hjem, da jeg længe har kigget efter dem. Nu har jeg vist også, hvad jeg skal bruge til denne sæson af gamacher og strømpebukser - nu mangler jeg bare at få mig et liv igen, når det her helvede med at skrive på 2 forskellige opgaver er overstået.

Tirsdagssang

Har lige brug for lidt musik til læsningen... God tirsdag!

Acne Clog Lace up boot - dream on...


Er vild med denne her støvles meget rustikke og kraftige look. Den ville være SÅ perfekt til alle mine kjoler og så er det rart for en gangs skyld at der ikke er en kilehæl på - tænk at jeg skulle sige det?!?! Havde det ikke været jul og alt muligt, ville jeg anskaffe mig en sparegris og begynde at spare op til de her basser... Til jer, der har en fyldt sparegris kan de f.eks fås hos Urban Outfitters lige nu til 370 £. Horribelt, I know, men de er godtnok flotte...

Blue jeans


(Urbanoutfitters.com)
Når jeg engang er færdig med det her eksamensræs til januar, skal jeg ud og lede efter et par ordentlige blå jeans. De skal være stramme, mørkeblå, gerne lidt stretchy i det og så skal de absolut ikke være for lavtaljede i det. Er ret vild med det to nederste par fra hhv. BDG blue monday og Silence + Noise.

Gør som Per Vers og Beyoncé.... Sæt dit kryds "To the left"!


Har forgæves ledt efter videoen, hvor Per Vers har lavet en podcast over det her nummer, og hvor han har ændret nummeret til at handle om at sætte sit kryds til venstre... Altså til venstre - ikke PÅ venstre...Kunne desværre ikke finde det, så I må nøjes med det her... Vil du vide mere om, hvem fanden ham der Per Vers er, så klik forbi lige her.

Husk at stemme i dag!

mandag

161109

Photobucket
Her er så hvad jeg "rigtigt" har på i dag, og nu hører I ikke mere fra mig i dag, for nu skal der laves noget igen! Og beklager i øvrigt den totalt underlige posering på det sidste billede, prøvede vist bare at varierere mine arm-poses - det er ikke nemt at være selvbestaltet camwhore... Hyg jer ;-D

Se min kjole....

Photobucket
Den rare postmand bankede lige på og forstyrrede mig i min læsning. Han havde denne fine kjole med fra ASOS, som jeg bestilte for noget tid siden. Blev lidt overrasket over, at den er i en form for chiffon - hvornår lærer jeg at læse angivelsen af materialer, når jeg køber over nettet!?!? Nå, men det gør nu ikke så meget, det gør den kun meget fin og luftig og så må jeg jo leve med at der ikke er stræk i. Formen giver desuden lidt ekstra former - hvilket absolut ikke er et minus i mine øjne. På afstand ligner mønstret en gang mønstret misk mask, men i virkeligheden er det faktisk en slags leo-print i forskellige farver kombineret med små blå blomster - synes det er en fin farvekombination. Synes desuden, at den passer perfekt til mine Divided sandaler som endnu ikke rigtigt har været i brug. Kombinationen af "sød" kjole og rå sandaler, er efter min mening lige præcist sådan at begge dele gør sig bedst. Så bliver det nemlig hverken for rocket eller for nuttet at se på, men holder balancen lige midt imellem. Skulle jeg udenfor, ville det dog blive i selskab med et par tykke, mørke strømpebukser og en lang cardigan, og var det ekstra smadret udenfor ville den helt sikkert gøre sig ret godt med mine Dr. Martens støvler...

En mandagssang...

Sidder og kæmper med at få taget mig sammen til at nørkle videre med mine opgaver. "Ain´t no sunshine" er et af min kærestes absolutte yndlingssange, hvilket betyder at jeg kommer til at tænke på ham hver gang jeg hører nummeret. Fantastisk og egentligt utroligt simpelt nummer - elsker det!

God mandag!

søndag

Bianco favoritter

Photobucket
(Bianco.com)

Nu har der været så meget hype om Bianco/Hummel samarbejdet her de sidste par dage, så blev da lige nødt til at tage et kig på Biancos kollektion og finde mine egne favoritter.
Er - suprise, surprise - helt vild med den sorte kilehælsstøvle som også fås i grå. Prisen lyder så til gengæld på hele 1.100 kr, hvilket jeg ikke synes lyder så typisk for Bianco, hvis ankelstøvler normalt ligger i en 8-900 kr. De har så lige hævet prisen en anelse på disse her, hvilket ikke ligefrem gør det til et impulskøb for os, der er pacificeret på en SU-ydelse, men fin er den og kunne lige forestille mig den med en blomstret kjole, tykke strømpebukser og en løs cardigan. Haps!

Almindeligheder om blonde ambitions






Så den flotteste pige her den anden dag. Først så jeg kun hendes lange blonde hår og hendes fine outfit, men da hun så vendte sig om, så jeg til min overraskelse at det var en asiatisk pige med brune øjne som workede det blonde look - og hun gjorde det godt! Hun mindede mig lidt om Daul Kim, som set ovenfor. På en måde er jeg lidt splittet i forhold til om, jeg synes at looket fungerer. Det ser jo fint ud til Daul for eksempel, og umiddelbart har det nok været et smart karriere-move for hende at affarve håret og derved skille sig lidt mere ud.
-----
Jeg har dog tidligere brokket mig over det ensartede og dominerende (hvide) etniske ideal i modebranchen, men hvad jeg mener om tendensen, hvor piger af anden etnisk herkomst umiddelbart tilstræber et kaukasisk udseende, har jeg ikke helt gjort op med mig selv. Nu skal modebranchen jo heller ikke beskyldes for alverdens ulykker og bære et samlet samfundsmæssigt ansvar for alting på de polstrede powerskuldre... Derfor er det dog alligevel tankevækkende at se, hvordan vores skønhedsidealer både manifesteres og udfordres på samme tid.
-----
For lang tid siden læste jeg en artikel om, hvordan skønhedsoperationer blandt asiatiske middelklassekvinder (i asien vel at mærke) er eksploderet. Der rettes især flade næser og skæve øjne, og der tilstræbes med al tydelighed et vestligt ideal om små, smalle næser og store øjne med tydelige øjenlåg. I mere ekstreme tilfælde handler det også om benforlængende operationer og ændringer af ansigtsformen. Artiklen belyste desuden det forhold at det åbenbart var påvist i undersøgelser af (middelklasse)fænomenet, at disse kvinder ofte havde større succes på arbejdsmarkedet end kvinder, som ikke var opereret og som fortsat har deres flade næser og smalle øjne i behold.
-----
Jeg kan intet sige om sagligheden/lødigheden af disse undersøgelser, men som fænomen er det da ret interessant, og man kan derfor godt tillade sig at reflektere over, at en del asiatiske kvinder tilstræber et kaukasisk udseende og at mange åbenbart griber til yderligtgående redskaber for at opnå dette. For Daul Kim´s vedkommende, tror jeg nu ikke nødvendigvist, at der er tænkt over det som andet og mere end et stilskift og nu bliver hun så lige holdt som "gidsel" i mit indlæg her, hvilket måske ikke er helt fair...Det kan jo også godt bare handle om at man altid vil have, hvad man ikke kan få. Piger med glat hår efterstræber krøllet hår osv. osv.
-----
Når jeg skriver det her, er det nok også mest fordi at det fik mig til at tænke over, at mit eget udseende ikke umiddelbart lever op til et vestligt ideal - samtidigt lever jeg så heller ikke op til et asiatisk ideal, såfremt eller idet de tilstræber det vestlige ideal. På den måde hører jeg faktisk ingen steder henne! Jeg har også hørt grumme historier fra piger, der har været i Korea og fået tilbudt øjenoperationer af deres (genfundne) biologiske familie... ?!?!?! Det synes jeg jo er lidt langt ude.
-----
Pyha, måske man slet ikke skal tænke så meget mere over det, men bare forholde sig til om man synes at det ser fedt ud eller ej. Og jeg synes at det fungerer for frk. Kim! Hendes hår har så nok også fået en kvalificeret behandling, vil ihvertfald stærkt fraråde folk at gå i gang med hjemmefarven, når farven skal ændres så mange toner. Rædselseksemplerne kan ses dagligt på gaden, hvor piger af anden etnisk herkomst fremviser "tis-gult" hår. Ikke så pænt efter min mening. Så er det alligevel bedre at lade helt være.

PS. Har man lyst til at se et eksempel på en blog, som udelukkende poster billeder af asiatiske modeller, kan man klikke ind på Asian Models (hvilket jo på en måde er lidt vildt, for kunne man omvendt forestille sig en blog der hed "Kaukasian models - whites only?". Det tror jeg næppe... Det ville straks blive udråbt som diskrimination. Man kan derfor vælge at se bloggen som en udfordring af gængse skønhedsidealer, eller man kan "nøjes" med at klikke ind, ganske enkelt fordi man godt kan lide smukke modelbilleder....

Hello Jimmy!



(billede fra The Tiger aka Chau)
Jeg havde egentlig opgivet alt om denne her kjole, som faktisk var noget af det eneste fra kollektionen, som jeg for alvor har været lun på. Fandt den så på hjemmesiden lige nu, hvor de stadig havde str. XS, S og M tilbage, og fik efterfølgende lidt hurtig hjælp til størrelsen fra søde Chau, som havde købt sin for stor og derfor kunne sige lidt om størrelse og pasform. Jeg skyndte mig derfor at bestille den samt et af de armbånd, som jeg også synes var ret fine.

lørdag

Photobucket
(Rebecca på Copenhagenstreetstyle.com)
Jeg skal snarest muligt have fat i nogen strømpebukser med prikker! Og det skal være nu! Kan det ikke blive dem fra H&M, er jeg åben for andre forslag. Nogen der ved, hvor man nemt og hurtigt kan få et par sorte strømpebukser med prikker???

Cheap thrills!

Photobucket
Photobucket
Photobucket Photobucket Fantastisk yndige Raez på kun 16 år står bag den canadiske blog Cheap Thrills. Hun har en ret fin stil, poster lækre billeder og er ikke bange for at lege med farver og forskellige udtryk som det ses på billederne her, hvor hun på fin vis demonstrerer, at læber nok kan være smukke i nude tilstand, men at en gang farver bestemt heller ikke er af vejen! Derudover er jeg bare super betaget af hendes udseende - synes virkelig at hun er smuk - hun ligner næsten en slags moderne Pocahontas, og så ville jeg slå ihjel for de der perfekt formede øjenbryn...

Dagens støvle


... er vist denne her fra ASH. Kilehæls-besættelsen er åbenbart ikke ophørt for mit vedkommende - synes ihvertfald at jeg kan blive ved med at finde nye modeller, som jeg gerne vil have. Kunne godt lige bruge sådan en ekstra støvle her, selvom den minder lidt om Thelma-modellen fra Vagabond. Er vild med dens sneaker-agtige præg og det, at den i modsætning til Thelma kun gør sig i sort og sølv. Fås hos ASOS til ca. 1.400 kr, hvilket betyder at den altså ikke lige står til at flytte ind hos undertegnede pt.